Med vækstmodellen får teamet et dialogværktøj, der er velegnet til at drøfte udfordringer i teamsamarbejdet. Her er et bud på hvordan den kan bruges i agil projektledelse.
Den oprindelige version af VækstModellen blev skabt af Marianne Grønbæk i foråret 2004. Den har til hensigt at skabe rammerne (eller en model) for den vanskelige samtale i et team, samt understøtte processen med at skabe klare aftaler/handlinger. På den måde løfter modellen samtalen og udbyttet.
Modellen er baseret på teknikker fra den systemiske tilgang, som er den værdsættende tankegang og den vanskelige samtale.
For at opnå den størst mulige udbredelse blev konceptet designet så enkelt, praktisk og konkret, at den kunne bruges til samtaler med forældre om deres barns problemer, skole-hjem-samtaler, mange andre samtaler for og med lægfolk.
Her har vi lavet et bud på hvordan modellen kan bruges i agil projektledelse, i agile projektteams.
Med vækstmodellen får teamet en dialogmodel, der er velegnet til at drøfte udfordringer i teamsamarbejdet. Vi er inspireret af Marianne Grønbæk og Henrik Pors og deres bog Vækstmodellen, hvori de selv beskriver, hvordan dialogen med hjælp fra modellen bliver struktureret om seks faser og bygger på seks simple regler for samtalen (Grønbæk og Pors, 2009).
Når udfordringer skal drøftes i teamet, kan det være brugbart at strukturere dialogen, så I sikrer, at samtalen ikke kører i ring, at der kommer nye perspektiver på problemet, og at I nærmer jer en løsning.
Udbytte: Teamet får struktureret den svære snak om et fælles fokus. På en sådan måde, at alle føler sig hørt, og hvor dialogen leder frem til fælles fremtidige
indsatser og konkrete handlinger.
Formål: At skabe mere overskud i samtalen om teamets samarbejde og sikre, at dialogen skaber nye muligheder og forståelse for hinandens perspektiver.
Fælles opstart
Teammedlemmerne skal vide, at de er inviteret til en fælles seance, hvor der drøftes et specifikt og afgrænset emne.
Seancen minder om en brainstorm, hvor alle byder ind. Gennem en tydelig struktur for dialogen belyses et tema, en udfordring eller en problematik fra flere vinkler.
Ved hver fase bruges en planche, hvor fasens tema skrives i midten – gerne med en ring rundt om, hvorpå streger kan trækkes ud til de udsagn, der kommer frem undervejs som et mindmap. Brug gerne 15 minutter på hver fase.
Inden seancen går i gang oplyses de fælles spilleregler samtalen.
Spillereglerne:
På den måde anerkendes de deltagere, som har haft meget på hjerte i forhold til emnet, og teamet får anledning til at lære og tage erfaringerne med til fremtidige dialoger om teamsamarbejde.
Som et team har I ansvaret for, at jeres enighed om arbejdsopgaverne bliver bragt til live. Noget af det, der gør jer til et team og ikke en arbejdsgruppe, er jeres evne til at skabe synergi, fælles ansvar for opgaverne og evnen til at samle konflikterne op for dernæst at lære fra dem.
Her præsenteres forskellige måder at skabe klare rammer for dialog og fremdrift i teamets interne udfordringer. Som nævnt fylder dialogen meget i dette afsnit og med rette.
Kommunikationen er midlet til at kunne gøre teamet stærkere og italesætte de elementer i samarbejdet, der kan gøres endnu bedre med hjælp fra afsnits dialogiske strukturer og fremgangsmåder.
Afsnittet er udgivelse i bogen “Facilitering i agile projektteams” på Djøf Forlag.
Bogens forfattere står klar, til at besvare dine spørgsmål om facilitering af agile projektteams i dit arbejde eller hvordan principperne understøtter arbejdet i din organisation.
Få Mannaz nyhedsbrev med de seneste opdaterer, videndeling og værktøjsinfo.