Milepæle – metodebeskrivelse

Om milepæle

Alle indsatsområder i projektet har projektmål, og det er afgørende at nedbryde disse projektmål i milepæle.

Milepælene er altså vigtige delmål, der gør processen mere overskuelig, eftersom projektet herved bliver opdelt i mindre og mere håndterbare opgaver. Disse delmål bør derfor blive defineret, så de klart og tydeligt kan kommunikeres videre.

Definitionen af milepæle er vigtig for at sikre kvaliteten af ens projektplan.

Formål

Milepæle i projektplanen er et middel til entydig formulering af de mellemresultater og slutresultater, som skal nås i forløbet. At arbejde med milepæle vil sige at fokusere på målene for arbejdet frem for på midlerne. I udviklingsprojekter må midlerne ofte vælges undervejs, så milepælene naturligt udgør styringsplanen for arbejdet.

I øvrigt er formulering af milepæle som regel mere præcis og entydig end formulering af aktiviteter.

Brug af en milepælsplan er et nyttigt delegeringsmiddel for projektleder.

Fremgangsmåde

Vælg milepæle i arbejdsforløbet for hvert indsatsområde – i begyndelsen, midt i og som afslutning. Der er flere slags naturlige milepæle:

    • Beslutningspunkter ved overgang til ny fase og ved valg af løsninger og midler i projektet.
    • Koordinationspunkter, hvor arbejdet på flere indsatsområder skal færdiggøres til fælles punkt.
    • Godkendelser – interne såvel som eksterne samt afprøvninger.
    • Ansvarsoverdragelser – til projektorganisationen og fra projekt-organisationen.
    • Færdiggørelser, som er tidskritiske eller forbundet med usikkerhed.

Faldgruber og begrænsninger

Det kræver en vis omhu at formulere milepæle entydigt.

Beskrivelsen af milepælen sammenblandes nemt med beskrivelse af de dokumenter, der foreligger ved milepælen.

Milepæle beskrives som det synlige resultat/produkt, som tilstanden.

Mannaz Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelsen er bygget op af fire kurser, som du kan tage i rækkefølge eller efter behov.

Du kan også tage kurserne hver for sig, hvis du har et meget specifikt behov.

Projektledelse 1 eller en tilsvarende viden er udgangspunktet for de øvrige kurser. Er du meget rutineret projektleder, er det muligt at springe direkte til Projektledelse 2.

Læs mere om Mannaz Projektlederuddannelse her.

Kontakt Mannaz

Kontakt os for personlig rådgivning.

Kontakt os

The potential is people