Hvis projekters succes alene måles ud fra formelle rammer, er andelen af fejlslagne projekter katastrofal. Der findes utallige undersøgelser, som angiver, at mellem 60-80% af alle projekter er fejlslagne, hvoraf 10-30% af projekterne er termineret før tid. Derfor bør vi spørge os selv, hvorvidt de formelt aftalte rammer er et retvisende mål for succes? Jeg vil hævde, at tiden er inde til at nytænke, hvordan vi vurderer projekternes succes.