21. maj 2024
Peter Stensig, senior konsulent
Følelsesmæssig intelligens er ofte forskellen på succes eller fiasko – både privat og arbejdsmæssigt. Det handler først og fremmest om at være følelsesmæssig bevidst og dernæst, hvordan du reflekterer over din adfærd. Uden denne bevidsthed kan følelser styre og påvirke os og medføre uhensigtsmæssig adfærd i f.eks. lederskabet. Og i nogle situationer er den uhensigtsmæssige adfærd kendt af alle andre end dig selv.
Emotionel intelligens er et af de områder, jeg er særligt optaget af, når jeg arbejder med ledere. Her har Daniel Golemans bog været en stor inspirationskilde.
Ofte beder jeg medarbejdere eller kommende ledere beskrive en tidligere leder, som de har været særligt glade for. Her fyldes listen som regel med 80 % ”emotionelle” kompetencer vs. faglige, hvilket netop bekræfter bogens titel. Faglig ekspertise er nødvendig for at kunne forstå og løse specifikke opgaver, men det er ofte emotionel intelligens, der adskiller de mest succesfulde ledere fra resten. Dem, der får dig til at føle dig set, hørt, anerkendt, mv.
Det samme arbejder Viktor Axelsen med i sportens verden. Hans faglige ekspertise er i verdensklasse, og i Viktors kontekst kommer emotionel intelligens til udtryk ved, at hvis han ikke er i stand til at kontrollere og balancere sin adfærd, når det koger over, bliver adfærden uhensigtsmæssig for ham. Han handler simpelthen uhensigtsmæssigt, og det skader hans spil.
Vi skal tilbage til Goleman, der i sin forskning peger på selvbevidsthed og selvkontrol, som en vigtig nøgle.
Selvbevidsthed handler om at registrere følelser i kroppen, især dem, der kan få os til at reagere uhensigtsmæssigt. Det indebærer at være opmærksom på, hvornår følelser opstår, og reflektere over, hvorfor de opstår. Målet er at genkende følelser som ubehag, nervøsitet eller irritation, inden vi handler uhensigtsmæssigt og risikerer konflikter med kollegaer, kunder, interessenter eller nærmeste relationer – eller i Viktors tilfælde med dommeren, træneren eller sin ketcher.
Ifølge Goleman skal vi, når vi bliver mere bevidste om vores følelser, arbejde på at omsætte denne bevidsthed til handlinger, der bringer os i kontrol. Dette styrker vores evne til selvregulering, som hjælper os med at kontrollere tanker, impulser og følelser.
En central del af emotionel intelligens er derfor at registrere følelser som frustration eller vrede (bevidsthed) og derefter handle for at genvinde selvkontrollen.
I sportens verden har man et godt bud! Det er hentet fra kognitiv psykologi kaldet ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og har følgende tre trin (3R-modellen):
Viktor er bevidst om at gentaget irritation og frustration kan bringe ham fuldstændig ud af fatning (under EM 2023 smadrede han sin ketcher). Hvis frustrationen tager overhånd og dominerer, påvirker det hans spil i en negativ retning. Så hvad gør han?
Et rigtig godt eksempel på en mental strategi, som hjælper Axelsen med at undgå at blive hængende i frustration, vrede eller selvkritik. I stedet skal han hurtigt lade følelsen passere og refokusere.
Viktor Axelsen er et eksempel. Og her får du to andre eksempler på, hvordan 3R-modellen kan bruges og bidrage til at holde fokus – henholdsvis fra en leder og nåhh ja, fra mig selv som far.
Kontakt mig endelig, hivs du gerne vil blive klogere på, hvordan 3R-modellen kan bidrage i dit lederskab.
Få mere viden, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.