Få et indblik i vores arbejde med COWI, og bliv inspireret af, hvordan du kan skabe større succes i din organisation.
COWI er en førende dansk rådgivningsvirksomhed med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi. COWI har over 6.000 ansatte og har været involveret i mere end 50.000 globale projekter.
Fra ingeniører til købmænd
I 2010 oplevede COWI et stort antal projektnedskrivninger og erstatningskrav på større, mere komplekse leverancer. Situationen blev ikke bedre af, at COWI’s tilfældige brug af uddannelse betød, at der ikke var en ensartet tilgang til projektledelse.
Med mere end 17.000 igangværende projekter overalt på kloden er effektiv projektledelse helt centralt for COWI’s resultater. Men til trods for at COWI kunne prale af at have ingeniører i verdensklasse, måtte CEO, Lars-Peter Søbye, samtidig konstatere, at ”købmandskab er ikke noget, vi lærer under vores uddannelse”.
COWI havde ikke alene brug for en omfattende ny strategi for at kunne levere effektiv projektledelse men også værktøjer til at måle og dokumentere de reelle forretningsresultater.
Fra strategi til resultater
Mannaz vidste, at et tæt samarbejde var afgørende, for COWI kender jo sin forretning bedre end nogen anden. Løsningen var derfor en kombination af COWI’s interne viden med vores egen og etableringen af et Project Management Academy (PMA). Akademiet anvender en blanding af forskellige læringsmetoder for derigennem at løfte COWI’s tilgang til uddannelse.
Ved at kombinere vores forskellige styrker sørgede vi for, at seniorprojektledere fra COWI deltog i udformningen af den praktiske undervisning, så de kunne tilføre deres egen kultur og praktik i undervisningen. Det sikrede en høj troværdighed hos deltagerne.
I fællesskab opsatte vi desuden en række Key Performance Indicators for at måle effekten og effektiviteten af investeringen i COWI’s Project Management Academy (PMA), hvilket desuden gjorde det muligt for os at tilpasse og videreudvikle programmet.
En prisvindende succes
Resultaterne taler for sig selv. Siden 2011 har hele 450 niveau-5 projektledere fra alle hjørner af COWI deltaget i et forløb på det etablerede Project Management Academy (PMA). Og i perioden fra 2012 til 2014 er antallet af projektnedskrivninger blevet halveret.
I 2014 opnåede COWI en rekordomsætning og driftsoverskud, som Lars-Peter Søbye tilskriver investeringen i COWI’s Project Management Academy (PMA). Et tiltag, som han sågar beskriver som en ”true game changer”. I 2015 modtog COWI og Mannaz prisen “Excellence in Practice Gold Award” (EiP) af European Foundation for Management Development (EFMD).
Mere end noget andet viser vores arbejde med COWI dog værdien af uddannelse og praktisk træning i forhold til at løfte en organisation, som allerede er respekteret og højtydende, til næste niveau.
Hvis du ønsker at vide mere om casen eller finde ud af, hvordan vi kan hjælpe med at styrke din virksomheds kompetenceudviklingsevne, så er du velkommen til at kontakte: