21. februar 2023
Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist
Stress kommer altid ubelejligt, når du forsøger at give alle elementerne i dit liv lige meget plads. Det er et umuligt puslespil, og i stedet skal du prioritere og finde ud af, hvad der giver netop dit liv mening. Her får du hjælp til, hvordan du begynder at forebygge stress.
En indianer rider ud fra sin bosætning en morgen og er fremme på den anden side af prærien fire dage senere. Nogle år efter er der blevet bygget en jernbane, der fragter ham hen over den samme strækning på kun én dag. Indianeren tager toget, men sætter sig derefter til at vente i tre dage på sin sjæl ved endestationen.
Den lille historie viser, at vi nok kan effektivisere mere og mere og løbe hurtigere og hurtigere, men at det stadig tager den samme tid at få os selv med. Det oplever psykoterapeut, master coach og ekstern underviser i Mannaz Lisbeth Storm, når hun i sin praksis arbejder med folk, der er bukket under for stress.
”Kroppen sender en masse advarsler, inden man går ned med stress, men det går for stærkt i vores hverdag til, at vi når at mærke dem. Derfor kan det ende med, at vi bryder sammen i gråd, får hovedpine, trykken for brystet, høj puls, humørforstyrrelser og søvnforstyrrelser,” forklarer hun.
”I bund og grund er stress, at man har brugt mere energi, end man har, over en længere periode. Og det går galt, fordi der ikke er pauser og stabile perioder, hvor vi kan tænke os om og få vores sjæl med,” siger hun.
“Det virker meget kraftfuldt at kunne sige nej, fordi der i stedet bliver tid til mere af det, der i virkeligheden er vigtigt for dig. Dét er en stor tilfredsstillelse.”
Derfor handler forebyggelsen af stress om primært tre ting:
”Vi tror, vi vil det hele: have en gigantkarriere, være i topform til næste maraton, være den mest nærværende forælder, bedste kollega, ven – bedst til alt. Men vi har ikke behov for at få alle behov indfriet. Det er derfor vigtigt at prioritere, så det er betydningsfuldt for netop dig,” siger Lisbeth Storm.
”Vi vil gerne have, at tingene skal give mening, og når vi ligger på dødslejet, sætter vi sjældent pris på, hvor meget vi har arbejdet, men på hvor meget, vi har elsket og er blevet elsket,” pointerer hun og fortæller, at det oftest ikke er beslutningen om at vælge ting fra, der er et problem. Det er derimod ønsket om, at man vil det hele på én gang.
”Du er måske nervøs for at skulle opgive noget, men det virker meget kraftfuldt at kunne sige nej, fordi der i stedet bliver tid til mere af det, der i virkeligheden er vigtigt for dig. Dét er en stor tilfredsstillelse.”
“Lav en top 5 over det, der er mest værdifuldt for dig og prioritér tingene.”
For at finde frem til sine sande værdier og det, der giver ægte mening for dig, skal du kende dig selv godt, siger Lisbeth Storm. En stor værdi for de fleste er familien og nærværet med børn og ægtefælle. Alligevel bruger vi de fleste af vores vågne timer på arbejde. Så ofte arbejder vi imod vores egne værdier, og det giver uro og indre utilfredshed.
Derfor anbefaler hun, at du laver en top 5 over det, der er mest værdifuldt for dig og prioriterer tingene. Det kan nemt være, at de konflikter indbyrdes, så du skal finde frem til, hvordan de skal balancere for dig.
”Man kan ikke få det hele – og har heller ikke behov for det hele – så man skal tage nogle valg. Man kan ikke både arbejde 10-12 timer om dagen og samtidig være nærværende derhjemme. Løsningen findes, hvis man er realistisk, ærlig over for sig selv og bruger sin sunde fornuft,” siger hun og nævner, at man eksempelvis prioriterer at være mere hjemme, mens børnene er små, og at gå mere efter karrieren, når børnene bliver større.
