20. marts 2024
Jim Shipley
Ved obduktionen af Albert Einsteins lig efter sin død i 1955, fjernede patologen den livløse hjerne og konserverede den i formaldehyd i håbet om, at neuroforskere en dag ville være i stand til at undersøge den og fastslå, hvorfor Einstein var det geni, han var.
Der er en dyb ironi i denne historie. Bag lægens gode intentioner lå nemlig en pligttro loyalitet over for den 400 år gamle mekanistiske verdensanskuelse om, at Einstein havde arbejdet hele sit liv på at brillere. Gad vide, om Einstein ville have syntes om lægens handlinger, hvis han selv havde noget at skulle have sagt? Den mekanistiske verdensanskuelse og logik går ud på følgende: Al realitet er som et stort ur. Og ved ganske enkelt at skille uret ad og analysere delene, kan vi fuldt ud forstå den mekanisme, der får uret til at tikke. Einsteins revolutionære idéer inden for fysikken var drivkraften bag en total transformering i den måde, vi anskuer fysisk realitet på. Der blev vendt op og ned på den newtonske, kartesiske verdensanskuelse, og der åbenbarer sig til stadighed en fager ny verden, efterhånden som vi forsøger at fatte implikationerne. Intet mindre end dette radikale transformationsniveau spiller sig ligeledes ud i måden, vi anskuer vores indre univers på – det menneskelige sind. Og dette paradigmeskift inden for hjerneforskning giver os også en portal til en fager ny verden inden for lederudvikling og lederuddannelse. Den menneskelige hjerne har længe været anset for at være ”kommando- og kontrolcentret” inde i os alle. Denne mekanistiske anskuelse har anset hjernen for at være et genetisk fastlagt nervesystem, som er helt fastlagt ved udgangen af ungdommen, og som ikke kan ændres betydeligt i løbet af vores voksne liv. Underforstået i denne anskuelse er den overbevisning, at en computeragtig hjerne driver vores bevidste sind og vores handlinger. Egentlig erklærer denne overbevisning, at vi – dvs. den måde, vi tænker og agerer på – er forudbestemt, og at vi er et uvægerligt resultat af den måde, vores hjerne er sammensat på. I lighed med den newtonske beskrivelse af fysisk virkelighed, er dette syn ikke usandt, omvendt er det dog heller ikke helt sandt.
”Uanset uheldige oplevelser særligt tidligt i livet, kan personer, der virkelig ønsker at udvikle deres ledelseskapacitet, gøre dette vha. selvdisciplin og fokuseret opmærksomhed.”
Revolutionen inden for de seneste 25 års neuroforskning har fuldstændig vendt op og ned på vores forståelse af, hvordan menneskehjernens nerveveje formes, hvordan de påvirker hinanden, og hvordan de hele tiden ændres pga. påvirkning i form af vores livserfaringer og påvirkning fra vores bevidste sind. De ekstraordinære konsekvenser ved disse opdagelser er først nu ved at åbenbare sig. Men beviset er allerede utvetydigt: Forholdet mellem menneskets hjerne og vores sind – vores bevidste bevidsthed – er et stadigt udviklende samt meget dynamisk tovejs-flow af energi og information. Hjernen er ikke den permanente kommando- og kontrolmodel, som vi har troet i så mange år. Vi er med andre ord ikke nødvendigvis lænket til vores sind eller vores hjerne. Vi har evnen til bevidst at ændre vores hjernes nerveledninger. Vi er reelt set vores egen nervevejs arkitekt. Vi påvirker vores nerveledninger – uanset om det er bevidst eller ej – på grund af den måde, vi bruger vores bevidste sind på. Vi har et valg mht. hvilke slags nerveledninger, vores hjerne udvikler. På en måde afspejler vores hjerne blot vores bevidste opmærksomheds fokus. Faktisk kan vi være lige det, vi ønsker at være. Og vores hjerne bliver således en underdanig allieret, som støtter os i de valg, vi bevidst foretager.
