19. november 2024
Joakim Eriksson, tidligere Client Director
En måde, mange af os forsøger at følge med den høje indstrømning af opgaver, er ved at multitaske. Vi kan f.eks. tjekke vores tekstbeskeder, mens vi taler med en kollega, eller forsøge at forberede en præsentation, mens vi deltager i en chat-samtale. Eller det klassiske scenarie: at sidde i et møde og bruge tiden på at svare på nogle e-mails. Da vores teknologi giver os mulighed for at engagere os i flere opgaver på næsten ethvert givent tidspunkt, er der rig mulighed for multitasking.
Den dårlige nyhed er, at vores hjerner ikke er særlig gode til multitasking. Du tænker måske, at du sagtens kan multitaske, og ja – det kan du. Vores hjerner kan håndtere flere ting på samme tid, men kun hvis de kan køre opgaverne på autopilot.
Forestil dig, at du lærer at køre bil. I starten kræver gearskift al din opmærksomhed, men når du bliver mere erfaren, kan du skifte gear uden at bruge meget kognitiv opmærksomhed. Det samme gælder for mange andre ting i livet. Når visse aktiviteter er blevet automatiserede, kan vi udføre flere af dem samtidig uden at bruge meget mental energi.
Når vi taler om multitasking som et problem, så refererer vi til forsøget på at gøre flere ting samtidig, som kræver kognitiv kapacitet eller aktivering af frontallappen. Den del af vores hjerne har begrænset behandlingskapacitet – den kan i bund og grund kun fokusere på én ting ad gangen.
Lad os bruge et eksempel, hvor vi er til et møde. Du lytter til en kollega, der præsenterer noget. Men du er nødt til lige at svare på nogle e-mails, så du åbner diskret din indbakke og begynder at skrive. Du tror måske, at du lytter til præsentationen samtidig med, at du svarer på e-mails, men det din hjerne faktisk gør, er at skifte din opmærksomhed frem og tilbage mellem præsentationen og e-mailen. Dette konstante skift i opmærksomhed kræver meget energi fra din hjerne.
Som nævnt tidligere er en måde, hvorpå vores hjerne håndterer multitasking på, at køre tingene på autopilot. I dette eksempel kan det betyde, at du kun hører det, du forventede, at oplægsholderne ville sige, og dermed går glip af de nye interessante detaljer, de deler. Eller at det, du skriver i din e-mail, mere er en refleksreaktion snarere end et gennemtænkt svar.
Forskning [1] indikerer grundlæggende, at en god måde at lave flere fejl, føle sig overvældet, stresset og træt efter en arbejdsdag er at multitaske så meget som muligt.
Dette er ikke nødvendigvis gode nyheder for nogen af os. Multitasking er stadig en del af vores virkelighed, og alt afhængigt af din jobfunktion kan det være meget svært at undgå.
Forskellen opstår, når vi bliver bevidste om vores multitasking-vaner. Der er ingen tvivl om, at der vil være situationer, hvor vi er nødt til at multitaske på den ene eller anden måde. Men ved at vide, hvordan det påvirker vores hjerne og vores effektivitet, kan vi måske begynde at gå til vores arbejde anderledes.
Her er nogle spørgsmål, du kan reflektere over i forhold til dine egne multitasking-vaner:
[1] Daniel J. Levetin, The Organized Mind
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.
