14. maj 2013
Isa Lindbæk, kommunikationskonsulent
Jacob Bøtter, der er forfatter til bestselleren ”UNBOSS”, giver os et indblik i, hvordan og hvorfor bogen blev til, og dykker ned i, hvorfor fremtidens leder er unboss. Bogen er i øvrigt skrevet sammen med Lars Kolind.
For 10 år siden gik Jacob Bøtter i gymnasiet. Vennerne snakkede mest om damer og druk, men Jacob ville hellere tale om, hvordan man skabte næste generations virksomheder. Det synes vennerne ikke var særligt spændende. Og derfor begyndte Jacob at blogge.
”Jeg er ikke akademiker, men jeg har en historie at fortælle. Det startede med bloggen, og mine bøger og min konsulentvirksomhed er efterfølgende startet i kommentarstrømmen på min blog.”
Da Jacob Bøtter lige var blevet færdig med sin første bog, NQ, synes han ikke, at den var særlig god. Faktisk virkelig dårlig. Han blev nødt til at finde ud af, om han havde ret? ”Alle forældre synes, deres baby er dejlig. Blandt andet fordi deres omgangskreds bekræfter dem i det – uanset om babyen objektivt set kan være tudegrim. Jeg ønskede ærlig feedback på min bog, min baby. Derfor undgik jeg mit nærmeste netværk, men opfordrede i stedet 25 fremmede mennesker via Twitter til at vurdere min bog inden for de næste 24 timer.” Feedbacken væltede ind. Og den bekræftede Jacob i, at hans bog var ret dårlig. Han skrev derfor bogen om i lyntempo – med hjælp udefra. ”De her mennesker hjalp mig, og de gjorde det gratis. Bagefter kunne bogen kun købes et enkelt sted, fordi jeg havde glemt alt muligt. Alligevel var den udsolgt tre uger senere. Hvorfor? Fordi de 25 mennesker, som selv havde hjulpet med at skrive den, delte oplysninger om bogen på nettet. De havde involveret sig, og derfor så verden anderledes ud. Det lærte mig noget om styrken i involvering og netværk.”
I 3. klasse skrev Jacob en stil om cykler. Han gik på biblioteket og lånte bøger om emnet. Da han satte det sidste punktum i stilen, sagde han til sin far: Nu ved jeg alt om cykler. ”Jeg tilhører den sidste generation, som fik lov til at sætte det punktum. Generationen efter mig fik ikke den luksus. For de kommer ikke frem til sidste side i bogen. De googler informationer og står over for en helt anden kompleksitet og en helt anden mængde oplysninger. De kan aldrig sige, at nu ved de alt.” Hvad betyder det for os? At vi må acceptere, at vi ikke længere har alle svarene selv, forklarer Jacob Bøtter. Man må søge dem andre steder, og man må kigge på nye modeller.
Det var en tilsvarende proces, som ligger bag tilblivelsen af bestselleren, ”UNBOSS”, som Jacob har skrevet sammen med Lars Kolind. ”Vi fik input fra ledere over hele verden. Om at en unbosset organisation er en ubegrænset organisation i konstant bevægelse, hvor der er en flydende grænse mellem omverden og virksomheden. Eksempelvis som Threadless. På papiret en online tøjforretning, men i virkeligheden en tøjbevægelse, hvor man stemmer på den T-shirt, man bedst kan lide. Hvor man selv kan indsende et forslag til en ny T-shirt og modtage tusindvis af forbedringsforslag. Et sted, hvor kunderne deltager og er engagerede, og hvor belønningen er, at de kan få lov til at købe den T-shirt, de selv har været med til at skabe. Derfor har Threadless heller ingen marketingafdeling.”
Det handler altså om at være med til noget. ”Som den fyr, der lå i 4 uger foran Apple-butikken for at få lov til at være den første i verden, som købte den nye iPhone. Hvorfor gad han dog det? Fordi han var med i noget,” fortæller Jacob Bøtter. Apple er ifølge Jacob ekstremt gode til at VISE, hvorfor deres virksomhed er til. Og Apple har eksempelvis ikke haft et slogan siden 80´erne. Jacob fortsætter: ”Lad være med at fortælle, hvad du laver – vis det. Det handler om at finde nye måder at involvere de mennesker, der gerne vil være med. Du har kun en stærk virksomhed, hvis andre vil være med.”
”Billedet af en dirigent foran et stort orkester giver ikke længere mening. En mand med en lille stok, som han svinger, virker som en meget lille indsats i forhold til det, musikerne laver. Vi gider ikke længere den fordeling, og det forstår en unboss.”
Starbucks har været kriseramt længe, men de er, ifølge Jacob Bøtter, efterhånden begyndt at forstå den retning, udviklingen er på vej hen. ”Starbucks opfordrer nu kunderne til at komme med forslag til nye kaffetyper, og hvis der er rigtigt mange, som ”liker” dit kaffeforslag, så bliver det en realitet. Og belønningen? Naturligvis ikke penge eller gratis kaffe, men at kaffen bliver opkaldt efter den person, som fandt på ideen.” Jacob Bøtter forklarer med sine eksempler essensen af den nye virkelighed: Vi vil gerne være med i noget. Vi vil gerne være engagerede, og virksomhederne skal skabe muligheden samt budskabet, så vi gider og bliver det. Men hvor er unbossen henne i det her?
Portrættet af en unboss er, ifølge Jacob, mere en medspiller end en dirigent. ”Billedet af en dirigent foran et stort orkester giver ikke længere mening. En mand med en lille stok, som han svinger, virker som en meget lille indsats i forhold til det, musikerne laver. Vi gider ikke længere den fordeling, og det forstår en unboss.” Det handler også om at holde sig tæt på virksomhedens direkte formål. Tag eksempelvis en af de brancher, som har det sværest lige nu: Telebranchen. ”I Vodafone arbejder kun 6,3 % af de 83.000 medarbejdere med virksomhedens direkte formål. Resten er beskæftiget med ledelse, markedsføring, klagebehandling, etc. De fleste laver altså ikke noget selv, men kigger på dem, som gør det. Det er ikke særligt bidragende til økonomien eller renommeet. Omvendt beskæftiger 95 % af de ansatte hos Skype sig med formålet. Og kundetilfredsheden er fire gange større,” fortæller Jacob Bøtter.
Jacob er ikke i tvivl, når han nævner den mest indflydelsesrige unboss i verden. Nemlig Jimbo Wales, stifteren af Wikipidia. ”Hans formål har været at gøre mennesker klogere. Eller snarere at lade mennesker gøre hinanden klogere. Der er kun 32 ansatte, og ingen har til opgave at vurdere om informationerne er rigtige eller forkerte. Det er os selv, som gør det, fordi vi engagerer os og bruger rammen.” Den næstmest indflydelsesrige unboss i verden er Salman Khan. Stifteren af Khan Academy. Han uddanner 300.000 børn via hans virtuelle skole. ”Han er en kæmpe begavelse, som ikke er begrænset af struktur. Internettet er hans mekanisme til at nå ud til tusindvis af børn med viden og begejstring. Og det har vist sig, at børn suger viden til sig via denne form.” Bogen “Bedre Mødekultur” er skrevet af konsulent og illustrator Claus Bekker Jensen og af Konsulent Kirsten Andersen.
Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.