Vigtigst af alt er måske, at man ikke fødes som leder. Ledere næres, så de bærer frugt vha. en kombination af livserfaringer og bevidst fokuseret opmærksomhed. Der er måske til en vis grad nogen genetisk prædisponering, men det er ikke den centrale faktor i regnestykket. Uanset uheldige oplevelser særligt tidligt i livet, kan personer, der virkelig ønsker at udvikle deres ledelseskapacitet, gøre dette vha. selvdisciplin og fokuseret opmærksomhed. Vi, der arbejder inden for lederudvikling, er intuitivt klar over dette – ellers havde vi ikke noget job. Men det er ikke altid let at overbevise vores kunder om, at de er ”herre over deres egen sjæl”. Med de nye undersøgelser inden for neuroforskning har vi dog nu håndfaste beviser, som kan vise dem, at de faktisk kan vokse og udvikle sig til at være de ledere, de ønsker at være. Dette er meget lovende nyheder for dem, som er tiltrukket af ledelse, men som tøver, fordi de ikke mener, at de har de medfødte kompetencer. Endnu en potentiel velsignelse fra neuroforskningen er, at vi nu har en pragmatisk og empirisk-funderet køreplan til de ledere, der leder med deres venstre hjernehalvdel. De kan følge denne køreplan, alt imens de udforsker det som, de måske føler, er et grumset område af følelsesmæssig og social intelligens – den ”inkluderende leders” centrale bløde færdigheder. Jeg har i løbet af det seneste år eksperimenteret med nogle ingeniørorienterede ledere hos GE ved at præsentere dem for følelsesmæssig og social intelligens inden for neurovidenskabens rammer. Langt størstedelen har været overvældende åbne over for at udforske ledelsesmæssige emner såsom empati, medfølelse og mindfulness. Jeg synes personligt, at det er meget lovende at se potentialet ved denne tilgang.
Ikke-dualitet – en bro mellem følelser og fornuftVed at forstå det, der foregår i vores hjerne – såsom følelser, tanker, værdier og hukommelse – og ved at forstå, at alle nervemekanismer arbejder samlet mod ét mål: selvopholdelse, så kan du som leder bedre forstå, at dine følelser er en naturlig og vigtig del af al menneskelig beslutningstagning. Du kan lære at kontrollere din følelsesmæssige reaktionsevne og bedømmelse af situationer samt andre. Du kan kontrollere din kritiske selvsnak, som underminerer din selvtillid og ledelsesmæssige effektivitet. Derudover kan du desuden begynde at integrere din indre sindstilstand, således at der er bedre balance mellem din ledelsesstil og din sindsro. |
Hukommelse, opfattelse og objektivitetDaniel Kahneman, nobelprismodtager i økonomi, beskriver de to jeg’er. Det ”huskende jeg” er det ”jeg”, der lever ud fra summen af vores minder om tidligere oplevelser, og som på misledende vis tror, at dette er den objektive sandhed. Det ”oplevende jeg” er det “jeg”, der lever for mig og er som en fremmed for mig. Ved at forstå, hvordan hjernen integrerer og opbevarer vores livserfaringer i en meget subjektiv hukommelse, som konstant udvikler sig, kan du som leder lære at være mere tilstedeværende i nuet. Dermed kan du fortolke verden omkring dig på en mere holistisk måde og drage mere kvalificerede beslutninger. Du kan forstå, at også selvom du måske har en værdifuld mening, er denne en begrænset og i høj grad subjektiv mening. Andres mening kan også være utrolig vigtig for at arbejde igennem de forskelligartede forretningsmæssige udfordringer på en kreativ måde. |
