Formålet med risikoanalysen er dels at vurdere, hvilke risici, der er de alvorligste i forhold til projektets gennemførelse, dels at finde strategier for at overkomme og reducere disse risici. En risiko består altid af sandsynligheden for, at et eller andet hænder, samt konsekvensen af det pågældende problem skal opstå (forebyggelse), eller reduktion af konsekvenserne af den forventede hændelse (afhjælpning). Risikoanalysen har til formål at afdække mulige risici, prioritere dem og finde mulige løsninger på de pågældende problemer.
Trin 1: Risikoanalysen starter med en brainstorm omkring hvilke problemområder, der kan forekomme i det pågældende projekt. Brainstormingen gennemføres ved at spørge: ”Hvad kan gå galt?” Ofte vil det være en god idé at sende papkort rundt, eller sætte dem op på væggen, så de øvrige deltagere i workshoppen bliver inspireret af de problemstillinger, som skrives op.
Trin 2: Næste trin i risikoanalysen er at vurdere konsekvenserne af de enkelte hændelser. Ofte vil det være en god idé at vurdere hændelserne på en form for ”Richterskala” fra 0-5. Richterskalaen starter ved 0: Dette er mindre rystelser i projekter, som kan være irriterende, men ikke skaber de store problemer. I den anden ende af skalaen ved 5 falder projektet sammen og må stoppes. I midten finder vi væsentlige, alvorlige rystelser, som medfører store forsinkelser og ekstraudgifter.
Trin 3: Sandsynligheden for, at de enkelte hændelser forekommer, vurderes. Det enkleste vil være at anvende en procentskala, sådan så sandsynligheden for de enkelte hændelser kan angives med tal som 0,10 ved 10%, 0,25 ved 25% etc.
Trin 4: Den samlede risiko beregnes som konsekvensen x sandsynligheden. Den højre kolonne vil give et billede af, hvor de store risici er. Ofte vil man blive overrasket, da mange mennesker har tendens til at fokusere på de hændelser, der har store konsekvenser uden at tage hensyn til, at sandsynligheden kan være meget lille.
Trin 5: Når de forskellige hændelser er prioriteret, er det muligt på skema 6.2 – 1: ”Risikoanalyse” at arbejde videre med de hændelser, der har den største risiko. Der udarbejdes tiltag, som kan reducere sandsynligheden for, at den pågældende hændelse sker. På samme måde udarbejdes der tiltag, der kan reducere konsekvenserne, hvis eller når den pågældende hændelse forekommer. Risikoanalysen giver projektlederen og projektgruppen et ganske godt billede af, hvor farerne lurer i projektet, og hvilke muligheder, der reelt er for at reagere.
Risikoanalysen skal udføres af medarbejdere, der har indblik i det pågældende faglige område, ellers er det ikke muligt at foretage en reel vurdering af den pågældende risiko. Risici ændrer sig gennem projektforløbet, så det er vigtigt at revurdere risikoanalysen, når projektgruppen har opnået større indsigt og viden. Risikoanalysen skal bruges til at reagere på, hvis ikke der øjeblikkelig tages aktion, så snart ting udvikler sig i den retning, som risikoanalysen forudser.
Læs mere om hvad projektledelse er? og vores kurser i projektledelse hos Mannaz.