21. februar 2022
Af Pil Sally Bach, psykomotorisk terapeut, cand.mag fra Aalborg Universitet, København og Consultant hos Mannaz
Vi har altid kroppen med os og dermed adgang til en strøm af vigtige informationer og et nyttigt redskab lige ved hånden. Hvis du er bevidst om din kropslige praksis, kan det bidrage til større forståelse og professionalisme i dit arbejde som underviser, facilitator eller proceskonsulent. Læs med, og bliv inspireret til at få kroppen med og styrke din procesledelse.
Vi navigerer dagligt i følelsesmæssige landskaber, som sætter sine spor på måden, hvorpå vi indgår i relation til os selv og hinanden. Al forandring sætter kroppe i bevægelse, og når vi arbejder med læring og udvikling, må vi også have øje for vores kropslige reaktioner. De spænder over små indikationer af lyst og ulyst til voldsomme vredesudbrud og eksplosioner af lykke (Damasio, 2001; Hersted, Høier, og Pedersen, 2011).
Såvel eksterne som interne proceskonsulenter lever af at motivere og facilitere involverende forandringsprocesser i bestræbelsen på at skabe værdifulde transformationsprocesser for medarbejdere i organisationer. Hver dag skal proceskonsulenten træffe beslutninger i komplekse situationer og være både inspirerende og nytænkende i sin opgaveløsning.
“Organisationer er arenaer for følelser, og når du indtager positionen som procesleder, er du placeret midt i arenaen.”
(Hersted, Høier, & Pedersen, 2011).
Til trods for dette er den vestlige kultur præget af en dualistisk kropsopfattelse, hvor der traditionelt set skelnes mellem fornuft og følelse. Det sproglige udtryk “diskussionen bevægede sig ned på et følelsesmæssigt niveau” betoner, at logisk og analytisk tænkning i højere grad værdsættes, hvilket også er gældende i organisationer.
Det paradoksale er, at mennesket kun er i stand til at træffe beslutninger i komplekse situationer, hvis hjernen modtager signaler fra kroppen om dens emotionelle tilstand. Følelser bør således ikke betragtes som noget, der forringer organisatoriske processer, men derimod kan bidrage til at kvalificere de valg, vi træffer (Damasio, 2001; Hersted, Høier, og Pedersen, 2011). Det kræver bevidsthed om egne kropsoplevelser, herunder sanser, emotioner og intuitiv kropserfaring samt opfattelse og forståelse af andres kropssignaler.
Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) beskriver menneskets levede og betydningsskabende krop. Vi er – om vi er bevidste om det eller ej – altid til stede i verden med vores sanser som den primære meningsgiver. Allerede før vi er i stand til at sætte ord på vores tanker, vil der ligge en sansning til grund.
At have kroppen med i procesledelse indebærer derfor, at man for en stund mærker efter, hvad der sker i og omkring én, når man handler (Merleau-Ponty, 1994; Helth, 2021).
Æstetiske læreprocesser appellerer til kroppens sanseindtryk og kropsoplevelser og skaber en affektiv påvirkning. I refleksionen over disse sanselige påvirkninger opstår ofte nye indsigter om den situation, man befinder sig i – og muligvis gerne vil forandre (Helth, 2021).
Såkaldte energizer-øvelser er typisk anvendt i facilitering af læring- og udviklingsprocesser som en måde at bringe fornyet energi ind i en gruppe eller som åbning, når nye mennesker skal lære hinanden at kende.
Fem proceskonsulenter, der gør brug af energizer-øvelser i deres undervisning og procesforløb, deltog på min workshop “Få kroppen med”. De sætter en ære i at levere levende og legende undervisning, der sætter kroppe i bevægelse hos modtageren, uanset om det er kursister, medarbejdere eller ledere, de arbejder med. Proceskonsulenterne udtrykker ligeledes, at de i kraft af deres systemteoretiske erkendelsesgrundlag arbejder ud fra devisen om det levende system, hvor vi alle er forbundet, og hvor sproget skaber virkeligheden.
