En virksomhed består af samtaler. Jo flere levende samtaler, man har, des mere kreativitet skaber man, og des mere udbytte har man af hinanden. Få et spændende indblik i dette nedenfor.
Levende samtaler giver levende organisationer. Døde samtaler giver døde organisationer. Så enkelt kan det ifølge chefkonsulent og coach hos Mannaz Henrik Isaksen siges. Han mener, at de levende, professionelle samtaler skaber energi og produktivitet, fordi vi møder hinanden på en mere nærværende måde.
”Vi laver mere, når det giver energi at gå på arbejde,” siger han og uddyber, at en levende samtale er en dialog frem for envejskommunikation, og hvad enten det handler om MUS-samtaler, ledelsesdialoger eller de uformelle samtaler ved kaffemaskinen, så er samtaler det stof, som succesfulde virksomheder er lavet af.
”Gennem samtaler prøver vi at forstå hinanden og gøre os selv forståelige. Den type af samtaler, vi har med hinanden, er med til at definere, hvilken type organisation vi har,” forklarer Henrik Isaksen.
I samtalen møder vi hinandens perspektiver, og så sker der noget nyt, når man bliver klogere på hinanden og deler viden.
I organisationer har man ofte samtaler i forbindelse med, at noget skal ske: Vi skal producere noget, vi skal handle, eller vi skal lykkes med at gøre noget sammen. I samtalen møder vi hinandens perspektiver, og så sker der noget nyt, når man bliver klogere på hinanden og deler viden, forklarer Henrik Isaksen.
”Jo mere man kan give plads til nye tanker og kreative ideer, des større chance er der for, at man tænker anderledes,” siger coachen og peger på, at det er i den kreative proces, den anderledes type samtale kan have en værdi.
For eksempel kan poesi bruges på den måde, at man inden et teammøde – hvor man fx skal tale om målene for projekterne i Q4 – lige bruger en halv time på at læse et digt op og forholder sig til det. Hvad kan det gøre for teamet og de tanker, man gør sig om projekterne, teamet og organisationen?
”Det ville give et andet sprog i den halve time, fordi man møder hinanden på en anden måde. Det kan smitte af på det normale, mere målrettede organisatoriske sprog. Jeg tror, det giver en anden stemning på eksempelvis det medmenneskelige plan,” siger coachen.
Selvfølgelig skal en samtale have styring og mål og være professionel, men der kan også være brug for at være til stede på en anden måde.
Den professionelle samtale er på den ene side en levende samtale og på den anden side en styret, kontrolleret samtale. Der er behov for begge dele, mener Henrik Isaksen. Så man skal lære, hvordan man styrer en samtale med de rette spørgsmål, de rette rammer og så videre. Det er vigtigt, og mange organisationer er ifølge coachen optaget af det.
”Den anden side er, at samtaler skal være levende. For hvis du kun har samtaler gennem styringsværktøjerne, får du ikke nok ud af samtalerne,” siger han og hiver den tyske filosof Heidegger op af posen. Han har et begreb, der hedder gelassenheit – en særlig tilbagelænethed, hvor vi tillader os at være åbne.
”Når vi er i den tilstand, lykkes vi faktisk bedre, end når vi er stressede og prøver at kontrollere os ud af situationer eller samtaler,” siger Henrik Isaksen.
”Selvfølgelig skal en samtale have styring og mål og være professionel, men der kan også være brug for at være til stede på en anden måde, som giver mulighed for at lytte til den anden, fordi det åbner for at producere nye tanker.”
”Jeg tror, en organisation har behov for begge dele. Hvis organisationen kun har styrende samtaler, forkrøbler den. Så alle, der arbejder med professionelle samtaler, må have blik for balancen for at skabe bedre medmenneskelig kontakt og mere tillid, åbenhed og forståelse.”
