Gennem arbejdet med faste og selvledende teams skaber Trekroner Plejecenter i Roskilde en følelse af kontinuitet og mening for både medarbejdere og borgere. Det giver både arbejdsglæde og bedre pleje.
Af – Katrine Dichmann Christophersen
Hvordan bliver vi bedre til at arbejde sammen ved brug af faste, selvledende teams, og hvordan får vi styrket vores fokus på borgernes behov i dette arbejde? Det er den udfordring som Trekroner Plejecenter i Roskilde Kommune står midt i og derfor har bedt konsulentvirksomheden Mannaz om hjælp til at løse.
Med udgangspunkt i Buurtzorg-modellen og i tæt samarbejde med plejepersonalet på Trekroner Plejecenter gik Mannaz i gang med at analysere status quo, udarbejde en før-måling med inddragelse af borgerne, undervise ledere såvel som personale og dernæst implementere de faste teams.
Buurtzorg-modellen bygger på faste, selvorganiserede og lokalt forankrede teams, som sikrer personlig, social og klinisk støtte til ældre borgere i eget hjem og på lokale plejehjem. Idéen med faste teams er, at det er de samme medarbejdere, som passer de samme borgere hver dag. Plejevirksomheden Buurtzorg i Holland har gennem mange år påvist, at faste teams ikke blot giver bedre resultater for borgerne – men også gladere medarbejdere, mindre sygefravær og en bedre bundlinje.
”Mannaz har gennem de seneste to år været Buurtzorgs danske samarbejdspartner og hjulpet kommuner, ledere, teams og medarbejdere i det offentlige med at opbygge og udvikle faste, selvstyrende teams. Derfor ved vi, at en dansk Buurtzorg-model skal kunne favne både visitering, plejelov og økonomisk rammesætning for at kunne fungere effektivt,” fortæller Peter Wang Maarbjerg, vice president i Mannaz.
Senest har Mannaz fra januar 2024 hjulpet Trekroner Plejecenter med at få sat borgernes behov i centrum ved brug af selvledende teams.
Medarbejderne på Trekroner Plejecenter vil i samarbejde med Mannaz skabe positive forandringer og resultater for både medarbejderne og borgerne.
Plejepersonalet har i et interview til Mannaz fortalt, at de først og fremmest ønsker at få styrket deres evne til at drøfte og tage fælles beslutninger i teamet og være loyale overfor disse beslutninger – til glæde og gavn for både team og borgere.
”Personalet fortæller også, at de bliver bedre til at observere sig selv i teamsammenhænge og stille sig selv spørgsmål, såsom ’hvornår gør jeg, hvad jeg plejer, og hvornår følger jeg de nye, fælles beslutninger om f.eks. at få borgeren mere i centrum?’” forklarer Berit Urup Hankelbjerg, senior konsulent og ansvarlig for undervisningen på Trekroner Plejecenter – og fortsætter:
”Samtidig fortæller personalet, at de bliver bedre til at bidrage til at løse teamets fællesopgaver, frem for at forvente at andre løser dem, og at det højner både teamspirit og borgerinddragelsen gevaldigt.”
Rigtig mange kommuner forsøger sig med selvstyrende teams inspireret af Buurtzorg-modellen, og derfor tilbyder Mannaz en lang række kurser, hvor teams kan udvikle sine kompetencer inden for nogle af de mest centrale områder af Buurtzorg-modellen. Blandt andet ved at sætte fokus på, hvordan man arbejder med borgernes behov og løser opgaver som et team – med de mange forskellige roller og processer, der er i et selvledende team. Læs mere her.
“Jeg mener, at Buurtzorg-modellen i mange tilfælde er en oplagt løsning på sektorens problemer, idet modellen tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads, og hvordan et selvstyrende team lykkes med at sætte borgernes behov i centrum. Og det er der brug for. Derfor håber jeg også, at kommunerne i langt højere grad end tidligere vil anvende private leverandører som samarbejdspartnere,” slutter Peter Wang Maarbjerg, vice president i Mannaz.
Hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde med Trekroner Plejecenter eller høre mere om, hvordan Mannaz kan hjælpe med at skabe faste og selvledende teams.