Vores sociale hjerne og den inkluderende lederUanset om vi kan lide det eller ej, så er vi nogle meget sociale dyr. Faktisk afhænger vores fysiske og følelsesmæssige velvære af kvaliteten af det bånd, vi havde til vores mødre i de første år i livet. Daniel Siegel, som er psykiater og leder af Mindsight Institute, siger, at menneskelige relationer bogstaveligt talt former vores hjernes nerveforbindelser. En særlig type neuron, som kaldes ”spejlneuroner”, sporer og kortlægger faktisk en anden persons mentale sindstilstand. Menneskelige bånd er hjernens og hele menneskets lim. Ved at forstå, hvordan udviklingen og væksten af vores nerveveje er fuldstændigt afhængige af menneskeligt samspil, kan du som leder forbedre din kapacitet inden for empati, medfølelse og venlighed. Disse egenskaber er afgørende kompetencer, når du skal coache samt fremme inspiration, innovation og vækst i andre. |
Den splittede hjerne og den splittede lederNeuroforskere har i mange år vidst, at hjernen er delt op i to anatomisk adskilte hjernehalvdele. Og de har vidst, at den venstre hjernehalvdel lader til at være den dominerende i den moderne menneskelige kultur. Men først inden for de sidste årtier har man fået en så dyb indsigt i de utrolige forskelle, deres funktioner har, at man mener, at det kan medføre større konsekvenser for menneskehedens fortsatte eksistens. Iain McGilchrist siger i sin fascinerende bog, The Master and His Emissary, at ”den mest fundamentale forskel mellem hjernehalvdelene ligger i den type opmærksomhed, de giver verden… Hvordan opfatter vi verden, hvis der findes forskellige versioner af den, som skal afstemmes med hinanden? Er det vigtigt, hvilke modeller og metaforer vi bringer ind i vores virkelighed? Og hvis det er, hvorfor dominerer én bestemt model os i en sådan grad, at vi næsten ikke bemærker, hvor omsiggribende den er? Hvad fortæller disse modeller os om de ord, der forbinder os til verden i almindelighed – såsom ’at vide’, ’at tro’, ’at stole på’, ’at ville’, ’at forstå’, ’at se’ – som både beskriver og, hvis vi ikke er forsigtige, ordinerer det forhold, vi har til den?”. Ved at forstå de særskilte funktioner i hjernens venstre og højre hjernehalvdel og den iboende samt modstridende og alligevel samarbejdende natur, som disse to verdensanskuelser har, kan du som leder bedre integrere din følelsesmæssige og sociale intelligens med klarheden over din rationelle tankemåde og dermed blive en mere holistisk leder. |
Mindfulness som ledelsespraksisJon Kabat-Zinn, som er læge ved University of Massachusetts Medical School i USA, har udviklet et system, som han kalder MBSR (Mind-Based Stress Reduction). Dette system er en form for koncentreret mental disciplin eller mindfulness-øvelse, som på dramatisk vis reducerer stress, smerter og sygdom hos patienter. Ved at lære tankefuld selvrefleksion – dvs. en bevidst måde at fokusere sin opmærksomhed på sin indre sindstilstand – kan du som leder tackle de allestedsnærværende forstyrrelser i dine omgivelser, som ofte forpurrer din effektivitet som leder. Du kan ligeledes hjælpe dig selv og skabe et ”tomt sind”, som er altafgørende for kreativ, innovativ og banebrydende tænkning. |
Således tilbyder det nye, dynamiske paradigme, der er kommet frem inden for hjerneforskningen i løbet af de seneste 25 år, en helt ny metafor for det transformerende arbejde, som ledere kan gennemgå. Neuroforskningen giver en empirisk måde, hvorpå man kan sætte tingene i sammenhæng og få nemmere adgang til interpersonelle og intrapersonelle sociale evner, som er utrolig vigtige for den eksemplariske leder i det 21. århundrede.
Kildehenvisning:
*Fra Daniel Siegels online kursus ”Inter-Personal Neurobiology”. Jim Shipley har eksklusiv intellektuel ejendomsret til denne tekst. Teksten må ikke gengives i nogen form uden skriftlig tilladelse fra forfatteren.
