10. august 2017
Jesper Teglgaard
DIEU blev etableret i 1975 som Danske Ingeniørers Efteruddannelse.
I dag er DIEU en international kompetencevirksomhed. Vi har kontorer i flere lande og vores kundeliste omfatter adskillige af Global 500 virksomhederne. Vi rådgiver om strategisk kompetenceudvikling og vi skræddersyer udviklingsforløb til private og offentlige virksomheder. Vi gennemfører kompetenceudvikling i hele verden – fra Malaysia i øst til Canada i vest. Vi har Danmarks største og mest velrenommerede udbud af kurser, uddannelser og individuelle læringsforløb, hvor deltagere kommer fra ind- og udland, med mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Navnet DIEU er derfor ikke længere dækkende for hvem vi er og hvad vi laver. Da DIEU desuden betyder ’Gud’ på fransk, er navnet ikke særlig velegnet i vores voksende internationale marked. Vi har derfor besluttet os for at skifte navn. Vores nye navn er Mannaz.
Mannaz er det ur-nordiske ord for menneske. Det er også navnet på den rune, som symboliserer mennesket. Vores nye logo er håndskrevet, og bærer i sig selv en direkte reference til omdrejningspunktet i vores virksomhed – det unikke menneske. Navnet henviser desuden til vores skandinaviske rødder og lange historik. Navneskiftet understreger vores fokus på at udvikle mennesker i en strategisk, international sammenhæng.
De rigtige kompetencer er nøglen til succes. Læs om, hvordan Mannaz kan hjælpe dig i vores fire elektroniske nyhedsservices. Du bestemmer selv, hvad du gerne vil holdes opdateret om. Du får en helt individuel nyhedsmail – skræddersyet til dine ønsker.