Ny PKU-underviser
skyder med skarpt

Fagligt: Jeg er uddannet kaospilot og har en systemisk/praktisk/kreativ tilgang til procesledelse, der skalerer op fra det personlige til det systemiske ved hjælp af personlig praksis, dialog, facilitering og samskabelse af innovative løsninger til at løse komplekse udfordringer.

Jeg har ejet en visuel konsulentvirksomhed Process Ink sammen med en partner og været leder for et fedt team her i Aarhus fra 2011 og frem til nu. Her har vi løst opgaver for både offentlige og private virksomheder. Vi var kvindelige iværksættere i en tid, hvor der kun var få af os – og vi har inspireret og støttet andre kvinder til at finde modet og hoppe ud i iværksætterlivet – og gøre det på en fri, kreativ, sjov og varm måde.

Jeg har rejst rundt i verden og bl.a. designet og faciliteret lederskabstræninger for kvindelige ledere i Dubai og Saudi med fokus på det det personlige lederskab, bæredygtighed og procesledelse som et ledelsesværktøj til involvering og samskabelse.

Privat: Jeg er født på multikulturelle og rebelske Nørrebro i København i 80’erne og 90’erne med forældre, som var solidt plantet i musikkens og kulturens verden. Jeg voksede op på mine forældres verdensmusik-spillested A/S Bananrepublikken og senere Vega.

Jeg gik på en skole, hvor jeg fik lov at dyrke min kreativitet, hvilket medførte, at jeg valgte at gå på Arkitektskolen og flytte til Aarhus. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg brændte mere for mennesker end for bygninger, og skiftede derfor til Kaospiloterne, hvor jeg fordybede mig i procesledelse og social bæredygtighed. Personlig udvikling og lederskab har været en del af mit liv siden starten af 20’erne og er fundamentet for måden, jeg lever mit liv på.

Jeg bor i dag i verdens bedste landsby, Borum, sammen med min mand Josva, min søn Eik på 6 år og mine bonusbørn, som snart er voksne. Min nabo er en skov, og den har lært mig noget, som Nørrebro ikke kunne give mig: en forbindelse til naturen indeni og udenfor mig selv.

Jeg kommer med en bred erfaring inden for organisationsudvikling – både fra private og offentlige organisationer, hvor jeg har hjulpet med at skabe bedre samarbejde, mere trivsel og øge den psykologiske tryghed på arbejdspladserne.

Desuden har jeg undervist og afholdt workshops i alt fra trivsel til strategiarbejde og forandringsprocesser og stået for at skabe en etårig uddannelse i grafisk facilitering i konsulentvirksomheden Process Ink., hvorfra jeg også har meget af min ledelseserfaring. Jeg er uddannet coach og har i årenes løb haft en del ledere, medarbejdere og private i udviklingsforløb.

Jeg har stor erfaring med at arbejde med højt niveau af kompleksitet, og omsætte en stor mængde data/forskning til en form, som let kan forstås af alle og dermed implementeres. Det foregår altid i samskabelsesprocesser med de rette mennesker involveret. For nylig omformede jeg fire års forskning indenfor sundhedsområdet til et let brugbart dialogværktøj for sosu-assistenter og sygeplejersker, så de undervejs i møder bedre kan støtte borgerne i deres behov.

Da jeg var ansat i KPMG, var jeg med til at afholde workshopforløb for finanssektoren i årene efter finanskrisen, med fokus på hvordan man kan implementere nye reguleringssystemer (Basel III-pakken) i banksektoren. Det var voldsomt komplekst, men mit bidrag var at kunne involvere og skabe overblik sammen med ledere og medarbejdere, så det blev tydeligt hvad der skulle handles på og hvordan.

Jeg har rødder i den samme muld som Mannaz, så der er en følelse af at høre hjemme her. Mulden er det systemiske, det anerkendende og et bestemt helhedsorienteret menneskesyn.

Jeg er fan af spørgsmål, så jeg har ofte et spørgsmål, som rejser med mig for en tid. Det spørgsmål, der holder mig mest til ilden for tiden, er: ”How do we create a thriving future for all?”

Men hvis det skal være et motto, så er vi nok ude i Rumi: ”Beyond right and wrong, there is a field. I’ll meet you there.”

