24. april 2024
Hvis du ønsker at blive skarp til strategisk ledelse, så er det godt at have proceduren og det rigtige mindset på plads. For hvad er strategisk tænkning, og hvordan lægger man en god strategi? Bliv klogere på svarene herunder, eller læs om vores strategiske lederuddannelse her.
For at skabe fremdrift i en organisation, skal lederen tænke flere træk frem og sætte et mål, som vil gavne organisationen. For at organisationen bevæger sig mod den ønskede målsætning, skal lederen lægge en strategi.
Ved strategisk ledelse forsøger man at forudse fremtidige ændringer, som potentielt kan udfordre organisationens vej mod målet. En organisation er foranderlig og kan påvirkes af ændringer internt og eksternt, og derfor skal den strategiske leder sikre, at organisationen nemmere kan adaptere til de ændringer, der kommer.
Den strategiske ledelsesstil sikrer, at potentielle ændringer ikke spænder ben for organisationens vej mod målet. Den strategiske leder har nemlig allerede forudset fremtidige udfordringer og lagt en strategi for, hvordan disse kan løses i opløbet. På den måde er strategisk ledelse en måde at øge organisationens chancer for succes.
Som strategisk leder er det din opgave at lægge den strategi, som resten af medarbejderne i organisationen skal følge. Ved at lægge en god strategi, sikrer du, at organisationen udvikler sig i den rigtige retning, og at alle medarbejderes målsætninger for organisationen er strømlinet.
I strategisk ledelse er selve strategien helt afgørende, fordi den sætter retningen for jeres virksomhed. Den skal derfor både være baseret på grundig analyse, være let forståelig og til at implementere i virksomheden. Her har vi samlet en oversigt, som du kan følge, når du skal lægge en god strategi:
Lær at lægge en strategi for din virksomhed: Læs mere om vores strategiske lederuddannelse.
Strategien bag at føre en organisation frem mod sit mål, gøre den konkurrencedygtig og resistent mod forandringer, er helt essentiel. Når du som strategisk leder har fastlagt jeres plan, skal du derfor blive ved med at sikre, at strategien er i top.
For at dine medarbejdere har nemmere ved at følge strategien, kan det være en god idé at bryde den ned i mindre og mere overskuelige trin. Hvert trin kan have et delmål i sig selv og være knyttet op til konkrete opgaver. På den måde har alle føling med udviklingen og bliver en aktiv del af at føre organisationen frem mod målet.
Når strategien er implementeret, skal den evalueres løbende for at sikre, at I bevæger jer i den rigtige retning. Når planen evalueres, kan du i fællesskab med dine medarbejdere reflektere over, hvad der fungerer, og justere de ting, som ikke gør.
Afslutningsvis er det værd at huske på at være fleksibel, for at strategien forbliver aktuel og passende for organisationen. En organisation er foranderlig, og derfor må den strategiske leder være innovativ og kreativ for at tilpasse strategien til nyopståede situationer.
Vi anbefaler også: Mannaz’ lederuddannelse
Hos Mannaz er vi specialiserede i at lære fra os om alt dét, der kan skabe fremdrift, positive forandringer og bedre trivsel i din organisation. Vi skræddersyr kurser og uddannelser, så du kan blive klædt på til at skabe resultater i arbejdslivet.
Vores uddannelse i strategisk ledelse er for erfarne ledere, som gerne vil have styrket deres kompetencer til at bruge strategisk tænkning til at få organisationen sikkert gennem udfordringer og forandringer.
Bliv en inspirerende, motiverende og strategisk leder: Se mere om strategisk lederuddannelse.
Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.