Om Mannaz

Markant tilbagegang for Danmark i globalt ligestillingsindeks

UN Global Compact Network Denmark er et fyrtårn inden for en række vigtige sociale, menneskelige og miljømæssige samfundsudfordringer. Nu er Mannaz udvalgt som strategisk samarbejdspartner i Danmark.


Danmark er faldet til en skuffende 29. plads i World Economic Forums Global Gender Gap Index 2021. I 2015 røg Danmark ud af den Nordiske Top 5 ligestillings-liga, og det ser ud til, at den ligestillingsmæssige nedtur fortsætter. 

Flere lande tager ligestilling seriøst

Vores nordiske naboer klarer sig på alle planer bedre og bliver i top-5 med Island som nummer et, efterfulgt af Finland, Norge, New Zealand på en 4. plads og Sverige på en 5. Ser vi på kvinder i ledelse, er resultatet lige så forstemmende som sidste år. Her lander Danmark på en plads nummer 101 (i sidste rapport lå vi på plads nr. 102) – igen langt efter vores nordiske naboer, der, til trods for de også kæmper med at skabe bedre kønsbalance på ledelsesniveauer, er langt foran. 2021-resultatet fortsætter dermed den negative tendens og tilbagegang, vi har set i Danmark, siden rapporten kom for første gang for 15 år siden. Læs hele rapporten her.

Danmarks overordnede placering som nummer 29 er resultatet af en akkumulering af data på mere end 60 forskellige faktorer inden for kønsmæssig ligestilling; hvor Danmark eksempelvis er i toppen, når det handler om lige adgang til uddannelsessystemet, men vedvarende ikke får gjort noget ved andre grundlæggende problemer og således er på en 52. plads, når det handler om ligeløn, trods lovgivning på området.

Nyt strategisk samarbejde

Det er tydeligt, at der er brug for, at vi sætter handling bag intentionerne. Derfor går Mannaz forrest inden for ligestilling, diversitet og inklusion med nyt strategisk samarbejde med UN Global Compact Network Denmark.

UN Global Compact Network Denmark er et fyrtårn inden for en række vigtige sociale, menneskelige og miljømæssige samfundsudfordringer. Nu er Mannaz udvalgt som strategisk samarbejdspartner i Danmark.

”Vi er i Mannaz stolte over at være valgt til at indgå i et strategisk samarbejde med UN Global Compact Network Denmark i forhold til at øge ligestilling, diversitet og inklusion,” udtaler Mannaz’ CEO, Marianne Egelund Siig, der i en lang årrække har været fortaler for ligestilling og har rådgivet danske og internationale virksomheder på området. Marianne anses for at være en af Nordens førende eksperter, når det handler om at skabe de nødvendige forandringer indenfor ligestilling, diversitet og inklusion i organisationer.

”Samarbejdet med UN Global Compact Network Denmark er en vigtig manifestation af vores mål om at rådgive og støtte virksomheder i forhold til at udvikle inkluderende kulturer med kønsbalance og plads til diversitet, og vi glæder os utrolig meget til at bruge vores kompetencer i en vigtig sags tjeneste, både lokalt og internationalt,” fortsætter hun.

Forenede kræfter skaber de bedste løsninger

UN Global Compact Network Denmark har omfattende og langvarig erfaring i arbejdet med 2030 agendaen – og har skabt resultater igennem en lang årrække.

CEO, Marianne Egelund Siig tilføjer:

”Vi står på tærsklen til en ny æra, hvor virksomheder med højt til loftet og plads til forskelle vil kunne sætte en bredere talentmasse i spil og dermed opnå afgørende fordele i forhold til både bundlinje, innovation og medarbejdertrivsel. Det er ikke længere et spørgsmål, om man skal arbejde med øget ligestilling, diversitet og inklusion, men alene hvordan man gør det bedst muligt. Her er de forenede kræfter mellem UN Global Compact Network Denmark og Mannaz skabt for at kunne rådgive og implementere de bedste løsninger.”

Direktør for UN Global Compact Network Denmark, Sara Krüger Falk, ser også frem til samarbejdet med Mannaz:

”Programmet Target Gender Equality italesætter og kæmper for en vigtig dagsorden, og det er afgørende, at vi får mange flere virksomheder til at sætte konkrete mål for arbejdet med diversitet og ligestilling. Derudover skal vi skabe bedre forståelse for udfordringerne, og hvordan vi adresserer dem. Her er det afgørende for succes med strategiske alliancer og partnerskaber. Vi er glade for at indgå strategisk samarbejde med Mannaz i Danmark, der netop har unikke kompetencer inden for kompetenceudvikling, rådgivning om ligestilling og værktøjer, der kan hjælpe os med at realisere vores målsætninger på området både på kort og lang sigt.”

Forandring kommer ikke af sig selv

Hos Mannaz hjælper vi organisationer med at skabe de nødvendige strategiske og helt konkrete forandringer. Marianne Egelund Siig udtaler:

”Min opfordring til danske ledere, virksomheder og organisationer er at udarbejde klare strategier og indsatser, som trækker på al den viden, der allerede findes på området, så man sikrer den størst mulige effekt af anstrengelserne og kan se de ønskede resultater”.

Danmarks placering på det netop offentliggjorte Global Gender Gab Index viser, at vi i Danmark fortsat har et arbejde foran os.

“Vi har nu yderligere styrket vores indsats og har indgået et unikt strategisk samarbejde med UN Global Compact Network Denmark, der er et fyrtårn inden for en række vigtige sociale, menneskelige og miljømæssige samfundsudfordringer. Target Gender Equality programmet er en oplagt mulighed for at få hjælp til at bidrage til, at Danmark klarer sig bedre næste år”, afslutter Marianne.

Lancering af nyt program om kønsligestilling

Target Gender Equality programmet er et tilbud til virksomheder globalt om at arbejde målrettet og struktureret med ligestilling. Gennem den danske del af programmet får virksomheder i Danmark sparring og inspiration til et grundigt arbejde med at fremme lige muligheder, og de får et stærkt netværk med andre virksomhedsledere, der ønsker at gøre en forskel.

Programmet lanceres d. 31. marts, samtidig med offentliggørelsen af World Economic Forums årlige Global Gender Gab Index. Mannaz faciliterer programmets workshops. Se mere om programmet og tilmeldingsproces her.

 

Target Gender Equality

 

The potential is people