3. januar 2025
Leif Godsk, konsulent
Projektledelse har i vid udstrækning fokuseret på projektlederen som ’projektbestyrer’, hvis primære ansvar og opgave er at analysere, planlægge, monitorere og kontrollere samt aflevere projektets produkt. ’Project management’ – eller styring af projektet – har været mantra.
Selvfølgelig fejler projekter, hvis der ikke er styr på projektets rammer (tid, indhold og ressourcer) i forhold til leveranceaftalen. Men det er ikke den væsentligste årsag til at projekter fejler. De fejler hovedsageligt, fordi der opstår ændringer i projektets kontekst og forudsætninger. Konteksten kan være ændrede markedsforhold, nye spillere/interessenter, andre prioriteter i virksomheden, utilstrækkelig forandringsparathed, politiske indgreb og meget andet.
Håndtering af projekter i dag kræver derfor en tilgang og ledelse, som afspejler disse forhold. Agilitet i såvel tilgang som ledelse, er nogle af de midler, som er nødvendige at bringe i spil. Der skal fokuseres på at lede op og ud – det vil sige interessent engagement, relationspleje, omverdensforståelse, effekt og værdiskabelse, kommunikation og forandringsledelse, usikkerhed og beredskab med mere. Dette er primært ledelsesopgaver, som bedst varetages af en ’projektleder’.
Contentledelse vedrører de konkrete opgaver i projektet. Fokus er på ressourcer og resultater. Specifikke projektdetaljer, overholdelse af proces krav – en systematisk og struktureret tilgang. Planlægning og overvågning af fremdrift, overholdelse af projektets rammer, styrke teamets produktivitet samt løse problemer og krisesituationer effektivt.
Contextledelse fokuserer på at forstå og navigere i den større sammenhæng. Det handler om at opbygge en agil organisation, som er fleksibel og tilpasningsdygtig – og som kan reagere på usikkerheder og ændringer. Kort fortalt handler det om at:
Contextledelse er afgørende for at kunne navigere i komplekse og dynamiske miljøer. Den erstatter ikke – men kompletterer – contentledelsen. En agil måde at sikre, at begge ledelsesformer er til stede i tilstrækkeligt omfang, er at delegere leverancestyring og content ledelse til teamet, så projektlederen kan lede projektet – varetage contextledelsen.
Stewardship er fokuseret på at støtte og tjene teamet. Teamet skal således i høj grad opfattes som en selvstyrende gruppe, hvor projektlederen er med til at skabe et miljø, hvor teamet kan trives og udvikle sig. Dette kunne for eksempel være:
Inspirerende ledelse er mere vigtig end nogen sinde før for at få engagement og kreativitet til at vokse. Nutidens medarbejdere er i høj grad ’kan selv’ og ’vil selv’ medarbejdere. De inspireres af tydelige visioner, motiveres af anerkendelse og opmuntring, forventer autonomi i forbindelse med udførelse af arbejde og engagerer sig, hvis de oplever en arbejdskultur, hvor de føler sig værdsat.
Naturligvis kan der også være behov for udøvelse af en dirigerende stil – som blandt andet indebærer instruktioner, monitorering, kontrol og korrigering – men dette behov reduceres i takt med udbredelsen af agile principper og selvstyrende teams.
Den største kompleksitet i projekter i dag er ofte det komplekse mix af interessenter, som projektlederen skal forholde sig til. Modstridende interesser af enhver art – økonomiske, karrieremæssige, resultatmæssige mm. – samt kultur, attituder og personligheder m.m. gør ikke opgaven nemmere.
Pleje og etablering af relationer til projektets interessenter er den vigtigste opgave for projektlederen – og mange projektledere glemmer at tage højde for, hvor krævende denne opgave kan være.
Projektets succeskriterier er jo direkte knyttet op på interessenternes forventninger. Forståelse for den enkelte nøgleinteressents ”what’s in it for me” kan derfor være det, der afgører om projektet bliver en succes eller ej.
En ”context- projektleder ” skal således have empati, forståelse og en åben kommunikationsstil – herunder:
Betydningen af den voksende anerkendelse af forskellighed og den individuelle forventning om at blive anerkendt og værdsat som den, man er, øger betydningen af en inkluderende lederstil. Yderligere er forståelsen af diversitet som en styrke essentiel.
Implementering af en kultur, hvor diversitet betragtes som en styrke, kan f.eks. give virksomheden fordele som:
Øget innovation og kreativitet. Forskellige perspektiver, erfaringer, uddannelser, kulturer med mere medfører at problemer takles fra forskellige vinkler med mulighed for unikke løsninger.
Bedre problemløsning. Diversitet kan hjælpe med at finde løsninger, som et homogent team ikke ville kunne.
Forbedret beslutningstagning. Bredere aspekt af synspunkter før beslutninger træffes kan medføre bedre beslutninger.
Bedre kundeforståelse. Målrettet kundeservice og produkter – større perspektivforståelse kan fremme en udbygning af kundebasen.
Øget medarbejdertilfredshed. Et inkluderende miljø er bedre til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Vigtige krav til implementering af en sådan kultur er således at skabe psykologisk tryghed ved:
Som projektleder er det din opgave at skabe en inkluderende kultur kendetegnet ved en åben kommunikation, praktisering af aktiv lytning, udvisning af respekt og tolerance samt et inkluderende sprogbrug. Konkrete initiativer kunne omfatte diversitetstræning, kontinuerlig læring, teambuilding aktiviteter og mentorordninger.
Scenarieplanlægning, styring af usikkerhed og beredskab er nøgleord for fremtidens projektgennemførelse. Agile fremgangsmåder, som tilgodeser dette, vinder i stigende grad indpas – både som en fremgangsmåde, men også som en organisations- og ledelsesform. Iterativ udvikling af slutleverancer, kontinuerlig læring og justering, selvkørende teams, fladere beslutningshierarkier, rigtigt fokus fra start, interessentinvolvering fra start til slut, er nogle af de ingredienser den agile tilgang vil føre med sig.
Projektlederens rolle i denne sammenhæng vil i stigende omfang kræve ’context projektledelse’ – det vil sige med stort fokus på værdiskabelse, interessenter samt ’steward’ og inspirator, der opbygger selvkørende teams, som kan varetage leverancestyringen.
Mannaz tilbyder en række åbne kurser, skræddersyet træning og konsultativ assistance vedr. agil ledelse og fremgangsmåde – herunder naturligvis de seks fokusområder nævnt i nærværende artikel. I denne forbindelse skal nævnes, at verdens førende projektledelsesforening PMI i deres nyeste standard for projektledelse også har lagt vægt på de nævnte fokusområder og betydningen af en agil tilgang.
Få mere viden indenfor projektledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