Endelig anbefaler psykoterapeuten, at du laver en form for ligning mellem summen af belastning på den ene side og summen af de ressourcer, du har, på den anden side. Lav et par lagkagediagrammer, der indeholder, hvad de indre og ydre krav er i job og privatliv, og hvad de indre og ydre ressourcer er i job og privatliv. Det kan være alt fra opbakning fra din leder til ægteskab og køb af nyt hus.
”Når man sætter belastning og ressourcer over for hinanden, bliver det tydeligt, at kabalen ikke går op. Ofte er der slet ikke plads i den første lagkage til alt det, man skal, og i den anden lagkage må man derfor prioritere, så den lander der, hvor det er realistisk,” forklarer Lisbeth Storm.
“Det er vigtigt med pauser. For det er dér, vi restituerer, får nye ideer, er kreative og føler, at vi lever i stedet for at overleve.”
Med ’batteriøvelsen’ finder du også ud af, hvad der dræner og giver energi. Tænk på et batteri på en mobiltelefon. Hvis alle programmer kører på én gang i lang tid, går den på et tidspunkt ud.
Hvis i stedet færre programmer kører ad gangen, og de lukkes ned periodevis, og hvis telefonen ikke bruges hele tiden, og den endda bliver koblet til strømforsyning, når den er ved at være flad, så er den der, når du har brug for den.
Hvis vi behandler os selv på sidstnævnte måde, er der energi nok til at have et godt og stabilt liv. Du kan derfor med fordel kigge på, hvilke ting i dit liv der virker som strømforsyning og giver energi, og hvilke der dræner for energi. Der kan være bestemte arbejdsopgaver, et samarbejde eller ting i privatlivet, der skal ryddes op i.
En rigtig god og naturlig medicin hedder ’pauser’. Lidt simpelt sagt kan hjernen være i fokuseret eller ufokuseret tilstand. Når vi er i fokuseret tilstand, er det der, vi er koncentrerede og løser opgaver, mens vi i ufokuseret tilstand bearbejder og giver hjernen pause fra nye indtryk. Vi kan kun være i én tilstand ad gangen, men vi er mest i den fokuserede tilstand på grund af vores livsstil med højt tempo og høje ambitioner. Og så er det, vi har brug for stimulanser som kaffe og Mars-barer for at holde os kunstigt i gang, fordi vi ikke er designede til at være så længe i fokuseret tilstand.
”Derfor er det vigtigt med pauser og perioder med ro og stabilitet, hvor vi ikke hele tiden er i gang. For det er dér, vi restituerer, får nye ideer, er kreative og føler, at vi lever i stedet for at overleve,” forklarer Lisbeth Storm.
For at vende tilbage til indianeren på togstationen, er det pauserne, der får sjælen med.
1. Vær opmærksom på advarslerne:
Hovedpine, hjertebanken, søvnbesvær og lign. Reagér, hvis du har stresssymptomer – kontakt en stresscoach eller lægen, eller undersøg, om din virksomhed har nogle muligheder.
2. Mærk efter:
Hvordan har du det på en skala fra 0-10? Hvor 0 er udbrændt, og 10 er efter tre måneders ferie på Bali. Alt fra 0-4 er alarm/rød zone, 5-6 er advarsel/gul zone, 7-8 er normalt/grøn zone, og 9-10 er de få gange i ens liv, hvor livet bare kan komme an. Hvis det begynder at blive sådan, at der ikke skal så meget til for at havne i den gule zone, skal du reagere.
3. Uddelegér eller udskyd:
Oplever du, der er for meget på paletten, kan du lede efter støtte i dit netværk eller se på, om der er noget, du kan undlade at gøre, nøjes med at gøre 60-70%, uddelegere eller udskyde det.
4. Hold pauser:
På den lange bane betyder det at holde ferier, forlængede weekender og leve livet. På den korte bane skal man lægge tid ind til små pauser, frokost, til opgaver, der kræver fordybelse, og til akutte afbrydelser, som ofte dukker op.
5. Tydelig prioritering:
Del dit arbejds- og privatliv ind i en eller to lagkager, som det ser ud i dag, og lav en eller to lagkager, der viser, hvordan det burde se ud. På den måde bliver forskellen tydelig og prioriteringen en realitet.