Kurser

Digital Transformation, Masterclass - for ledere

Få succes som leder med digital transformation
Mannaz
Innovation
Varighed 6 dage
Sted Aalborg, København
Moduler 3 moduler
Sprog Dansk
Pris 50.000 kr. ekskl. moms
Vælg startdato, eller se alle datoer:
onsite 30. jan - 28. mar 2025 P6D
København
Dansk
Ledige pladser
onsite 10. apr - 4. jun 2025 P6D
Aalborg
Dansk
Ledige pladser
Innovation
Digital Transformation, Masterclass - for ledere

Skab digital transformation for din organisation

Skal du lede din virksomheds digitale transformation? Så er det vigtigt, at du forstår, hvad digital transformation er, og hvad det kræver af din organisation.

Det får du indblik i på dette kursus, hvor du også får en dybere forståelse af, hvordan de nye teknologier kan omsættes til din forretning, så det giver værdi.

Formålet er at give dig som leder et nyt ledelsesfokus- og sprog, så du selv kan  lede en virksomheds digitale omstilling.

Du får nye begreber og teorier at navigere ud fra og inspiration til, hvordan de kan omsættes i praksis – og tilpasses din virksomhed. På forløbet vil du møde 8-10 forskere og topledere, der bidrager med deres erfaringer og giver dig indsigt i best-practice.

Kurset, som udbydes af DI2X Digitaliseringsinstituttet, er på masterniveau med et højt teoretisk indhold, men hele tiden med fokus på dine egne praktiske erfaringer.

“Netop afsluttet Masterclass og jeg er total høj på energi over ny viden, begyndende indsigt og grundlæggende forståelse for Digital Transformation. Et 'must have' for enhver bestyrelse, der har som strategisk mål, at deres virksomhed kontinuerligt udvikles og tilpasses den dagsorden, der følger med teknologisk virkelighed - organisatorisk som i forhold til virksomhedens slutbrugere/kunder. Tak til alle for den gode energi, det høje faglige niveau, spændende, lærerigt læsestof og jeres kompetencegivende undervisning gør, at jeg næsten ikke kan vente til at få det hele bragt i anvendelse i mine bestyrelsesposter.”
Tina Grønning, Bestyrelsesmedlem

Kursets opbygning og indhold

Kurset forløber over 3 moduler af 2 dages varighed, altså 6 dage i alt.

Hvert modul består af 2 sammenhængende dage og er sammensat af indlæg, plenumdebatter, gruppearbejde og individuel fordybelse.

På kurset arbejder du bl.a. med:

Udvikling af egne ledelsesmæssige kompetencer i en digital kontekst

Begrebet digital transformation og hvad det dækker over

Hvordan virksomheden dækker kundernes forventninger og krav, og samtidig fastholder sin position på markedet

Nye teknologier og deres betydning for din forretningsmodel, dine produkter, din arbejdsplads og medarbejdere

Hvad den digitale transformation kræver, og hvordan den påvirker din organisations struktur, kapacitet og evner

Den nyeste viden, teori og litteratur inden for området

Uddannelsens moduler

1

Modul

Forandringer, nye forretningsmodeller og nye strategier

På kursets første modul får du indsigt i og forståelse for hvad den digitale transformation kræver.

Der vil især være fokus på, hvordan organisationer kan udnytte den digitale udvikling til at transformere strategier og forretningsmodeller. Der vil også være fokus på hvilke kompetencer, der er centrale for at organisationen kan få fordel af den digitale omstilling.

Der vil desuden være besøg af eller hos en virksomhed, som er i midt i en digital transformation, og som derfor kan fortælle om deres erfaringer.

2

Modul

Forretningsmæssig udvikling med teknologi og data

Kursets andet modul er med fokus på de forandringer og muligheder, den teknologiske udvikling giver. Der vil også være fokus på, hvordan data med fordel kan anvendes til forretningsudvikling og digitale strategier.

På dette modul vil der også være aktuelle cases fra virksomheder, som arbejder med datadreven innovation. Vi vil også få besøg af en IT direktør, som fortæller om det gode samarbejde mellem IT og resten af organisationen.

3

Modul

Organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer

På kursets tredje og sidste modul vil vi arbejde med, hvordan en organisation udvikler et digitalt lederskab.

Der vil især være fokus på, hvilke kompetencer der skal i spil, hvordan digital transformation kan organiseres og hvad det kræver af medarbejderne. Modulet vil også fokusere på, hvordan du kan disrupte eksisterende forretningsmodeller og skabe udvikling.

Vi vil også få besøg af ledere fra en række danske virksomheder som vil præsentere, hvordan de igangsætter transformationen.

Kurset er på dansk men engelske indlæg kan forekomme.

Hvem deltager på kurset?

Masterclass i Digital Transformation henvender sig til ledere, topledere og ledergrupper i private virksomheder og i den offentlige sektor, der har et ledelsesmæssigt og strategisk ansvar for organisationens digitale omstilling.

Vi anbefaler, at hele ledelsesteamet deltager, hvis det er muligt for at skabe et fælles sprog og efterfølgende muliggøre samarbejde om at forankre læringen i organisationen.

Det får du ud af kurset

Når du deltager i dette kursus, får du ikke bare personlige kompetencer, men også færdigheder, som din virksomhed eller organisation kan få stor gavn af.

Dit personlige udbytte

  • Forståelse for, hvad digital transformation er

  • Det rette mindset, sprog og kompetencer til at bidrage til transformationen

  • Indsigt i nye teknologier og deres betydning for din organisation

  • Forståelse for hvad digital transformation kræver

  • Kendskab til den nye forskning inden for området

Din virksomheds udbytte

  • En leder med konkrete værktøjer til at håndtere den digitale omstilling

  • En leder med en forståelse for, hvad digital transformation er og kræver

  • En leder, der kan udpege hvilke evner og kompetencer organisationen skal udvikle og styrke

Det siger andre deltagere om kurset
”Vi har erfaret fra vores deltagelse i Masterclass og i brugen af DI2X Tools, at vi opnår brugbar indsigt og viden samt relevant datainformation. Det gør os i stand til at være mere bevidste om mulighederne for digitalisering og rustet til at drive den digitale transformation, vi er i gang med. Da deltagerne kom retur, oplevede jeg, at de havde fået et fælles begrebsapparat. Samtidig havde DI2X’s uddannelse givet dem konkrete værktøjer til arbejdet med digitaliseringen i vores virksomhed.”
Margrete Larsen, HR Direktør, Verdo
”Vi har i Velliv tilmeldt os Masterclass for at få et fælles sprog og en fælles forståelse for digital transformation. Og vi deltager fra den øverste ledelse sammen for at sikre, at vi kan eksekvere ved at få strategi og målsætninger om digitale forandringer til at gå hånd i hånd.”
Jakob Andersen, CIO, Velliv
”Pernille Kræmmergaard formår at blande praktisk empiri med dyb teoretisk forståelse på en måde, hvor der måske kun er et par andre eksperter i verden, der kan være med. Blandingen af deltagere og oplægsholdere fra mange forskellige hjørner af den digitale verden gjorde, at vi gik til emnet med mange forskellige perspektiver. I sundhedsvæsenet medfører den digitale udvikling et paradigmeskifte, hvor vi for eksempel får helt nye muligheder for at fjerndiagnosticere og -monitorere. Og for at lykkes med en omstilling er det nødvendigt at få hele organisationen og hele ledelseslaget med.”
Klaus Larsen, IT Direktør, Region Nordjylland

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvorvidt dette kursus er det rigtige for dig?

Så lad mig ringe dig op til en rådgivende samtale.

René Fabricius Weichel
Commercial & Product Manager

rfw@mannaz.com
+45 4517 6140

Få kurset ud til jer

Med et virksomhedsinternt forløb vælger I et kursus fra vores brede portefølje. Forløbet afholdes kun for jeres medarbejdere og tilpasses jeres konkrete behov, ønsker og forretningsmæssige mål.

Mariann Illum Vendler
Relation Manager

miv@mannaz.com
+45 4517 6189

Kurset udbydes i samarbejde med DI2X Digitaliseringsinstituttet

Vi har et tæt samarbejde med DI2X DIGITALISERINGSINSTITUTTET

Når du tilmelder dig dette kursus, bliver din tilmelding varetaget af Mannaz, men selve kurset gennemføres af DI2X Digitaliseringsinstituttet.

Dit navn, e-mail og telefonnummer videregives til DI2X Digitaliseringsinstituttet. Kontaktoplysningerne bruges udelukkende i forbindelse med kurset.

Kurser

Vi anbefaler også

Mød vores kunder

The potential is people