Få en høj ydeevne, der
også er bæredygtig

Da vores teknologi giver os mulighed for at engagere i flere opgaver på næsten ethvert tidspunkt, er der mange muligheder for at forsøge at være ‘mere effektiv’ ved f.eks. at besvare e-mails, mens vi deltager i møder.

Men vær opmærksom på, at forskning viser, at vores hjerner ikke håndterer multitasking særlig godt. Når vi forsøger at jonglere flere ting på samme tid, bruger vores hjerner mere energi på at fuldføre det samlede antal opgaver [1]. Multitasking har også en tendens til at aktivere vores stressrespons, så vi er mere tilbøjelige til at begå fejl.

Prøv at lægge mærke til dine vaner omkring multitasking. Skifter du hele tiden mellem forskellige opgaver eller prøver du at fuldføre én, før du starter den næste?

Har dine enheder notifikationer slået til, og tjekker du dine beskeder, hver gang du hører en lyd? Bemærk, hvad det gør ved din koncentration og energiniveau, når du skifter opmærksomheden frem og tilbage mellem forskellige ting.

Du har måske bemærket, at når du forsøger at fokusere på en vigtig opgave, har din hjerne ofte en tendens til at vandre i alle mulige retninger. Forskning viser faktisk, at omkring halvdelen af tiden tænker folk på noget andet end det, de egentligt laver [2].

For at være effektive i en verden fuld af distraktioner skal vi arbejde med vores evne til at genfokusere og være til stede med det, der er vigtigst lige nu. Den gode nyhed er, at dette er en færdighed, som kan trænes. I de seneste to årtier har moderne neurovidenskab fundet ud af, at såkaldt mindfulness-meditation fungerer som en form for mental-fitnesscenter, der forbedrer vores evne til at fokusere og regulere følelser [3].

Tidligere blev mindfulness-træning forbundet med spiritualitet, men takket være tusindvis af forskningsprojekter bevæger disse teknikker sig nu ind i mainstream – som en helt sekulær form for mental træning.

At være mindful betyder i bund og grund at være til stede og opmærksom på, hvad der foregår. Hovedideen med mindfulness eller opmærksomhedstræning, som du også kan tænke på det, er at øve evnen til at komme ind i den tilstand.

Udover at forbedre vores evne til at fokusere, har mindfulness-træning også vist sig at have den positive bivirkning, at den beroliger os. I et højtryksarbejdsmiljø kan disse evner være meget nyttige.

Når det kommer til fysisk træning, ved vi, at for at blive stærkere over tid skal vi lægge stress på vores muskler, men også lade vores krop komme sig regelmæssigt. Men når det kommer til mentale aktiviteter, glemmer vi ofte, at vores hjerner også har brug for pauser for at præstere godt over tid. Mange af os bruger endda vores pauser på at tjekke beskeder og sociale medier, hvilket aldrig giver vores hjerner en chance for at slappe af.

En høj, bæredygtig ydeevne bygger på at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile. Vi kan forbedre vores modstandskraft og udholdenhed ved at give både vores sind og krop regelmæssige pauser i løbet af arbejdsdagen. At gå udenfor, få lidt frisk luft og tage korte gåture i naturen har vist sig at have mange positive effekter på vores velbefindende, energi og kognitive funktion. Det samme gælder for enhver anden fysisk bevægelse, såsom at tage trapperne eller lave lidt let udstrækning ved dit skrivebord.

Men mikro-pauser behøver ikke at være en fysisk aktivitet. Vi kan give os selv en kort mental pause, selv når vi sidder foran computeren. Nøglen her er at give vores hjerne fri fra ydre stimuli i et par minutter og bare lade vores opmærksomhed hvile på noget beroligende. Praktiske måder at gøre dette på kan være at lukke øjnene og tage et par dybe vejrtrækninger helt ned i maven. Du kan også prøve at gå lidt langsommere mellem dine møder eller virkelig mærke det varme vand, når du vasker dine hænder.