8. november 2012
Jacob B. Theilgaard, cand.psych.aut
Acceleration, Big Data, kollaboration, agilitet, Web 2.0, Generation Y og Z og ”Prosumers”. Velkommen til den nye virkelighed og velkommen til et hav af nye begreber, metoder og muligheder
Hvad ligger der egentlig bag de mange nye termer, der svirrer i luften? Og hvilke krav stiller det til dig, der er leder. I dette personlige indlæg giver Jacob B. Theilgaard, der er chefkonsulent og cand.psych.aut., sit bud på, hvordan du kan geare dig til de nye realiteter. Hvis man ser på fortiden og fremtiden som et spil, har vi på 30 år bevæget os fra at spille skak, hvor vi skiftedes til at spille mod hinanden på en velkendt spilleplade, til at spille Red Alert, hvor vi via strategisimulation på computeren flyttede brikkerne på en ukendt spilleplade. I dag spiller vi World of Warcraft og Minecraft, hvor vi lader os ”opsluge” af en virtuel verden, bygger og løser opgaver i samarbejde med andre. Udviklingen er et godt billede på, at det ikke kun er brikkerne på spillepladen, eller spillepladen som sådan, der har ændret sig. Det er selve grundstrukturen i spillet.
De ændrede spilleregler indebærer en accelererende virkelighed for både virksomheder og ledere. Forandringerne sker med en sådan hastighed, at det fundamentalt ændrer vores begivenhedshorisont; et begreb taget fra fysikkens verden, der bruges til at beskrive kanten af et sort hul. Kanten angiver, hvad og hvor langt ind i fremtiden vi kan se og forudsige. Både lederes og virksomheders begivenhedshorisont er blevet meget kort, og reaktionstiden er en kritisk faktor for at kunne navigere i en foranderlig verden. Nogle har taget konsekvensen af denne virkelighed og arbejder med rullende budgetter fremfor at lægge budget for et år ad gangen. Andre har helt opgivet at arbejde med budgetter som styringsværktøj i erkendelse af vigtigheden af at kunne korrigere og justere løbende. Gode, gennemarbejdede budgetter er egnet til stabile målsætninger, men de fleste mål i dag står ikke stille – ikke i særlig lang tid i hvert fald.
Noget af det, mange af os mærker på vores egen krop, er den øgede kompleksitet, som følger i kølvandet på de ændrede spilleregler. Den generelle holdning er, at ledere og virksomheder skal forholde sig til og kunne håndtere øget kompleksitet. Men hvad menes der egentlig med dette? Forestil dig et øjeblik, at du kunne lave en backup af hele internettet. I det øjeblik, du har lavet backup’en, er den allerede forældet. Internettet sover aldrig! Det er konstrueret af mennesker, der udveksler en lind strøm af informationer, viden, beskeder og skaber nye forbindelser. Ser man internettet som en repræsentation af verdenen, så er kompleksiteten øget radikalt, fordi vi alle har adgang til ”Big Data” gennem vores computere. Big Data er en fællesbetegnelse for de store mængder af data med manglende struktur, der skabes, indsamles og lagres hver eneste dag kloden rundt. Med et museklik ligger hele verdenen for dine fødder via din computerskærm, hvor du kan hente informationer fra og lægge informationer på. Jo mere vi alle gør dette, jo mere komplekst bliver internettet og jo flere informationer får du adgang til. Konsekvensen er, at hastigheden, hvormed nettet ændrer sig, øges gevaldigt. Som leder bliver du nødt til at bruge Big Data for at kunne træffe de rigtige strategiske beslutninger. Og med den tilgængelige mængde af informationer, bliver beslutninger ligeledes betydeligt mere komplekse og dermed også endnu sværere at træffe.
”De ændrede spilleregler indebærer en accelererende virkelighed for både virksomheder og ledere. Forandringerne sker med en sådan hastighed, at det fundamentalt ændrer vores begivenhedshorisont.”
