18. maj 2011
Julie Kronstrøm Carton, Fremtidsforsker ved Instituttet for fremtidsforskning
Fremtiden er mulighedernes rum for de virksomheder og projektledere, som udnytter og handler på deres viden om fremtiden. De fleste af os har allerede i dag en stærk fornemmelse af, hvad der er på vej, men alligevel får vi ikke taget de beslutninger, som stiller os bedst muligt i fremtiden. En af mine allervigtigste pointer som fremtidsforsker er, at vi skal tage konsekvensen af det, vi ved, så vi ikke bliver ramt uforberedte af fremtiden. Som fremtidsforsker analyserer jeg de tendenser og megatrends, som påvirker verden lige fra teknologi og demografi til netværksøkonomi og så videre. På basis af den viden kommer jeg med mit bud på, hvilke udfordringer og muligheder som fremtiden rummer. I forhold til projektledelse handler det i særdeleshed om et internationalt aspekt. Nogle vil nok argumentere for, at det allerede i dag er vigtigt at kunne navigere internationalt, men det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Derfor er det også vigtigt at fokusere på ens værktøjer, man bl.a. kan lære gennem projektledelseskurser og litterær læsning.
Det er særdeles relevant for projektledere at forholde sig til de trends, som driver udviklingen. Kun på den måde kan man forstå, hvad der efter al sandsynlighed kommer til at ske på mikroplan i hverdagen fremover. Én af de ting, som projektledere skal ruste sig til, er en stigende kompleksitet. Der vil være flere og hurtigere forandringer, og der vil være mere kultur at forholde sig til. Ikke kun kultur fra land til land, men også fra generation til generation og fra virksomhed til virksomhed. Den stigende kompleksitet i forhold til forandringer og kultur skal samtidig ses i forbindelse med det, som mange kalder: den grænseløse verden. Som projektleder vil du være forbundet med alle – lige fra den yderste afdeling i Afrika til hovedkontoret i Seattle. Teknikken forbinder os stort set problemfrit i fremtiden. Det betyder, at vi nemmere kan udføre projektarbejdet, men det vil ikke føles nemmere. Der vil stadig være udfordringer – ikke mindst forbundet med noget så lavpraktisk som tidszoner. Den store fordel er, at vi nu kan dele viden og være mere opdaterede på vores internationale projekter, men alligevel får vi ikke udløst det fulde potentiale. Der er stadigvæk den barriere, at kulturerne skal spille sammen. Projektlederen er heller ikke længere det uundgåelige knudepunkt i projektet, fordi alle kan kommunikere på kryds og tværs, og meget af arbejdet vil foregå i periferien af projektteamet. Det gør det svært at holde styr på detaljerne, og projektet kan hurtigere komme ud af kontrol. Et vigtigt element i fremtidens, internationale projektledelse bliver selvfølgelig ledelse af virtuelle teams samt at finde den rette kombination af fysiske og virtuelle møder. Det løbende arbejde og fremdriften i projektet skabes også gennem de nye, digitale platforme, hvor elementer som mikroblogging, statusopdateringer og kollaborative systemer kommer i spil. Den helt store udfordring bliver evnen til at skabe engagement og kontinuitet omkring ens projekt, for deltagerne kan sidde i hvert deres land og have meget forskellige udgangspunkter. I den situation skal videndelingen og kommunikationen ske løbende og i de rette ”doser”.
”Fremtidens mest succesrige projektledere vil være effektive problemknusere. De vil evne at få folk med sig og være involveret i projektet. De vil lytte og bruge løsningsforslag fra alle steder.”
Som projektleder er man i frontlinjen for organisationen. Det er projektlederne, som driver succeserne frem, og projektlederne skal lære at leve i en verden, hvor stort set alle virksomheders værdikæder har en international dimension. De store, internationale virksomheder vil også i stigende grad blive hjemløse. Aktiviteterne vil i høj grad blive spredt over flere forskellige markeder og i flere forskellige lande og har derved ikke længere en klar og afgørende tilknytning til et konkret land. Vi vil i de kommende år også se store multinationale selskaber fra de såkaldte ”emerging market’s.” komme ind og etablere sig på de europæiske markeder. Både for projektlederen og for virksomheden er det et must at kunne agere i de nye globale forretningskulturer. Danske projektledere vil i øget omfang kunne få ansættelse i kinesiske og indiske internationale virksomheder og med tiden også i afrikanske. Som projektleder kan man pludselig ikke tage mange ting for givet. Man skal overveje sit eget kulturelle ståsted og være nysgerrig på de ”andres” måder at gøre tingene på. Det gælder om at være kulturelt sensitiv men samtidig gøre sig klart, hvad man kan gå med til, og hvad man som projektleder i en given organisation kan stå inde for.
Ovenstående punkter er nogle af de ting, som, vi fremtidsforskere forventer, kommer til at ske i forhold til projektledelse. Men samtidig er den nærmeste fremtid også en tid, som vi kalder ”The Age of Wildcards”. Der vil ske ting, som vi ikke kan forudsige, men som alligevel kommer til at ændre verden. Et eksempel er 11. september 2001, men også den ødelæggende kæmpe-tsunami i Asien og jordskælvet i Japan er eksempler herpå. De hændelser gav dønninger i hele verden, fordi verden hænger mere sammen, og var hændelser, som ingen model kan forudsige. Sådanne store begivenheder kan nemt føre et projekt ud ad kurs, fordi råvarepriserne stiger, eller fordi nogle samarbejdspartnere bliver voldsomt påvirkede. Som projektleder må man tage verdens puls for at have overblik over sit eget projekt. I en verden med flere forandringer, kulturer og risici træder en kompetence frem som særligt anvendelig: Nemlig evnen til at være problemknuser. Fremtidens mest succesrige projektledere vil være effektive problemknusere. De vil evne at få folk med sig og være involveret i projektet. De vil lytte og bruge løsningsforslag fra alle steder. Ingen gode ideer vil gå til spilde. Projektledere vil udvikle et kreativt lederskab, så de kan rykke på nye tendenser og indlemme alle former for potentiale. For at kunne se potentiale selv de mest uventede steder skal man være nysgerrig. For at vide hvad der sker i verden, skal man være nysgerrig. At være åben for verden bliver en vigtig egenskab for en projektleder. Der vil være ”hot spots,” hvor projektsamarbejdet kører særligt effektivt, og det skal projektlederen lære af. Projektledelse kommer i høj grad til at dreje sig om at kunne træde et skridt tilbage, at kunne lytte og kunne trække i de rette tråde, så der kommer den rette fremdrift i projektet. Den evne kombineret med nysgerrighed og kulturel indsigt vil være udgangspunktet for succes for projektlederen, så fremtiden bliver mulighedernes rum. 
Har du kommentarer til forfatterne eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail
