PMI ®
PMI

Kurser og certificeringer fra PMI®

Hos Mannaz har vi et udvalg af PMP® og PMI®  kurser. Se vores udvalg af certificerede kurser og bliv klogere på, om PMP® og PMI®  er det rigtige for dig og dit team.

Hvad er PMP® og
PMI® projektledelse?

Kort fortalt

PMP® (Project Management Professional) er en internationalt anerkendt certificering i projektledelse. Certificeringen administreres af Project Management Institute (PMI®), en amerikansk organisation dedikeret til projektledelse. PMI® er den største amerikanske standard for projektledelse, og har derfor stor relevans i internationale virksomheder.

Temaerne i PMP® er skabt med fokus på at validere og anerkende projektlederens evner og kompetencer. PMP®-materialet dækker en bred vifte af emner inden for projektledelse: projektinitiering, planlægning, eksekvering, overvågning og kontrol samt afslutning. Desuden er der også fokus på agile processer og projektlederen som en dygtig leder.

Se kurser

Kursusoversigt

PMP og PMI kursusoversigt

PMI®-kurser hos Mannaz

Andre certificeringskurser

Har du brug for personlig rådgivning?

Har du spørgsmål til vores PMI®-kurser?

Så lad mig ringe dig op til en rådgivende samtale.

Lotte Foged Lindström
Commercial & Product Manager

lfo@mannaz.com
+45 4517 6235

Mød vores undervisere

Her kan du møde nogle af vores konsulenter, der underviser i vores PMI®-kurser.

Senior Consultant
Vice President, Projects & Programmes

Ofte stillede spørgsmål

Herunder kan du få svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med vores PMI®-kurser.

Hvad er i fokus i PMI®-metoden?

PMP®  fokuserer på at anerkende projektledelse som en professionel disciplin med standarder, processer og best pratice. Den understreger vigtigheden af at anvende dokumenterede metoder og værktøjer til at styre projekter effektivt.

PMBOK®-guide er en omfattende guide, udgivet af PMI, der beskriver bedste praksis, processer og terminologi inden for projektledelse. PMP® er baseret på PMBOK®-guiden ligesom bogen ”Agile practice guide” også er en integreret del af metodikken bag PMP®.

PMP er struktureret omkring fem hovedområder af projektledelse, kendt som Domæner. Disse domæner er Initiering, Planlægning, Eksekvering, Overvågning og kontrol samt Afslutning. Hver domæne dækker specifikke aspekter af projektledelse og giver en ramme for at forstå og anvende bedste praksis.

Hvem henvender PMP® sig til?

PMP®-projektledelse henvender sig til erfarne projektledere, der ønsker at udvide deres begrebsapparat og dygtiggøre sig yderligere, eller nye projektledere der ønsker en solid metodisk ballast.

PMI®s metode favner hele projektledelsesrejsen fra opstart til afslutning med tilbundsgående fokus på værdiskabelse, ledelse af teams, de økonomiske aspekter af projektledelse og ikke mindst håndtering af interesserenter og de mange udfordringer som projektledere løbende præsenteres for i deres projekter.

Mannaz’ projektlederundersøgelse fra 2023 viser, at der er en stigende professionalisering indenfor projektledelse. Det ser vi ved, at projektmodeller fra internationale projektledelsesinstitutioner (IPMA®, AXELOS (PRINCE2®) og PMI® i stigende grad anvendes i danske virksomheder. Særligt i virksomheder der arbejder internationalt, og virksomheder i medicinal- og ingeniørbranchen bruger PMI®s projektmodel, men den anvendes også på tværs af industrier b.la. også i IT- og rådgiverbranchen.

Flere og flere organisationer søger specifikt efter certificerede projektledere til styring af komplekse projekter. Både CAPM® og PMP®-certificeringen er respekterede og anerkendt internationalt, og viser, at du har opnået omfattende viden og færdigheder inden for PMI®s standarder. De giver dig en øget troværdighed og konkurrencemæssige fordele indenfor projektledelsesverdenen.

Er et PMP®-kursus relevant for mig?

Et PMP®-kursus er relevant for projektledere, der vil have en bredspektret tilgang til projekter og som gerne vil udvide deres viden om projektledelse.

Desuden er kurset særligt relevant for de projektledere, styregruppemedlemmer eller projektdeltagere, som gerne vil have en solid viden om både vandfalds-, hybrid- og agil projektledelse, da PMP® kommer omkring de mange forskellige definitioner, ligesom tilpasning af projektteorien til organisationens virkelighed også vægtes højt på kurset.

Hos Mannaz kan du kombinere kurset med vores eksamensforbedrende kursus, som bedst muligt klæder dig på til at bestå den ellers krævende eksamen hos PMI®. For projektledere der er tidligt i deres karriere, vil begge være relevante i forhold til at tage en CAPM®-eksamen.

Hvad kræver en PMP®-certificering (Project Management Professional)?

PMI®-projektledelse samt PMP®-eksamensforberedelse hos Mannaz er kurser der klæder dig fagligt på til at tage en CAPM® eller PMP®-certificering hos Project Management Institute.

Selve certificeringen kan tages gennem PMI®, hvor man selv skal ansøge og betale.

For at tage en PMP®-certificering skal man opfylde et af følgende sæt af forudsætninger:

  • En længere videregående uddannelse af mindst 4 års varighed
  • Mindst 36 måneders erfaring med at lede projekter inden for de sidste 8 år
  • Mindst 35 timers projektledertræning/uddannelse eller en CAPM®-certificering

Eller:

  • En gymnasial uddannelse eller en diplomuddannelse
  • Mindst 60 måneders erfaring med at lede projekter inden for de sidste 8 år
  • Mindst 35 timers projektledertræning/uddannelse eller en CAPM®-certificering

En PMP®-eksamen varer 4 timer og består af 180 multiple choice-spørgsmål. Man skal recertificeres hvert 3. år.

Læs mere om certificeringskrav og ansøgning på PMI.org

Hvad kræver en CAPM®-certificering (Certified Associate in Project Management)?

Opfylder du ikke kravene for en PMP® certificering (hvis du fx er tidligt i din karriere), kan du i stedet vælge en CAPM®.

For at ansøge til denne hos PMI® skal du opfylde følgende forudsætninger:

  • En gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse
  • Mindst 23 timers projektledertræning/uddannelse

Læs mere om certificeringskrav og ansøgning på PMI.org

Hvilket kursus er bedst for mig?

PMP®-kurset hos Mannaz er et forberedende kursus, der klæder dig på til at tage en PMP® (Project Management Professional) eller alternativt en CAPM®-certificering (Certified Associate in Project Mangement). Hvilken af disse to certificeringer der er den rigtige for dig, afhænger af dit eksisterende erfaringsniveau (se mere under de forskellige certificeringer).

Tager du kurset med henblik på efterfølgende at blive certificeret hos PMI®, anbefaler vi, at du tager vores samlede pakke Bliv Project Management Professional (PMP®) bestående af to kurser:

PMI®-projektledelse (PMP®)

PMP®-eksamensforberedelse

Kurset PMI®-projektledelse (PMP®) henvender sig desuden også til dig, der ikke har planer om at tage en certificering, men ønsker en grundig indføring i PMP®-metoden.

Jeg har bare brug for basale projektstyringsværktøjer - hvilket kurset skal jeg kigge på?

Hvis du ønsker viden om de basale projektstyringsværktøjer, kan du læse mere om Mannaz Projektlederuddannelse eller Mannaz IT Projektlederuddannelse.

The potential is people