1. marts 2025
Leif Godsk, konsulent
Hvis succes er lig med, at projekter gennemføres inden for de aftalte rammer, er andelen af fejlslagne projekter katastrofal. Der findes utallige undersøgelser, som angiver at mellem 60-80 % af alle projekter er fejlslagne, hvoraf 10-30 % af projekterne er blevet termineret før tid. Men heldigvis er der hjælp at hente…
Hvis din virksomhed har et veltilrettelagt recovery beredskab, kan dette i mange tilfælde medvirke til, at projektet kan skæres til, så nytteværdien står mål med indsatsen – alternativt kan projektet stoppes, hvis det skaber en utilstrækkelig nytteværdi. Det er derfor vigtigt at holde øje med, hvor projekterne er på vej hen og reagere førend, de kommer på afveje, bliver kriseramte eller truet.
Mange undersøgelser har påvist, at organisationer med en professionel tilgang til projektledelse og et velfungerende recovery beredskab i langt højere grad er i stand til at redde projekter i farezonen.
Et recovery beredskab kræver en tilgang til ledelse og gennemførelse af projekter, som på tilstrækkelig vis kan leve op til nedenstående krav:
Et projekt recovery beredskab i virksomheden er en god investering. Det underbygger flere undersøgelser – bl.a. en undersøgelse gennemført af Center for Business Practices (CBP).
Undersøgelsen viser, at blandt de virksomheder med et etableret recovery beredskab, formåede 43 % succesfuldt at gennemføre projekter i farezonen, og 37 % formåede at redefinere og gennemføre projekterne, så nytteværdien stod mål med indsatsen.
Et velfungerende recovery beredskab kan forhindre at nyttige projekter kører af sporet og medfører store tab for din virksomhed – både ift. tab af kolde kontanter og tab af markedsandele som følge af ridser i renommeet.
Mannaz lancerer i 2025 et kursus, som er henvender sig til erfarne projektledere, projektejere og medlemmer af styregrupper, program- og porteføljeledere samt liniechefer.
Deltagerne vil få en grundig indføring i Project Recovery roller og ansvar, processer og organisering. Programmet vil tage udgangspunkt i deltagererfaringer og projekter, ligesom erfaringsudveksling og reflekterende læringssessioner vil inspirere og fremme forståelsen for, hvordan Project Recovery kan implementeres i egen organisation/projekt.
Kontakt Mannaz, hvis I har behov for information om, hvordan du eller din organisation kommer videre. Mannaz tilbyder såvel tilpasset kompetenceudvikling som støtte ved hel eller delvis indførelse af et Project Recovery beredskab.
Tilmeld dig og få udvalgte værktøjer til agil teamledelse