Det er fedt at få lov at undervise i det, som jeg er allermest passioneret omkring. Give teori, metoder og værktøjer videre til andre, som de kan bruge det ind i deres arbejdskontekst. Jeg tror, at i denne tid, som vi lever i, med stor foranderlighed, kompleksitet og uforudsigelighed, så er vigtigheden af at kunne facilitere gode processer altafgørende.

Lederrollen bliver mere faciliterende, samarbejdet med borgere bliver mere involverende og faciliterende. Det betyder også, at procesledelse skal være et konkret, praktisk og tilgængeligt værktøj for alle mulige forskellige faggrupper og sektorer. Dertil hører et vigtigt mindset, som også skal formidles – HVORDAN vi laver processerne.

Noget af det, jeg håber at give dem med i værktøjskassen, er bl.a. nogle af de participatory methodologies, som jeg har rejst rundt i verden for at lære – og jeg har tilmed lært fra dem, som har opfundet metoderne.

For eksempel har jeg selv brugt ’Open Space’ og ’World Café’ meget og derigennem fået dybt kendskab til disse metoder. Det er fantastiske, hvis du vil sætte folk fri og få fede resultater, som du aldrig selv kunne have fundet frem.

Samtidig vil jeg gerne give en forståelse af vigtigheden af at have en systemisk tilgang og at kunne stille gode spørgsmål – at have en coachende og nysgerrig tilgang. .

Jeg er nok ret nørdet, for jeg faciliterer faktisk også i min fritid.

Cirka en gang om måneden afholder jeg (sammen med min gode ven og mentor) en træningsdag i naturen – åben for alle med fokus på personligt lederskab, træning i at være i nuet og at praktisere fred indeni og to meter omkring os.

Derudover skyder jeg med bue og pil i min baghave, som praktisk talt er en skov. Det gør jeg ikke for at blive god til at ramme et dyr eller et mål. Jeg gør det fordi, det er en praktisk vej ind i nuet. Du kan ikke skyde en bue afsted uden at mærke din egen kraft og intention – og derigennem være ét med omgivelserne i det øjeblik, du skyder. Og så elsker jeg socialt samvær med venner og familie samt verdens bedste landsby Borum, som jeg bor i – lidt udenfor Aarhus.

Nogle har en sko- eller urfetish. Jeg har en skåle-fetish.

Jeg har virkelig en svaghed for små lækre skåle, og jeg tager ofte en med hjem, når jeg har været ude at rejse. I vores familie bruger vi flere små skåle end glas på en dag. Og et måltid er først rigtigt godt, når mindst 8 skåle er på bordet. Yndlingsmåltidet er mezze (en arabisk udgave af tapas), og der kan hele bordet være dækket af skåle.

Og så er jeg afhængig af rytme. Forstået på den måde, at dans er meget vigtigt for mig – og jeg elsker at danse – gerne tre-timers-sessioner. Men det dur bare ikke til et eller andet 80’er-hit uden bund. Det skal være med seriøs bas, beats og lækre rytmer.

Jeg er vokset op med afro, latin og reggae i mit barndomshjem og har senere bygget videre med masser af hiphop, rock, reggaeton, house osv. Så man kan godt finde mig dansende rundt i stuen med musikken skruet heeelt op. Det kan vores postbud bekræfte.

En sjov ting, som jeg altid gør, når jeg afholder processer. Jeg behandler deltagere som om de var til middag hjemme hos mig. Jeg kan finde på at sende en håndskrevet invitation, sørge for at alle har en lille pakke at møde ind til og at forplejningen skaber en uforglemmelig oplevelse for dem. Det lyder ret banalt, og det er det nok også. Men det gode værtskab får det bedste frem i mig og de deltagere, som kommer. Jeg er jo nærmest født ind i rollen som vært – startede allerede mit arbejdsliv som 12-årig i mine forældres restaurant.

Vær nærværende. Sådan oprigtig nærværende, ægte og indøv små praksisser, som hjælper dig til dette. Der er ingen vej udenom som proceskonsulent. Din indre tilstand betyder noget for den gruppe, du holder og det, der er muligt i lokalet den dag.