Mannaz.com - Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse.  Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Er afholdt - Gratis lederevent: Opnå indre balance under ydre pres

EVENTEN ER AFHOLDT

Se aktuelle events

Læs om kurserne

"Inner Quality of Leadership™"

"Search inside yourself"

 

 

----------------------------

 

Kom til gratis morgenevent for ledere, hvor vi sætter fokus på, hvordan man styrker den indre ledelseskapacitet. Få inspiration til at styrke dit lederskab og udvide både din og dit teams evne til at samarbejde.

Er du leder, og har du nogle gange svært ved at bevare fokus? Kender du følelsen af at have alt andet i hovedet, end den opgave du sidder med, eller det møde du sidder i? Og kan du af og til reagere uhensigtsmæssigt i situationer enten overfor kolleger eller medarbejdere, fordi du føler dig presset?

I en travl hverdag som leder er det helt naturligt at blive stresset, irritabel og miste overblikket fra tid til anden. Men som leder er din sindstilstand styrende for kvaliteten af dine resultater. I en kompleks og foranderlig virkelighed er det ikke længere nok at have de uddannelsesmæssige kvalifikationer i orden og være fagligt dygtig. Dine resultater afhænger derfor i højere grad end nogensinde før også af din og dine medarbejderes personlige kapacitet og evne til at opnå indre ro som svar på det ydre pres. Mentale teknikker til at oparbejde et øget fokus og en balanceret indre tilstand har været anvendt med gode resultater i årtusinder – så hvorfor ikke bruge dem i din ledelse?

Kom til gratis event og hør, hvordan evnen til at finde ro, klarhed og fokus i en kompleks hverdag er en forudsætning for at performe godt både som individ og som team. Vi giver indblik i de muligheder og udfordringer, som fremtidens virksomheder vil stå overfor, og hvilke ændrede krav det stiller til ledelseskompetencerne. Vi zoomer ind på de hårde facts bag de bløde ledelseskvaliteter såsom emotionel intelligens, nærvær, kreativitet samt empati, og hvorfor de er essentielle for fremtidens leder. Og du får praktisk inspiration til, hvordan du ved at finde tilbage til dit fokus og opnå indre ro i pressede situationer kan løfte både dig selv og dit team.

 

Deltagere

Eventen har et begrænset antal pladser og er forbeholdt ledere og HR-specialister, der søger inspiration til at opnå indre ro i en kompleks og foranderlig hverdag. Vi forbeholder os retten til at prioritere pladser til kunder og potentielle kunder.

 

Tid og sted

Fredag d. 20 april 2018
Kl 8.00-10.30
Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

 

Tilmelding

Deltagelse er gratis. Der er dog et begrænset antal pladser, så tilmeld dig, inden det er for sent.

 

Afmelding

Tilmelding til eventen er påkrævet, og din tilmelding er bindende. Afmelding skal ske senest kl. 13:00 dagen før eventen til Ann Siewecke via ann@mannaz.com eller telefon 4517 6153. Hvis du ikke giver besked om afbud inden dette tidspunkt, vil Mannaz opkræve en ”no-show fee” på 600 kr. ekskl. moms.

Program: 

  • 8.00  Registrering og morgenmad

  • 8.30  Velkommen til Mannaz Event

  • 08.35   Fremtidens ledelse – muligheder og udfordringer 
    v. Lars Hansen, ledelseskonsulent og Client Director, Mannaz
    Hvor er vi på vej hen? Og hvilke krav stiller fremtiden til dig og din virksomhed? Få et spændende indblik i, hvordan du som leder håndterer den konstante strøm af forandringer og rummer den usikkerhed, som er forandringens tro følgesvend. Bliv inspireret til at udfordre vanetænkningen og skabe følgeskab i dit team mod fælles, fremtidige mål.

    Få et spændende indblik i, hvordan du og din virksomhed skal skabe resultater i et foranderligt marked.

  • 09.00  PAUSE

  • 09.15  Træn din indre ledelseskapacitet 
    v. Joakim Eriksson, ledelseskonsulent og Team Director, Mannaz

    De sidste årtiers forskning i krydsfeltet mellem neurovidenskab og psykologi peger på, at vi på relativt kort tid kan optræne vores mentale kapacitet til at håndtere nogle af de forventninger, som fremtiden stiller til ledere.

    Få praktiske eksempler på, hvordan du via konceptet ”Inner Quality of Leadership™” får metoder, der styrker evnen til at fokusere, genskabe mental klarhed og samarbejde med konstruktiv empati.

  • 10.20  Dit næste skridt 

  • 10.30  Tak for i dag 

Om oplægsholderne:

 

Om Lars Hansen

Lars Hansen er ledelseskonsulent og Client Director hos Mannaz. Han har en baggrund fra den finansielle sektor, hvor han i 17 år har været i forskellige lederroller. De seneste 9 år har Lars arbejdet som intern og ekstern konsulent med speciale i implementering af strategien gennem struktur på forandringer og derigennem opnåelse af resultater. Gennemgående for hans arbejde er at skabe tillid i organisationen, så potentialet kan realiseres – dette gennem opbygning af stærke relationer.

Om Joakim Eriksson

Joakim Eriksson er ledelseskonsulent og Team Director hos Mannaz. Han har over 15 års erfaring som leder, fra førstelinjen til direktørniveau. I de sidste 10 år har Joakim arbejdet som ekstern konsulent med strategiimplementering, forandringsledelse og lederudvikling i både den offentlige og private sektor. Joakim er en af 100 personer i verden, der er certificeret til at undervise i lederudviklingskonceptet Search Inside Yourself, som er udviklet af Google og kombinerer neurovidenskab, emotionel intelligens og mindfulness for at træne chefers kapacitet til at lede i kompleksitet. Joakim underviser også på vores nye lederudviklingsforløb Inner Quality of Leadership™.