Mit design af workshoppen tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan jeg kan bidrage til, at konsulententerne i deres arbejde med ledelse- og organisationsudvikling kan integrere kroppen som ledelsesværktøj i supplement til sproget.
Formålet med workshoppen var således først og fremmest at udforske den kropslige dimension i lærings- og udviklingsprocesser, opnå et sprog for disse og blive klogere på, hvordan vi hver især kan bringe kroppen ind i arbejdet som proceskonsulent. I workshoppen skulle deltagerne beskæftige sig med kropslige forandringer og undersøge, hvad der sker, når energien i rummet stiger eller falder, intensiveres eller drænes.
Arbejdet bygger på den teoretiske antagelse, at vores sanser responderer øjeblikkeligt på det, der foregår i omverdenen. Derfor er de en kilde til mange brugbare informationer om den situation, vi befinder os i. En væsentlig barriere for at kunne stille skarpt på disse kropsligt forankrede informationer er et ensidigt mentalt fokus og mangel på tid. Eksempler på andre æstetiske processer, der appellerer til sanserne kan være tegning, collage, tekstil, billedsprog, lyd, legoklodser mm.
Et tip: Prøv næste gang, du skal evaluere en proces, et forløb eller et møde at lade deltagerne udtrykke sig mere med deres sanser om den vigtigste læring, de tager med sig, og hvordan de vil anvende den i fremtidige projekter. Bed dem f.eks. skrive et haikudigt, tegne eller synge deres oplevelse.
Ét af mine mål for workshoppen var at tydeliggøre, hvordan energizer-øvelser kan anvendes til øget bevidsthed om kroppens potentiale og også mere bevidst i tråd med undervisningens eller temadagens øvrige indhold. Disse øvelser er generelt meget enkle og skaber – når de faciliteres godt – et afslappet og trygt rum, oftest fyldt med smil og opmærksomhed. Det er således et ideelt miljø for refleksioner over egne indgroede handlingsmønstre og låste opmærksomhedspunkter.
På workshoppen går, står og bevæger konsulenterne sig sammen på nye måder. Vi arbejder med øjenkontakt, berøring, tempo, initiativ. De inviteres til at observere, registrere, mærke efter og forholde sig. Vi aktiverer en nysgerrighed og en indlevelse i situationen med mulighed for nye erkendelser, som konsulenterne i stor udstrækning selv kan overføre til deres daglige praksis, netop fordi arbejdsfeltet er med os hele tiden. Det ligger ikke langt fra det, vi oplever i hverdagen. Og så alligevel.
1. Rum og rammer:
Sørg for et egnet lokale til kropslig udfoldelse, hvor man ikke skal kante sig rundt om borde og stole. Etablér tryghed, og lav aftale om fortrolighed med deltagerne.
2. Planlægning:
Dine spørgsmål til refleksion guider deltagerne i en bestemt retning. Planlæg derfor spørgsmålene på en sådan måde, at de afspejler retningen for din undervisning eller dit møde og giver mening ift. de aktuelle temaer.
3. Alle udtrykker sig forskelligt:
Italesæt, at oplevelser er subjektive, og at der således ikke er nogen, der er mere rigtige end andre. Alles oplevelser er velkomne.
Bach, P. S. (2021). Få kroppen med – en fænomenologisk undersøgelse om kroppen i konsulentfaget. 9. semester: Læring og forandring i praksis. LFP. Kbh: Aalborg Universitet.
Damasio, A. (2001). Descartes’ fejltagelse: følelse, fornuft og den menneskelige hjerne. Kbh: Hans Reitzel.
Hamill, P. (2013). Embodied leadership: the somatic approach to developing your leadership. Kogan Page Limited.
Helth, P. (2021). Æstetisk lederskab: kollektiv læring i praksis. (1. udg). Dansk Psykologisk Forlag.
Hersted, L., Obel Høier, M., & Pedersen, L. L. (2011). Kreativ Procesledelse. Dansk Psykologisk Forlag.
Merleau-Ponty, M. (1994). Kroppens fænomenologi. (1. udg.). Frederiksberg: Det lille Forlag.