I den nye virkelighed er viden og informationer via internettet og web 2.0 distribueret på tværs af tid og rum i en sådan grad – både i omfang og hastighed – at det ikke er set tidligere i menneskets historie. I middelalderen kunne det tage en livstid at samle og opbygge ny viden, fordi viden var svært tilgængelig. Både det at skabe ny viden gennem forskning, men også det at få adgang til den eksisterende viden. En munk, der fx ville forske i Aristoteles værker, skulle rejse fra kloster til kloster i Europa for at få adgang til hans forskellige bøger. Hvis han var heldig, kunne han måske nå at læse to af hans bøger i løbet af sin levetid. Gutenberg ændrede dette med udviklingen af trykkekunsten, og siden er spredning samt demokratisering af information og viden accelereret gennem udviklingen af nye medier. Spredning og demokratisering af information er nøglen til skabelsen af nye viden. Den hurtige strøm af viden spås at udløse en ny renæssance – på samme måde som Gutenberg’s opfindelse af bogtrykkekunsten gjorde det. Aldrig har så mange mennesker haft adgang til så mange informationer så hurtigt, nemt og billigt. Nettet er vores primære informationskilde, og her er vi alle ”prosumers” – dvs. producenter og forbrugere af information og viden. Fordi internettet ikke har én central styring, kan det bruges til at distribuere viden globalt og skaffe alle adgang til lokale samt globale informationer på tværs af fysiske grænser. Denne frie adgang på tværs af grænser betyder, at den globale verden er kommet ind som en aktiv med- og modspiller i virksomhedernes lokaler, kontorer, værksteder og direktionsgange.
Udover at ændre fundamentalt ved vores muligheder for videndeling markerer den nye virkelighed også sit indtog på ledelsesgangen ved at sætte nye spillerregler for at donere og opnå følgeskab. Det betyder, at de fleste traditionelle ledelsesmodeller ikke længere er gyldige. Til gengæld opstår der mulighed for, at andre og nyere ledelsesmodeller kan udvikles, som kan have større ledelsesmæssigt effekt, hvis man forstår at gribe dem korrekt an. Ledelse er og bliver at skabe følgeskab; at få andre til at gå med sig i den retning, man synes er rigtig for at nå et fælles mål eller projekt, eller skabe fælles værdi. Det varierer, hvad der skaber følgeskab, og er afhængigt af historisk periode og kultur. I den vestlige verden er der en klar tendens til, at vi bevæger os væk fra det formelle følgeskab, baseret på rang og titel, og hen imod et mere uformelt følgeskab, baseret på værdier, holdninger og troværdighed. Man donerer følgeskab til en person eller virksomhed, som man tror på, eller som, man mener, kan være en del af ens projekt. En tendens som er særdeles tydelig blandt Generation Y og Z. Med den øgede gennemsigtighed og gennemskuelighed, der følger web 2.0, øges presset på lederne til at blive mere åbne og inkluderende. Det stiller større krav til lederens evne til at skabe følgeskab gennem sin person. Det er blevet så meget nemmere og mere omkostningsfrit at forbinde folk både inden for og uden for sin virksomhed, hvorfor lederen skal kunne begå sig i mange forskelige typer situationer, lokaliteter og kulturer. Det virtuelle og globale distancesamarbejde slår igennem i mange projektteams, da det er blevet nemmere at organisere folk på tværs af tid og sted. Som en af vores internationale kunder sagde det: ”80 % af vores teamledere sidder ikke på samme lokalitet som deres teammedlemmer”. Lederen skal således udvikle sine teknologiske fingerfærdigheder og kunne begå sig i mange forskellige kollaborative teknologier og platforme på nettet.
