Projektledelse & Agile principper

Effektiv projektledelse kan måles på bundlinjen

Har din virksomhed en seriøs plan for projektledelse? Er projektledelse noget, som ledelsen har fokus på? Læs med, og bliv klogere på, hvordan en investering i projektledelse er en fremtidssikring af virksomheden.

Har din virksomhed en seriøs plan for projektledelse? Er projektledelse noget, som ledelsen har fokus på? Læs med, og bliv klogere på, hvordan en investering i projektledelse er en fremtidssikring af virksomheden.

En projektleder er ikke bare en projektleder. Den dygtige projektleder kan ganske enkelt være forskellen på succes og fiasko for et projekt – og i sidste ende for virksomheden. For den dygtige projektleder forstår ikke alene det forretningsmæssige aspekt, men styrer også projektet sikkert gennem forandringer og udfordringer med blikket fast rettet mod den aftalte deadline og pris. Det er den slags projektleder, som reelt betyder en forskel på bundlinjen for virksomheder. Projektledere er organisationens bedste forandringsagenter, da det netop er gennem projekterne, at virksomhederne eksekverer målsætninger og strategi.

Succes kommer ikke af sig selv

På den baggrund giver det naturligvis mening, at virksomhederne gerne vil have succesrige projekter, men det kræver altså, at virksomhederne investerer i projektledelse først. Ellers bliver kvaliteten af projektledelse for tilfældig og afhængig af, om man har haft held med at rekruttere et talent. Før i tiden kiggede selv de bedste projektledere isoleret på selve projektet og fik så tingene til at ske. Den indgangsvinkel ved vi i dag er alt for snæver. I dag skal de dygtige projektledere kunne se 360-grader rundt om projektet og forstå den kommercielle værdi. De skal kunne mestre både struktur, kontrol, kommunikation og ledelse, fordi projektledelsesopgaven er vokset i takt med, at projekterne er blevet større og mere komplekse. Alligevel ser jeg ofte, at projektlederne stadig står lidt alene i organisationen, fordi virksomhederne ikke har magtet at få skabt et rammeværk for dem og en organisationsstruktur bag dem.

”Projektledelse er ikke noget, som sker nede i maskinrummet et sted. Projektledelse er levende strategi.”

Svag eller stærk?

Man taler ofte om en svag og en stærk organisationsmatrice, hvor projektlederne befinder sig i den svage og linjelederne i den stærke. Det undrer mig. For hvis vi gerne vil have succesrige projekter og dygtige projektledere, så skal man også give dem noget magt og nogle beføjelser, der batter. Virksomhederne bør spørge sig selv, hvorfor de sender nogle af deres allervigtigste soldater i kamp uden effektive våben? Det handler naturligvis også om governance, eller snarere den manglende governance. Projektlederne er blevet dygtigere, men styregruppen og organisationen skal også blive bedre til at håndtere projektledelsen. Projektledelse er ikke noget, som sker nede i maskinrummet et sted. Projektledelse er levende strategi. Og der bør derfor være en direkte linje fra ledelsen til projektledelseslaget, hvis ledelsen vil sikre sig succes. Det er ikke noget, jeg bare siger. I dag har vi klokkeklar dokumentation for, at en dygtig projektleder nemmere kan realisere mål via målstyret projektledelse.

En karrierevej for projektlederne

Gennem de senere år har mange projektledere fået løftet deres niveau. Men vi mangler stadig en stor restgruppe, og der er lang vej til, at projektlederne får tilbudt den samme strømlinede karrierevej som linjelederne. Det gør det mindre attraktivt for de ambitiøse talenter at gå projektledelsesvejen, og det er problematisk, for vi har brug for talenterne for at kunne skabe fremtidens vindervirksomheder. Fantastiske projekter opstår ikke tilfældigt. Det kræver hårdt arbejde og en plan, som er født i ledelsen. Jeg har samarbejdet med flere førende ingeniørvirksomheder og hjulpet dem med at skabe deres eget projektledelsesakademi, hvilket i løbet af overraskende kort tid kunne måles på projekterne. Ikke alene blev økonomien i projekterne bedre, kunderne blev også mere tilfredse. Med andre ord kunne investeringen i projektledelse tjenes hjem igen på færre tab, bedre bundlinje og kunder, som forblev kunder.

”Projektledere er essentielle for virksomhedens fremtidige succes.”

Projektledere er fremtidens ledere

På mange lederes ønskeliste står uden tvivl high performance-kultur, men der skal investeres i bl.a. projektledelse for at skabe den slags kultur, som mange ledere drømmer om. Det nytter ikke med målsætninger og peptalks i kantinen, når det er adfærd og kompetencer, der skal flyttes. De virksomheder, der for alvor lykkes med at løfte deres projektledelse, skaber en professionel karrierevej for projektlederne, fordi projektlederne er essentielle for virksomhedens fremtidige succes. På den måde bliver karrierestigen attraktiv for de dygtige kandidater, som kan se, at der er mål og retning inden for faget. Effektiv projektledelse er så vigtig for succes, at alle topledere burde have det i fokus, hvis de gerne vil have deres strategi eksekveret. Heldigvis ser jeg også, at der er en klar trend i den retning. Det burde der også være, for i en verden i konstant forandring – hvor det, som var rigtigt i morges, er forkert i aften – er den dygtige projektleder jo netop klar til at håndtere tornadoen af forandringer og udfordringer. Der er et super match mellem fremtidens behov og projektlederrollen. Og de organisationer, som formår at se det og kapitaliserer på det, vil naturligvis have langt flere succesrige projekter. Projektledere er uden tvivl fremtidens ledere. Læs mere og find et projektledelse kursus her.
 
Projektledelse er et håndværk.
Bliv god til det – få værktøjerne her.
Tilmeld dig Mannaz Projektlederuddannelse

Viden om
Bliv inspireret indenfor projektledelse & agile principper
Projektledelse & Agile principper Vejen til succes som projektleder. 8 gode råd

Projektlederrollen kalder på stærke kompetencer og en solid værktøjskasse. Læs med nedenfor, hvor du får indblik i nogle af de vigtigste værktøjer og kompetencer, som en projektleder skal besidde for at kunne opnå vellykkede projekter og levere resultater.

Projektledelse & Agile principper Få gevinsten hjem på dine projekter

I op til 90 procent af alle danske projekter opnår man ikke den værdi af projektet, som man regnede med. Men nu findes der en metode i Danmark til at sikre gevinsten af dit projekt, og den kan du læse om her.

Projektledelse & Agile principper Ny projektleder? Sådan kommer du godt fra start

At være ny projektleder kan føles som at stå i en hvirvelvind. Men det er (forhåbentlig) også sjovt. I denne artikel kan du få indsigt i, hvilke 7 områder du skal være opmærksom på som ny projektleder.

The potential is people