I 2018 er der ingen tvivl om, at projekter anerkendes som en væsentlig faktor for virksomheders evne til at eksekvere målsætninger og strategi.
Der hersker dog heller ingen tvivl om, at projekter og projektlederrollen i den grad er under forandring. Det har vi forsøgt at kigge ind i og blive klogere på. Og derfor har vi igen i 2018 spurgt: Hvordan går det, ProjektDanmark?
For at svare på spørgsmålet har vi i et strategisk samarbejde med Roskilde Universitet gennemført en undersøgelse blandt projektledere i danske organisationer og virksomheder. Undersøgelsen er tilbagevendende og blev senest gennemført i 2014. I år er respondentgruppen tredoblet og tæller 1.740 respondenter.
I undersøgelsen tager vi temperaturen på ProjektDanmark, og vi har ønsket at zoome ind på bl.a. en række temaer omkring kompleksitet, agilitet og værdiskabelsen af projekterne – også kaldet gevinstrealisering. Vi søger at belyse tendenser for projektlederen anno 2018 og afdække forhold, der med fordel kan styrkes for at forbedre projektarbejdet. Samtidig laves en sammenligning med resultaterne fra den seneste rapport.
Vi vil godt takke alle, der har bidraget med deres input. Vi er meget taknemmelige for og stolte over, at så mange har valgt at bruge tid på at deltage.
Undersøgelsen omfatter 1.740 respondenter fra vidt forskellige brancher og er tre gange så stor som en tilsvarende undersøgelse fra 2014. Respondentgruppen er ligeledes repræsenteret bredt i forskellige projekttyper dog med en lille overvægt af it- og udviklingsprojekter.
Fakta om respondentgruppen:
Se også seneste projektlederundersøgelse.
Hos Mannaz hjælper vi virksomheder og organisationer over hele verden med at udnytte deres potentiale og skabe endnu bedre resultater. Hvert år udvikler erfarne konsulenter fra Mannaz over 10.000 ledere, projektledere og specialister. Mannaz blev etableret i 1975 og har i dag kontorer i Hørsholm, Aarhus, Malmø, London og Hong Kong.
RUC har en Masteruddannelse i Projekt- og Forandringsledelse (MPF), der med succes har dimitteret mere end 200 personer i de 10 år, som uddannelsen har eksisteret. Bag uddannelsen på RUC står en gruppe forskere, der fokuserer på projekt- og forandringsledelse samt ledelse af procesforbedring. Forskergruppen fra RUC skriver i gennemsnit fire artikler eller bøger om projektledelse i førende internationale tidsskrifter og deltager på adskillige konferencer hvert år. Gruppen er ved at blive kendt i verden for deres forskning i projektledelse og procesforbedring. Bl.a. har gruppen stået bag ISO 33014 standarden om procesforbedring, som nu bruges verden over.
Fordelen ved samarbejdet mellem Mannaz og RUC er, at vi hver især bringer vores styrker med ind i arbejdet med undersøgelsen. RUC har forskning i verdensklasse i projektledelse og producerer megen ny viden, der kan bruges i dansk projektledelse. Men RUC har kun kontakt til kandidater og master-studerende på universitetsniveau og ved kun i meget begrænset omfang, hvilke tidligere studerende der i praksis arbejder med projekter og projektledelse. Mannaz har et kæmpe netværk til virksomheder og projektledere på alle niveauer og med alle typer baggrund.
Henrik Bjerregaard Nielsen
Vice President og konsulent i Mannaz
Jan Pries-Heje
Professor i Informatik og Datalogi ved Roskilde Universitet og underviser hos Mannaz
Keld Bødker
Lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet
Mogens Mikkelsen
Ph.d. studerende ved IT Universitetet og
Associate-konsulent i Mannaz
Fredag 22. juni lancerede Mannaz og RUC Projektlederundersøgelsen 2018 på en event i København. Her præsenterede forfatterne bag undersøgelsen trends og tendenser for ProjektDanmark. De fremmødte fik en indføring i forskelle og ligheder med resultaterne fra 2014, hvor den sidste undersøgelse blev gennemført. Top 5 udfordringer for projektlederen anno 2018 blev fremlagt og diskuteret, ligesom at der blev zoomet ind på en række udvalgte temaer omkring kompleksitet, agil projektledelse samt gevinstrealisering.
Stemningsbilleder fra lanceringseventen 22. juni:
Du er altid velkommen til at henvende dig for at få uddybet, hvilket kursus eller hvilken uddannelse der passer bedst til dine behov.
Skal jeg kontakte dig?
Besøg Kontakt os og få flere muligheder.