Spillet forandres mere radikalt og fundamentalt, end vi umiddelbart kan forstille os. Som leder bliver man nødt til at finde sit nye ståsted i denne nye virkelighed, hvor ledelse betragtes som en aktivitet fremfor en fast position og rolle, man har. Ledelse bliver kollaborativt, og det er ikke længere ledelse af andre, men ledelse med andre. Den enkelte leder står ganske enkelt overfor udfordringen at skabe følgeskab på nye præmisser. De nye præmisser for følgeskab fordrer, at lederen har en større grad af personlig udvikling samt autenticitet og kan begå sig samt navigere i en netværkscentreret virkelighed. Hvor ledere tidligere har brugt meget energi og tid på styring, planlægning og kontrol, skal ledere i dag i stedet bruge tid på ledelse med mennesker og på at skabe følgeskab i en accelereret virkelighed. Lederen er på valg hver dag, og medarbejderen forventer at sidde med ved ”direktionsbordet”. Lederen skal være agil og tilpasningsorienteret, være hurtig til at lære og respondere på konstante forandringer. Lederen skal fremme og værdsætte medarbejdernes vilje og evne til at selvorganisere i samarbejdskonstellationer og skabe nye løsninger. Lederen skal bidrage med at fjerne organisatoriske barrierer og gamle vaner, som kan hæmme nye ideer og innovation. Vigtigst er det, at lederen ikke forfalder til at forsimple kompleksiteten men er bevidst om at bidrage med tanker og fornemmelser til hverdagens udfordringer samt problemer, der matcher den komplekse virkelighed. Ledere skal dyrke en integrerende holdning, der favner en stor mangfoldighed af perspektiver og synspunkter – ikke kun hos sig selv, men også blandt sine kolleger. Det betyder ikke, at man som leder ”bare giver slip”. Det betyder, at man holder fast i at skabe gode resultater gennem god ledelse og samtidigt er åben over for de mange nye forskellige måder, resultaterne kan opnås på.
Følg disse gode råd og begynd din rejse mod en ny kultur med gennemsigtighed, åbenhed, interaktivitet og kollaboration:
Den nye virkelighed medfører ændrede spilleregler samt forventninger, men også muligheder. Som leder skal du fungere som ”shamanen i stammen”, der kan holde fast i fortællingen om missionen samt visionen og ikke mindst hvordan medarbejderne skaber resultater og indfrier virksomhedens mål. Det kan være svært at holde overblikket intakt, når terrænet er ukendt, og realiteten er præget af en fundamentalt ændret grundstruktur. Vejen til at finde dit nye ståsted som leder i den nye virkelighed vil utvivlsomt være præget af udfordringer og nye erkendelser, men der er ingen vej udenom. Den nye virkelighed ER her.
Begreber i den nye virkelighed: | |
Forvirret over de mange begreber, der svirrer rundt i den nye virkelighed? Få forklaringen her: | |
Acceleration: Acceleration betyder ændring i hastighed. I relation til den nye virkelighed kommer det til udtryk ved, at forandringerne sker med sådan en hastighed, at evnen til at forudsige er kraftigt under pres. | |
Agilitet: Et begreb der betyder, at vi tilpasser os omstændighederne hurtigt og løbende absorberer ændringer samt ser nye muligheder i konstant foranderlige omgivelser. | |
BigData: En fællesbetegnelse for de store mængder af data med manglende struktur, der skabes i disse år. Det kan være data, som vi har en formodning om kan drage nytte for vores virksomhed, men som vi endnu ikke kender værdien af, før det er omsat til viden. | |
Generation Y (”Millennium generationen”): Født i 1980’erne og de tidlige 1990’ere. Generation Y er den første generation af digitale indfødte, som stiller helt nye krav til virksomhederne og samfundet. De er på vej ud i deres første job, og deres værdier og attituder vil forandre arbejdsmarkedet. | |
Generation Z (”Net generationen”): Født efter 1990 og er dermed den første generation, der for alvor er opvokset i den digitale tidsalder med adgang til kommunikation, spil, musik, indkøb og sociale netværk. De har gang i det hele på samme tid uden at blive stressede. | |
Kollaboration: Et begreb der i web 2.0 terminologien betyder, at man samarbejder på en ny og anderledes måde, som både er distanceret fysisk og forbundet teknologisk på samme tid. Kollaboration kan både være synkront (samtidigt) og asynkront (tidsforskudt). | |
Prosumer: En betegnelse der dækker over mennesker, som både er producenter og forbrugere af informationer samt viden. | |
Web 2.0: Web 2.0 betyder, at brugerne er med til at forme internettet på flere forskellige måder. Det være sig i form af kommentarer, indhold, billeder, videoer osv. Det betyder, at der er kommet flervejskommunikation på nettet i stedet for envejskommunikation som førhen. |
Har du kommentarer eller spørgsmål til artiklen er du velkommen til at sende en mail.