26. september 2024
I dette indlæg vil vi sætte dig godt og grundigt ind i facilitering, så du kan tilføje gode facilitator-egenskaber til din lederrolle. Læs med, og hør mere om, hvad facilitering betyder, og hvad det vil sige for dig at have den faciliterende rolle.
Vil du styrke din facilitering af forandring og innovation? Se Mannaz’ kursus i facilitering.
Ønsker du at inddrage og idéudvikle med dine medarbejdere og gøre dem til en aktiv del af organisationen? Så er det din opgave som leder at skabe et rum, hvori idéudviklingen kan ske, og hvor alle bliver set og hørt.
Facilitering handler i bund og grund om at være god til at strukturere og tage beslutninger. Det handler om at få arbejdsprocesser til at glide nemmere og skabe et ‘let og luftigt’ rum til at udveksle idéer, blive inspireret og komme op med innovative løsninger.
For at du kan skabe det bedste rum for dine medarbejdere, skal du sætte specifikke mål og være tydelig omkring de forventninger, der er til både resultatet af mødet og medarbejderne. På den måde hænger facilitering sammen med organisationens delmål, mission og vision – som skal være klar og strømlinet.
Hvis der er klare mål for hver dagsorden til møder og workshops, øger det både engagementet og motivationen, og skaber derfor bedre resultater for hele virksomheden. Derfor kan øvelse i god facilitering skabe godt udbytte for både dig selv, medarbejderne og organisationen.
Facilitering skal ske på baggrund af værktøjer og teknikker og skal styrkes over tid. Den gode facilitator er altid åben over for sine medarbejderes input og bliver bedre og bedre til at facilitere i takt med at lære medarbejdernes dynamikker og behov at kende. Men hvornår bruges facilitering i praksis?
For at skabe struktur, resultater og plads til alle indvendinger er det en god idé at facilitere alle møder, workshops og generelt fællesskaber, hvor der er dialog og idéudveksling på spil. Det kan næsten aldrig være et dårligt valg at have én til at styre slagets gang, når mennesker samles om en dagsorden – både til planlægning, gennemførelse og opfølgning.
Et møde uden en facilitator betyder et møde uden planlægning og uden en retning. Det kan nemt blive meget uoverskueligt og ende ud uden noget egentligt output og uden at have fulgt den egentlige dagsorden for mødet.
Derfor skal facilitatoren lede og styre slagets gang. Både så alle føler sig set og hørt, men også så der rent faktisk kommer fremdrift – og så I følger jeres dagsorden og kan skabe rum til innovation og positive forandringsprocesser i virksomheden.
Som leder og facilitator skal du være foregangsperson på at samle dine medarbejdere om en sag og finde nye alternative måder at lære på. På den måde er du en aktiv leder, som skaber en god samarbejdskultur og møder dit team gennem en inddragende facon.
Når du som leder har den faciliterende rolle, etablerer du et stærkt og anerkendende forhold til dine medarbejdere. Derudover slipper I for at spilde tiden på ineffektive møder uden retning og dermed uden resultater. På den måde er facilitering både vigtig for virksomhedens hårde og bløde værdier.
Den gode facilitator skaber fremdrift, effektivitet, fokus, fælles mål og optimerer udnyttelsen af den tid, der er til rådighed. Den gode facilitator gør også, at dine medarbejdere føler sig set, hørt, anerkendt og som en vigtig del af teamets udvikling, når deres innovative idéer bliver lyttet til og prioriteret tid til.
Det er en god oplevelse for dine medarbejdere, når du giver dem ordet og bruger energi på aktiv lytning uden selv at bryde ind eller være den primære taler. Derudover skaber det god energi at se resultater og fremdrift ved at give plads til mangfoldighed. For at opnå de positive forandringer, skal du derfor arbejde aktivt med din facilitatorrolle.
For at være en god facilitator til et møde skal du forsøge at lægge din lederrolle fra dig og gå helhjertet ind i din rolle som facilitator. Facilitatoren skal være konsistent i sin rolle, så medarbejderne finder dig troværdig.
På mange måder er facilitering en kunst, som skal udvikles over tid. Men for at igangsætte din facilitatorrolle er det en god idé at tilegne dig viden og konkrete redskaber, så din facilitering er funderet i videnskaben, erfaringer og anerkendte teknikker.
Hos Mannaz afholder vi uddannelser og kurser, som er med til at styrke og udvikle dig i din lederrolle. Gennem vores kursus i facilitering styrker vi din evne til at facilitere idéer og forandringer i din virksomhed.
Målet er, at du kan blive en fleksibel og naturlig facilitator, som både sætter klare rammer og samtidig giver plads til at ride med på de bølger, som opstår fra medarbejderne. Det opnår du gennem konkrete teknikker, der skaber gode løsninger og motiverede medarbejdere.
Det kræver træning at blive en god facilitator: Læs mere om Mannaz’ kursus i facilitering.
På kurset i grafisk facilitering får du konkrete visualiseringsteknikker som skaber overblik, stærkere budskaber og effektivt samarbejde.
Få redskaber til at koble ord med billeder og illustrationer, som styrker den fælles forståelse, læring og hukommelse i forhold til beslutninger, ideer, referater m.m. Selvom du ikke tror, du kan tegne, så kan du lære det her.
På Mannaz' proceskonsulentuddannelse får du redskaber til at lede forandringer, processer og møder gennem facilitering.
Kom på Danmarks mest eftertragtede uddannelse som proceskonsulent. Du får viden og indsigt, der er skræddersyet til arbejdet med processer i organisationer af enhver art.
Facilitator uddannelse for ledere, som faciliterer ideer og forandringer i virksomheden.
Bliv bedre til at facilitere som leder. Få indsigt og træning i forskellige faciliteringsteknikker og -værktøjer, fx grafisk facilitering. Bliv bedre til at gribe ideer og øge engagementet.
Få mere viden indenfor facilitering ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.