I samarbejde med Mannaz har Velliv distribueret ledelsesansvaret ved at udvikle og aktivere ”Pionérer” på tværs af organisationen til at drive positiv forandring.
I marts 2023 startede Mannaz og Velliv et tæt, strategisk samarbejde for at designe et nyt, tværorganisatorisk program, der identificerer, udvikler og aktiverer medarbejdere i Velliv. Som dansk pensionsvirksomhed, er det vigtigt at gå forrest og tænke nyt for at fastholde og tiltrække de største talenter – eller som Velliv betegner dem ”Pionérer” – på markedet.
Pionérerne blev udvalgt fordi de har mod på forandring, tænker nyt og innovativt og har evnen til at inspirere og skabe følgeskab på tværs af organisationen. Det resulterede i at forløbet ikke kun skabte forandring for Pionérerne men også mere systemisk på tværs af organisationen. Som en manifestation af Pionérernes hårde arbejde blev den første intense del af forløbet afrundet i juni 2024 med fire tankevækkende præsentationer for Vellivs seniorledelse og Direktion. Her blev der for alvor lagt grobund for nytænkning og systemisk transformation.
Konkurrencedygtighed og succes i det finansielle marked kræver en mere systemisk tilgang til distribueret ledelsesansvar og transformation. Velliv så derfor muligheder i – og nødvendigheden af – at udvikle og implementere et strategisk forløb for medarbejdere og ledere, som har et særligt potentiale til at igangsætte og drive forandring i Velliv. Med udgangspunkt i ”bredde-kompetencer” (såsom innovation, samarbejde, forretningsforståelse og kreativt mindset) kobles personlig udvikling med konkrete, faglige trends som digital transformation og bæredygtighed. Desuden blev Pionérerne undervejs udfordret igennem personlighedstest, tværorganisatorisk samarbejde, individuel coaching og eksperimentel læring.
En analyse forud for forløbet viste med al tydelighed, at behovet for Velliv var at uddanne en række frontløbere og udstyre dem med praktiske færdigheder til at drive positiv forandring i Velliv – både individuelt og som et tværorganisatorisk Pionér-netværk.
Målet med forløbet var ikke at sikre en ny jobmulighed for Pionérerne efter forløbet, men i stedet at fokusere på udvikling af kulturen og særligt samarbejdet på tværs i Velliv. Pionérerne blev derfor udstyret med helt unikke, fremtidsorienterede kompetencer, som kan gøre en strategisk og kulturel forskel for organisationen.
Baseret på et stærkt og yderst komplementerende samarbejde mellem Mannaz og Velliv, blev et Pionérforløb udviklet og leveret med deltagelse af en lang række ledere fra Velliv og eksterne eksperter.
Med sit forretningsintegrerede og systemiske design har forløbet allerede haft markant indflydelse på flere niveauer. Samtlige Pionérer fremhæver at forløbet har givet dem en særlig bevidsthed om deres personlige drivkræfter og øget kendskabet til egne samt andres adfærd og motivation. De er blevet mere modige og tør i dag stille kritiske spørgsmål på tværs af organisationen, med mere forståelse og empati overfor andre og deres forskelligheder. Pionérerne har ikke kun etableret et stærkt Pionér-netværk men har skabt stærke relationer og samarbejde på tværs af Vellivs forretning og stabe, samt med Velliv Foreningen.
Ledere har oplevet mere nysgerrige, nytænkende og kundeorienterede Pionérer, som ser muligheder og tænker kundeoplevelser og kunderejser på en helt anden måde end før. Endvidere vender Direktionen, samt Vellivs topledelse tilbage efter sommerferie med en lang række idéer og forslag til små så vel som store forandringsmuligheder, som udfordrer status quo, løfter overlæggeren og finder nye veje og løsninger.
Velliv er et af Danmarks største kommercielle pensionsselskaber med hovedkontor i Ballerup. Organisationen har eksisteret siden 2018, hvor de løsrev sig fra Nordea og er nu 100% kundeejet gennem Velliv Foreningen (som alle kunder automatisk er kunde af). Størstedelen af det årlige overskud går tilbage til kunderne som ejere – og resten til velgørende formål, der fremmer mental sundhed.
Velliv er kommercielt drevet af tre stærke værdier (Omsorg, Optimisme og Ordentlighed) og et kollegaløfte som tilsammen fungerer som et kompas for de 750 medarbejdere i hverdagen.
Velliv er kåret til Årets kommercielle pensionsselskab af Finanswatch og EY i 2018, 2020, 2021, 2022 og 2023.