26. marts 2025
Lars Bebe Johannessen, Client Director
At indrømme, at et projekt har problemer, kan føles som en personlig fiasko. Mange projektledere frygter, at det vil påvirke deres omdømme og jobsikkerhed. I organisationer, hvor fejl bliver stigmatiseret, kan det at tale åbent om udfordringer medføre skyld, sanktioner eller endda karrieremæssige tilbageslag. Denne frygt resulterer ofte i, at projektledere forsøger at løse problemer bag kulisserne i stedet for at synliggøre dem.
Optimisme kan være en dobbeltkantet sværd. Selvom det kan motivere teams til at fortsætte, kan det også gøre projektledere blinde for alvoren af problemerne. Nogle ledere håber på, at problemer vil løse sig selv, eller at et gennembrud er nært forestående, selvom de tydelige tegn siger noget andet. Denne fejlagtige optimisme kan forsinke nødvendige indgreb og forværre eksisterende udfordringer.
En projektleder kan være tavs, simpelthen fordi de ikke føler sig støttet. Hvis tidligere erfaringer har vist, at det at rejse bekymringer kun fører til bebrejdelser i stedet for løsninger, kan de være tilbageholdende med at gøre det igen. Manglende ressourcer, forståelse eller opbakning fra ledelsen kan yderligere afskrække fra åbenhed.
Effektiv kommunikation er afgørende i projektledelse, men den er ikke altid let. Hierarkiske strukturer, kulturelle forskelle eller manglende evne til klart at formulere problemer kan forhindre projektledere i at eskalere bekymringer. Når kommunikationen ikke fungerer, kan problemer blive uløste, indtil det er for sent.
Benægtelse er en naturlig psykologisk forsvarsmekanisme. Det kan være svært at konfrontere virkeligheden af et fejlslagent projekt, hvilket fører til, at nogle projektledere nedtoner alvoren af problemerne. I stedet for at tage fat på situationen overbeviser de sig selv om, at tilbageslagene kun er midlertidige.
Stramme deadlines og begrænsede budgetter kan lægge et stort pres på projektledere. At indrømme, at et projekt er på afveje, kan opfattes som et tegn på manglende ledelsesevne. Frygt for ekstra kontrol, kritik eller at blive betragtet som inkompetent kan føre til, at ledere undgår at anerkende problemer, indtil de er ude af kontrol.
Ikke alle projektledere har erfaringen til at identificere, når et projekt er ved at fejle. Dem, der er nye i rollen eller uvante med krisehåndtering, kan have svært ved at genkende faresignalerne eller mangle selvtilliden til at eskalere problemer. Uden ordentlig oplæring eller mentorstøtte kan de være tilbageholdende med at handle.
En virksomheds kultur spiller en stor rolle i, hvordan projektledere håndterer udfordringer. Organisationer, der værdsætter åbenhed og læring fra fejl, opmuntrer ledere til at rejse bekymringer tidligt. I modsætning hertil skaber virksomheder, der straffer fejl eller modarbejder åben dialog, et miljø, hvor tavshed virker mere sikkert end ærlighed.
Organisationer skal aktivt arbejde på at sikre, at projektledere føler sig trygge ved at tale åbent om udfordringer. Her er nøglestrategier til at skabe en kultur med gennemsigtighed og ansvarlighed:
Ved at adressere årsagerne til tavshed og implementere strategier for åbenhed kan organisationer opbygge en mere robust og tilpasningsdygtig arbejdsstyrke. Transparens skaber ikke blot bedre projektresultater, men fremmer også en arbejdskultur baseret på tillid, samarbejde og kontinuerlig forbedring.
I projektledelse kan tavshed være dyrt. Jo hurtigere problemer erkendes, desto større er chancen for at finde løsninger, der holder projekterne på rette spor. Organisationer, der giver projektledere mulighed for at råbe op, vil i sidste ende få stærkere præstationer, innovation og langsigtet succes.
Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
