Sådan arbejder du med Scrum

Som projektleder findes du egentlig ikke, men her kan du læse, hvilken rolle du får i Scrum-rammeværket.

Hvis di organisation skal arbejde agilt, begynder rejsen med: Scrum. For at sige det helt kort: Verden kan ikke længere forudsiges, og derfor er der behov for agil projektledelse for dels at komme hurtigere på markedet, dels hurtigere at finde ud af, om det, man arbejder med, overhovedet er interessant for brugerne eller kunderne.

”I den plandrevne verden handlede alt om, at vi kunne forudsige alt, hvis vi bare analyserede grundigt nok og lavede gode nok foranalyser. Men agilt gør op med tanke og siger, at man ikke kan forlade sig på, at man kan forudse alt. Der vil være ubekendte,” forklarer Agile Transformation Coach og associeret konsulent i Mannaz Finn Leander.

Vi lever med andre ord i en verden, hvor der altid er noget, vi ikke kan forudse, og derfor må vi lære undervejs.

Det agile er baseret på empirisk proceskontrol, hvor viden er baseret på erfaring. Man lever efter en plan-do-check-act-cyklus, hvor man lærer og tilpasser undervejs.

Et af de mest anvendte rammeværker at arbejde agilt i er Scrum.

“Fordelen ved Scrum er, at man hurtigere kan komme ud på markedet, og at man får leveret noget, der kommer i nærheden af, hvad kunderne ønskede. “

Se også: Alle vores kurser i projektledelse eller vores anerkendte projektlederuddannelse.

Sådan ser et Scrum-team ud

Når man arbejder agilt, er man afhængig af, at man har et team, der fungerer. Det er ofte ledelsen, der sætter et Scrum-team, men flere og flere lader teamet danne sig selv, for at det fungerer bedst muligt, fortæller Finn Leander.

Et Scrum-team består af tre roller:

1. Scrum Masteren, som er en såkaldt ’servant leader’. Det vil sige, at han ikke har autoritet over teamet, men over processen. Man opererer ikke med projektledere i Scrum, så Scrum Masteren er med til at sætte møder og events op og er med til at skabe hele fundamentet for Scrum-processen, hvor udviklingen af teamet er essentielt. Han planlægger og organiserer arbejdet i samarbejde med teamet og sørger for, at man arbejder under Scrum-rammeværket, og at teamet fungerer bedst muligt.
2. Udviklingsteamet, som er den enhed, der arbejder med den udviklingsopgave, teamet er sat i verden for at løse. Alle kompetencer findes i teamet.
3. Produktejeren, som er den person, som sætter retningen og vælger de opgaver ud, der er vigtigst. Man kan se ham som ’kunderepræsentanten’, der sætter visionen og sørger for, at den rigtige værdi bliver leveret i hvert sprint (en iteration på 1-4 uger).

“Scrum påvirker en organisation i voldsom grad, fordi det er en ny måde at planlægge sit arbejde på.”

Se også: Vores kurser i PRINCE2 og SAFe eller læs mere om vores tilgang til projektledelse.

Sådan arbejder teamet

Når teamet er sat, arbejder man i Scrum med såkaldte artifacts: En product backlog og en sprint backlog.

Product backloggen er ’ejet’ af produktejeren og er en liste af krav og ønsker og opgaver, teamet skal arbejde på. Hvordan teamet vil løse det, er op til udviklingsteamet.

Product backloggen, der indeholder de væsentlige ting, prioriteres efter, hvad der er vigtigst at få på markedet – eller hvad der skaber størst værdi, som er hjertet i den agile arbejdsmetode (den agile metode er værdi-drevet).

Man kan dog ikke lave alt fra product backloggen på én gang, så for at teamet skal finde ud af, hvad de kan nå på det næste sprint, tager man en delmængde og lægger det på en sprint backlog.

I Scrum arbejder man i ’sprint’, hvor man for eksempel leverer en funktionalitet, som skaber værdi (kaldet inkrementer). Målet er, at man efter hvert sprint leverer noget, der skaber værdi. Det er ikke nødvendigvis noget, man sætter i produktion, men det skal være klar til produktion.

Teamet laver en planlægningssession, hvor det tager de elementer fra product backloggen, de mener, de kan nå, og lægger på sprint backloggen og forsøger at bryde det ned i nogle aktiviteter, som udviklingsteamet så kan arbejde med.

”Scrum handler meget om at lave de rigtige ting. Det er så teamets opgave at gøre det på den rigtige måde,” siger Finn Leander.

I det daglige afholder Scrum Masteren såkaldte events såsom ’daily Scrum’, hvor man mødes hver morgen i maksimalt 15 minutter og synkroniserer arbejdet. Når sprintet er slut, får man feedback på det. Og det er et rigtig vigtigt element i Scrum: feedbacken. Her ser man på inkrementet (produktet), og hvordan man har fungeret sammen i teamet, og om der er noget, man kan gøre bedre. Vi taler om henholdsvis Sprint Review og Retrospective. De opnåede erfaringer i form af forbedringer tager man så med sig ind i næste sprint.

“Vi lever i en verden, hvor der altid er noget, vi ikke kan forudse, og derfor må vi lære undervejs.”

Ændring af mindset

Fordelen ved Scrum er, at man hurtigere kan komme ud på markedet, og at man får leveret noget, der kommer i nærheden af, hvad kunderne ønskede. Bagefter kan man levere endnu mere værdi, fordi man tidligere får feedback via de hurtigere og enklere leverancer, så man kan nå at omdirigere sit mål inden for den samlede udviklingstid.

Men Scrum påvirker også en organisation i voldsom grad, fordi det er en ny måde at planlægge sit arbejde på. Man arbejder heller ikke længere efter projekttrekanten, men taler populært sagt snarere om bucket funding, hvor et team får en spand penge, og så er det op til teamet at skabe så meget værdi for pengene som muligt.

Så der er tale om en kulturændring og ændring af organisationens mindset – ikke mindst for ledelsen, der skal give mere slip og overlade mere til teamet, som i højere grad har ’lokal’ beslutningskompetence
”For mig handler det om co-creation. IT og forretning kan ikke længere arbejde på hver sin side og ses som ’dem’ og ’os’. Med Scrum er vi i samme båd og skal skabe innovative produkter sammen,” siger Finn Leander.

Bliv certificeret SAFe® Scrum Master

Artiklen blev først gang udgivet i august 2019, og den er siden hen blevet opdateret.