Ledelse & Teamudvikling

Indre og ydre motivation - hvad motiverer dig?

Hvad er forskellen på indre og ydre motivation, og ved du egentlig, hvad der motiverer dig? Vi gør dig klogere på de forskellige motivationsformer her.
Artikel

Hvad motiverer dig?
Bliv klogere på forskellen mellem indre og ydre motivation

Har du nogensinde tænkt over, hvad der motiverer dig? Måske du har en klar idé om det, og måske du slet ikke ved, hvordan din leder bedst kan motivere dig til at præstere bedst muligt. Uanset hvad, så har motivation en positiv indvirkning på dit engagement og dine præstationer på arbejdspladsen.

Hos Mannaz har vi stor erfaring med, hvad der motiverer medarbejdere, og hvordan du som leder kan arbejde med motivation af medarbejderne ud fra bestemte teorier og konkrete motivationsformer.

Vi giver derfor her et bud på, hvordan motivationsformer, herunder begreberne indre og ydre motivation, defineres, og hvordan du finder ud af, hvad der i grunden motiverer dig.

Hvad er motivation?
En definition

Hvad betyder motivation? Selve begrebet motivation kommer af ordet “movere”, og betyder “at flytte sig” eller “at bevæge sig”. Motivation bruges i psykologien som et begreb på, hvad der får mennesker til at gøre bestemte ting frem for ikke at gøre noget.

Når vi ikke føler os motiveret, så har det en betydning for vores adfærd, engagement og generelle præstation. Motivation har altså en stor påvirkning på medarbejderen, og er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til både medarbejderens engagement og præstation på arbejdspladsen.

Derfor er det vigtigt, at man som leder ved, hvad der motiverer ens medarbejdere for at kunne sikre, at de trives og præsterer bedst muligt. Nedenfor har vi samlet nogle af de mest gængse motivationsformer, så du som leder kan føle dig klædt på til at motivere dine medarbejdere på den mest hensigtsmæssige måde.

Motivationsformer:
4 måder at motivere medarbejdere på

Er du leder, så er du garanteret nysgerrig på, hvordan du motiverer dine medarbejdere, så de både præsterer bedre og er mere villige til at lægge ekstra energi i at løse opgaver. Men det er vidt forskelligt, hvilket motiv der ligger bag, og her kommer de forskellige motivationsformer ind i billedet.

Studier af, hvad der motiverer mennesker, er langt fra nyt. Helt tilbage på Aristoteles’ tid var man optaget af, hvad der fik mennesker til at foretage bestemte handlinger, og siden har også store teoretikere som Sigmund Freud og Abraham Maslow udviklet motivationsteorier til at beskrive, hvad der driver mennesker til at gøre ting.

Siden har forskere videreudviklet disse teorier, og er kommet frem til fire drivkræfter, der efter sigende ligger bag motivationen hos os. I artiklen “Employee Motivation: A Powerful New Model” fra Harvard Business Review dykker tre eksperter i menneskelig adfærd og motivation, Nitin Nohria, Boris Groysberg og Linda-Elling Lee, ned i de fire drivkræfter, der ifølge dem ligger til grund for motivation.

De fire drivkræfter bag motivation

  • Drivkraften til at opnå
  • Drivkraften til at skabe relationer
  • Drivkraften til at forstå mening
  • Drivkraften til at forsvare det man har

Lær at motiver medarbejdere vha. drivkrafter

De fem dysfunktioner i et team

Abraham Maslows berømte behovspyramide bygger på teorien om, at mennesker motiveres ud fra en hierarkisk pyramidestruktur, hvor de grundlæggende behov først skal være opfyldt, før vi bevæger os videre til de næste niveauer i pyramiden – noget som Maslow mener, at vi mennesker altid stræber efter.

Selve behovspyramiden går fra de grundlæggende og essentielle fysiske behov, som vi mennesker skal have opfyldt for at kunne overleve op til behovet for selvrealisering, hvilket alle mennesker stræber efter. Maslows behovspyramide er interessant for dig som leder, når du vil have en større indsigt i, hvordan du bedst muligt motiverer dine medarbejdere.

Hvordan kan du motivere dine medarbejdere:

Eftersom de fire drivkræfter er indlejret i vores hjerner, bliver vores adfærd påvirket af, om vi får opfyldt drivkræfterne. De fire drivkræfter eksisterer samtidig, og derfor er det ikke nok kun at opfylde en af drivkræfterne. For at skabe et motiverende arbejdsmiljø er det nemlig afgørende, at du som leder formår at adressere flere af drivkræfterne samtidig.

Et godt eksempel er lønforhøjelser. En lønforhøjelse alene er ikke nok, hvis medarbejderne ikke føler sig forbundet med deres kollegaer og selve virksomheden. På samme måde er et stærkt kollegialt sammenhold ikke tilstrækkeligt, hvis medarbejderne føler sig usikre eller udviser manglende forståelse over for ledelsens beslutninger.

