Multitasking er skadeligt

Flere fagforbund beretter enstemmigt om en markant vækst i antallet af henvendelser relateret til stress. DJØF melder om fire gange så mange henvendelser som for fire år siden. Dansk Magisterforening modtager dagligt omkring fem henvendelser fra stressramte, altså godt 1.000 om året. En medvirkende årsag til dette kan være multitasking – det moderne synonym for handlekraft og produktivitet. Men hvad er prisen egentlig for at jonglere med flere opgaver samtidig?

I løbet af de seneste ti år har de fleste menneskers arbejdsliv ændret sig markant. Internettet, e-mails og mobile enheder har sprængt grænserne for, hvad der er muligt, og hvor hurtigt det kan lade sig gøre. Det har øget produktiviteten, men også kompleksiteten. Der er flere informationer, som skal fordøjes, end nogensinde før. Og samtidig er der sket en eksplosion i mulighederne for at lade sig distrahere og lave overspringshandlinger med mails, Facebook eller en snak med kollegaen i det åbne kontorlandskab. For det er jo også et krav, at man skal holde sig orienteret. Overspringshandlinger er så udbredt et fænomen, at der i dag bliver forsket i det. Hjerneforskere og psykologer har påvist og dokumenteret, at vi betaler en høj pris, når vi springer rundt i opgaver eller forsøger at gøre flere ting på én gang. Da dybden af vores opmærksomhed styrer dybden af vores tanker og hukommelse, ofrer vi den normale forståelse og læring, når vi hele tiden skal multitaske. Vi gør mere – men ved mindre. Og jo flere opgaver vi jonglerer med, og jo hurtigere vi skifter mellem dem, desto højere en pris betaler vi også. “Problemet i dag er ikke, at vi multitasker. Det har vi altid gjort. Problemet er, at vi sjældent stopper med at gøre flere ting samtidig. Bombardementet af informationer er stigende, og som et resultat afsætter vi mindre tid til mere rolige og eftertænksomme øjeblikke, der kræver koncentration, fordybelse og refleksion. Det påvirker også vores mentale tilstand, for oftest fyldes vi med energi og selvtillid, når vi får tingene gjort, mens det modsatte blot skaber en spiral af dårlig samvittighed og frustration,” siger direktør Lene Nilsson fra Mannaz.

“Informations-overload kan blive en ny epidemi i det 21. århundredes grænseløse arbejdsliv.”

Den engelske psykolog Glenn Wilson fra The University of London har i et forsøg påvist, hvordan en gruppe af studerende løste opgaver i forskellige miljøer. Først i et stille arbejdsmiljø og siden i et miljø, hvor de konstant blev afbrudt af en strøm af sms‘er, pludselige samtaler og opringninger. Forsøget viste, at personerne klarede sig markant dårligere, når de blev afbrudt. Deres løsninger svarede til, at deres IQ var reduceret med 10 pct. i forhold til, da de havde arbejdsro. De, som blev afbrudt for at svare på mails eller sms‘er, klarede sig endda dårligere end en kontrolgruppe, som havde røget hash hver dag i et år. Effekten på deres hjerne svarede faktisk til, at de havde gået glip af en nats søvn.

“Vi har en misforstået opfattelse af, at multitasking altid er godt, fordi vi er i stand til at nå flere ting samtidig. Vi anser det for at være en styrke og værdifuld egenskab i vores moderne samfund. Men al forskning tyder på, at vores fysiologi har visse begrænsninger, som vi skal tage alvorligt, når vi taler om effektivitet i arbejdslivet og i forhold til læring i jobbet. Det er samtidig en myte, at vi bliver bedre til at multitaske, hvis vi gør det ofte.

For i virkeligheden er det sjældent, at vi multitasker. Vi skifter i stedet mellem opgaver og afbryder os selv midt i én ting for at gå i gang med en ny. På den måde mister vi megen tid og koncentration undervejs, fordi vi sidenhen er nødt til gå tilbage til den første opgave og starte helt forfra,” forklarer Lene Nilsson. Der findes dokumentation for, at afbrydelser ødelægger vores evne til at arbejde koncentreret og løse vores opgaver tilfredsstillende. Hver gang vi bliver afbrudt, tager det længere og længere tid, – op til 15-20 minutter – at vende tilbage til der, hvor vi var i opgaven. Undersøgelser fra University of Michigan bekræfter, at tiden, der spildes, stiger i takt med kompleksiteten af opgaven.

Zapperhjerner

Spørgsmålet er, om vi er på vej til at udvikle zapperhjerner, der gør os mindre effektive, fordi vi ikke har redskaberne til at tackle og systematisere alle de input, vi får i løbet af en dag. Den amerikanske forfatter, Nicholas Carr, udgav sidste år bogen “The Shallows”, der netop beskæftiger sig med online-verdenens påvirkning af den menneskelige psyke. Han påpeger, at vore online-vaner, der bombarderer os med enorme mængder af flygtig og overfladisk viden, er i færd med at ændre selve strukturen i vores hjerne. Dertil er det med til at ødelægge vores evne til at tænke dybt og lære nyt. Informations-overload kan med andre ord blive en ny epidemi i det 21. århundredes grænseløse arbejdsliv. “Vi skal arbejde smartere, stimulere kreativiteten og omsætte ny viden for at begå os i den globale konkurrence fremover. Men det er stadig kun meget få virksomheder, der arbejder systematisk med de problemer, som online-kulturen skaber. Det er næste fase inden for vidensamfundet, som vi bliver nødt til at tackle, hvis ikke vi skal synke til bunds i dårlige vaner og overspringshandlinger,” påpeger Lene Nilsson.

“Der er flere informationer, som skal fordøjes, end nogensinde før.”

I realiteten findes der, ifølge Lene Nilsson, et stort uudnyttet potentiale inden for den måde, som mange medarbejdere udnytter deres tid på i en hverdag, der ofte er overfyldt af informationer og opgaver, som skal balanceres. Hun mener dog ikke, at det er realistisk, at vi holder helt op med at multitaske. “Den moderne hjerneforskning har allerede påvist, at svingningerne i vores hjerne falder, når vi slapper af. Derved åbner vi for kreativiteten og de gode ideer, som først dukker op, når hjernen sættes i frigear. Det er derfor, at vi så ofte får lysende ideer under bruseren eller når vi går en tur. Derfor skal det moderne arbejdsliv i højere grad indrettes, så vi får tid til at fordybe os periodevist og få løst vores opgaver mere effektivt. Det drejer sig blandt andet om at dele dagen op, så opgaverne ikke falder oven i hinanden,” afslutter Lene Nilsson.

Hvis du vil lære mere om personlig udvikling, kan du tage et kig på vores kurser til personlig udvikling.