22. marts 2019
Af Nicholas Brace Olsen og Mannaz
I denne artikel sætter jeg fokus på trends indenfor ny teknologi og ledelse. Det er én ud af fem trends, som jeg tidligere har omtalt i artiklen Trends i ledelse ifølge danske topledere, hvor jeg undersøgte, hvad der rører sig i nogle af de største danske offentlige og private virksomheder, og hvilke ledelsestrends der tegner sig i horisonten. Læs med nedenfor, og få indblik i, hvilken påvirkning ny teknologi har på ledelse.
Udvikling er ikke noget nyt. Det sandede preusserne på den hårde måde, da Napoleon med sin agile uddelegering udmanøvrerede dem på slagmarken i hvad man kan kalde militær disruption. Alligevel er der en stor forskel på dengang og nu. For den udvikling, vi ser i dag, sker i så hurtigt et tempo, at det ikke findes et historisk sidestykke. Som ledere bliver vi også ramt hårdt af den svimlende udvikling. Det betyder blandt andet, at det fundament af viden, vi hver især står på, eroderer hurtigt, og dermed bliver de forretningsmuligheder, som fx ny teknologi fører med sig til en udfordring for os. Vi forstår dem ikke helt. Og derfor risikerer vi at blive stopklodser for udvikling, fordi vi tror, at vi skal forstå og have kontrol. Realiteten er, at vi ikke har alle svarene. Måske indser vi ikke engang, at vi er på vej i en gal retning.
Lederens rolle er at bringe nye årgange og kompetencer i spil, ikke selv give svarene. Vi skal kræve åbenhed og nysgerrighed over for udviklingen i vores organisationer på alle niveauer – ikke mindst hos os selv.
“Måske handler fremtidens succes i nogle industrier og virksomheder om, hvordan vi som mennesker og ledere kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil?”
Jeg ved, at ordet ”forcere” eller ”tvinge” klinger dårligt for de fleste ledere, men det kan være nødvendig hjælp til selvhjælp for organisationen. Alternativet kan nemlig hurtigt blive, at man luller sig selv ind i en tornerosesøvn og suboptimerer på små finesser, mens virksomheden bevæger sig i den forkerte retning til det til sidst er for sent at rette op.
Derfor skal vi som ledere med et åbent sind se på teknologier som fx IoT, AI, block chains og robotter. Måske skal nogle af disse teknologier i spil for at sikre, at virksomheden ikke falder bagud? Tiden kalder på nedbrydelse af siloer og tværfagligt samarbejde, så man hurtigt kan lancere nye tiltag. Og det er her, at ledelse bliver helt afgørende – men på en ny måde.
Jeg ved, at det kan lyde provokerende, men måske handler fremtidens succes i nogle industrier og virksomheder om, hvordan vi som mennesker og ledere kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil? Mennesker og særligt måden, vi arbejder sammen på, vil være afgørende for vores succes. Men det er teknologiernes muligheder, der mange steder vil sætte rammen for udviklingen. Og den tankegang er måske et paradigmeskifte i ledelse.
“Det kræver god ledelse at skabe den ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi.”
Se bare på, hvordan det militære trusselsbillede har ændret karakter. Vi taler ikke længere om ubåde og troppebevægelser, men om cybertrusler, indblanding i valgkampe og aflytning via digitale netværk. Konflikter udkæmpes i stigende grad digitalt, og mennesket er i mindre grad helt ude i frontlinjen.
Menneske og ledelse er stadig afgørende men i forhold til den måde, vi formår at sætte teknologien i spil, Lederen skal muliggøre samspil og gode processer i forhold til teknologien.
“Der i vores tid er opstået et paradoks, som består i, at teknologi fylder mere end nogensinde før, samtidig med at nogen af de dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige.”
Den form for ledelse, som ny teknologi kalder på for at blive en succes, betyder, at vi ledere får mindre kontrol. Det kan være svært, og det kræver selvindsigt at turde slippe ansvaret og turde have tillid. Vi ledere er måske ikke specialister, men vi er vant til at have overblik. Det overblik kommer vi heller ikke altid til at have.
Det er da lidt af en mavepuster hverken at være den, som har svarene eller overblikket. Det gør os sårbare på et menneskeligt plan, men vi må til gengæld blive de bedste til at omstille os og organisationen. Den chilenske biolog og filosof, Humberto Maturana, der forsker i læring, mener, at der er tre ting, som skaber basis for udvikling.
Man må billedligt talt gerne have hovedet under vand lidt af tiden. Man må altså ikke have hovedet under vand hele tiden, for så panikker man og lærer ikke noget. Heri består den passende forstyrrelse. Man skal udfordres, men ikke overmandes. Det er altså den form for ramme, der skal etableres i organisationen.
Afslutningsvis vil jeg sige, at der i vores tid er opstået et paradoks, som består i, at teknologi fylder mere end nogensinde før, samtidig med at nogen af de dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige. De formår således at skabe resultater sammen med andre, og den evne er stadig eftertragtet uanset hvilken teknologi, vi taler om.