1

Drivkraften til at opnå

Mennesker er drevet af en fundamental trang til at opnå ting, der giver os glæde og tilfredshed. Hvis ikke vi får opfyldt det, får vi en følelse af utilfredshed. Denne drift er ikke kun begrænset til fysiske behov som mad, husly og det at have tøj på kroppen, men omfatter også vores ønske om at opleve positive ting som rejser, koncerter eller succesoplevelser i vores karriere. Denne drivkraft er ofte relativ, eftersom vi ofte sammenligner vores præstationer med andres, hvilket kan føre til en konstant jagt på mere.

2

Drivkraften til at skabe relationer

Når vi indgår i et fællesskab på vores arbejdsplads, så opnår vi en følelse af at skabe en relation til vores kollegaer. Denne form for relation giver os en række positive følelser, og gør samtidig, at vi får en relation til selve organisationen, hvilket styrker motivationen. Det giver os en følelse af at høre til på vores arbejdsplads og en følelse af stolthed.

3

Drivkraften til at forstå mening

Vi mennesker har en indre drivkraft, der handler om at forstå verden omkring os, og når vi ikke kan finde mening, skaber det oftest frustration. Når du som leder formår at klæde medarbejderne ordentligt på til en opgave, og sørger for at fortælle hvorfor opgaven skal løses, er der dermed større chance for at medarbejderne føler, at de bidrager med noget meningsfuldt. En arbejdsplads hvor man som medarbejder får udfordringer er derfor mere motiverende end en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke kan se meningen med de opgaver, de bliver stillet overfor.

4

Drivkraften til at forsvare det man kender

Mange af os har modstand mod forandringer, og derfor har vi et naturligt behov for at forsvare det, vi kender. Det gælder også på arbejdspladsen, hvor det er vigtigt, at man som leder forklarer medarbejderne, hvorfor man gør, som man gør. Det gælder især ved større forandringer på arbejdspladsen. Ved at være opmærksom på dette, kan man som leder undgå, at medarbejderne bliver stressede eller reagerer voldsomt på forandringer.

Indre og ydre motivation

Når man taler om motivation, er der særligt to forhold, der dækker over den motivation, som de fleste af os oplever:

  • Den indre motivation
  • Den ydre motivation

Forskellen på indre og ydre motivation vil vi forklare i afsnittet nedenfor, hvor vi samtidig vil give nogle konkrete eksempler på indre/ydre motivation.

Hvad er indre motivation?
Indre motivation henviser til den motivation, der driver os til at gøre de ting, vi gør. Ved den indre motivationsteori vil vi mennesker altså foretage os noget bestemt eller løse en opgave, kun for at opnå en tilfredsstillende følelse. Her er penge eller andre udefrakommende faktorer, som for eksempel ros, anerkendelse eller penge, helt uvæsentlige.

Den indre motivation er nemlig kendetegnet ved, at det er vores egen drivkraft og interesse for at dygtiggøre os og lære nye ting, der giver os en tilfredsstillelse. Et eksempel på indre motivation kunne eksempelvis være at træne op til et maraton.

Hvad er ydre motivation?
Ydre motivation henviser til en motivation, der er betinget af, at mennesket får en form for belønning, når opgaven er løst – det kunne eksempelvis være ros, en lønforhøjelse, en høj karakter, et nyt job osv. Den ydre motivation motiverer altså en bestemt adfærd på grund af ydre påvirkninger – for eksempel den klassiske gulerod og pisk. Når vi ikke længere får en af delene, vil adfærden forsvinde.

Den ydre motivation kan også påvirkes gennem vores værdier og holdninger, der er med til at motivere og ændre vores adfærd. Dette sker i dialog med vores omgivelser.

Et eksempel på ydre motivation kunne eksempelvis være oplevelsen af gode relationer, at være kompetent eller at have indflydelse.

Vil du lære at udvikle dit personlige lederskab, og blive bedre til at motivere dine medarbejdere? Se vores kursus i personligt lederskab.

Kontakt

For eventuelle spørgsmål kan du kontakte Mannaz erfarne konsulenter.

De har arbejdet med mennesker og organisationsudvikling er mange år hos både virksomheder og organisationer.

Client Director

afr@mannaz.com
+45 2256 6461

Senior Consultant

buh@mannaz.com
+45 5139 6130

Client Director

ltj@mannaz.com
+45 5139 6178

Kurser

Udvikle dine evner

Inspiration
Offentlig ledelse & Organisationsudvikling Hvordan indgår jeg som medarbejder i faste teams?

I denne artikel belyses nogle af de spørgsmål du som medarbejder kunne sidde ind med, når snakken falder på organiseringen i faste teams.

Coaching & Persontypetests Sådan gør du den professionelle samtale levende - samtidig med at du tackler svære følelser

Samtaler er det stof, som succesfulde virksomheder er lavet af. Bliv inspireret til at skabe værdifulde professionelle samtaler – hvad enten det handler om samtaler mellem kollegaer eller samtaler mellem leder og medarbejder.

Coaching & Persontypetests Aktiv lytning - hører du efter?

Kommunikation handler om at tale og lytte. Men det er ofte svært at lytte aktivt til, hvad modparten siger. Læs mere her og få gode råd til aktiv lytning.

The potential is people