Min 25-årige kloge og samfundsinteresserede datter havde også set Svend Brinkmanns opslag, og da vi talte sammen om aftenen spurgte hun oprigtigt og nysgerrigt:
”Far, er proceskonsulenter egentlig en samfundsrelevant beskæftigelse?”
Hun havde netop læst en videnskabelig artikel, hvor forfatteren havde kategoriseret forskellige jobtyper som bl.a. ”dirty jobs” og ”bull shit jobs”. Spørgsmålet gik derfor på om, hvorvidt proceskonsulenter i virkeligheden tilhørte gruppen af bullshit jobs, unødigt arbejde, varm luft etc.
Det førte til en længere og spændende snak om Brinkmann, pseudojobs og Djøfisering. Men også om tidens tendens til at glorificere varme hænder og de faglærte uddannelser – samtidig med en afstandtagen til ”disse” kolde hænde, som akademikere, konsulenter og eksperter.
Men tilbage til min datters spørgsmål: Er proceskonsulenter samfundsrelevante?
Det vil jeg gerne give et bud på i denne artikel. Men først et tilbageblik på begrebets og professionens oprindelse og her herefter nogle overvejelser om proceskonsultationens aktuelle relevans.
Edgar H. Schein introducerede begrebet ”Process Consultation” i 1969 med en tilgang, hvor konsulentens primære funktion var at være processuel hjælper – ikke eksperten. Ifølge Schein løses udfordringer mest effektivt, når organisationer lærer selv at håndtere deres udfordringer. Han beskrev tre hjælperoller: ekspertrollen, læge-patient-rollen og proceskonsulentrollen.
Ekspertrollen indebærer, at kunden søger råd eller ekspertviden, som denne ikke selv besidder. Konsulenten opfylder således et specifikt behov, men succes afhænger af kundens evne til at diagnosticere behovet korrekt og vælge den rette ekspert.
Læge-patient-rollen placerer magten hos konsulenten, der diagnosticerer problemet, foreslår løsninger og administrerer behandlingen. Konsultationens effektivitet afhænger af kundens evne til at dele den rigtige information, acceptere diagnosen og implementere løsningerne.
Proceskonsulentrollen, der er Scheins foretrukne tilgang, fokuserer på at facilitere kundens egen forståelse af og løsning på problemerne. Konsulenten arbejder gennem dialog og skaber balance i relationen, så kunden bevarer initiativet.
Mens ekspert- og læge-patient-rollerne er afhjælpende, kombinerer proceskonsulentrollen afhjælpning og læring, hvilket styrker organisationens evne til selv at håndtere udfordringer fremadrettet.
Schein identificerede flere centrale principper for proceskonsultation, der afspejler en samarbejdsorienteret, ikke-autoritær tilgang til konsulentarbejde. Nogle af de vigtigste principper er:
Der er løbet meget vand i åen, siden Schein skrev de første artikler om proceskonsultation. Mannaz’ proceskonsulentuddannelse blev oprindelig skabt i 2004 og er i dag et af Mannaz’ mest populære kurser, idet rigtig mange mennesker i mange forskellige roller ønsker at lære om proceskonsultation og facilitering.
Det er langt fra kun eksterne konsulenter, som Schein forudsagde – men faktisk mest interne konsulenter og ledere. En bred skare af HR-folk, mellemledere, udviklingskonsulenter, IT-konsulenter og projektledere.
Men Schein fik ret i den forstand, at proceskompetencen ikke skulle bo hos den eksterne konsulent, men opbygges og integreres hos klienten i det organisatoriske system som en selvhjælpskompetence.
Og hvad svarede jeg så min datter? Efter lidt tilløb endte jeg med at sige, at proceskonsultation og facilitering er nødvendige kompetencer for et moderne samfund, der skal være smidigt og omstillingsparat ift. konstante forandringer og udfordringer i omgivelserne: Klima, ny teknologi, geopolitik, identitetspolitik, unges mistrivsel, pandemier, finanskriser m.v..
Vi står overfor mange svære forandringer, og vi har brug for nogle, der kan hjælpe os igennem disse komplekse forandringsprocesser – og det kan proceskonsulenterne.
I Danmark er vi dygtige til at tilpasse samfundet i takt med omgivelserne, og det skyldes selvfølgelig ikke kun proceskonsulenter, men modige politikere, som tør igangsætte reformer indenfor uddannelse, arbejdsmarked, ældrepleje og meget mere. Men det er proceskonsulenter og ledere med faciliteringskompetencer, der i tillidsfuldt samarbejde med medarbejderne gør reformerne til virkelighed.
Og netop tillid er et nøgleord.
Proceskonsultation er en tilgang baseret på tillid og inddragelse, som passer godt til vores nordiske kultur. Proceskonsulenten har tillid til klienten- Lederen har tillid til medarbejderne og involverer dem. Borgerne har tillid til medierne, politikerne og myndighederne. Det skaber tryghed og gør, at vi tør gå med på forandringer og reformer, som stiller os stærkere til fremtiden.
Men ….
Jeg skal også gerne komme med en indrømmelse. Selvfølgelig kan der nogle gange gå for meget proces i den, når proceskonsulenter og facilitatorer laver workshops og smarte processer med gule-post-its og lidt for kreative spaghettifigurer, der kun fungerer som ligegyldige tomgangsøvelser. Det er ikke samfundsrelevant, men der er som bekendt altid en bagside af medalje.
Tilbage står det, at jeg selv tog min proceskonsulentuddannelse for snart 20 år siden og efterspørgslen er på ingen måde faldet – tværtimod!
I Mannaz er der flere og flere, der henvender sig for at få en proceskonsulent-kompetencer, og vi uddanner hvert år mellem 100 og 200 nye proceskonsulenter. Så jeg er næppe den eneste, der mener, at proceskonsulenter er samfundsrelevante og ikke skal sidestilles med ord som bolleveninder, spaghettigudstjeneste og indvoldsorme.
Edgar Schein har skrevet flere interessante bøger om proceskonsultation og hjælpekunst.
Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
