Ledelse & Teamudvikling

Action Learning Consulting

Action Learning Consulting præsenterer, hvordan aktionslæring som disciplin samtænker organisatorisk læring og resultatorienterede forandringsprojekter. Bogen henvender sig til forandringsagenter, som i tilgangen til udvikling og forandring søger balance mellem det bløde og det hårde.


Tanken bag bogen er at integrere managementkonsulentens blik for strategi, styring og struktur med proceskonsulentens optagethed af personlig mening og kunnen, teambaseret engagement og organisatorisk handlekraft.

Bogen har til formål at skabe organisatoriske resultater, samtidig med at de nødvendige kompetencer for at sikre resultaterne rent faktisk udvikles. Denne synkrontænkning synliggør, om organisationens sociale styringsteknologier såvel som dens hårde styringsteknologier understøtter eller modarbejder den ønskede forandring. Nogle gange er forandringen måske bedst initieret ved at ændre en styringsteknologi først og så følge op med kompetenceudvikling. Andre gange omvendt. Under alle omstændigheder slår forfatterne til lyds for, at alle parter gøres til reelle aktører i forandringsarbejdet.

Målgruppen er forandringsagenter, der oplever, at de eksisterende tilgange til udvikling og forandring enten er for ‘bløde’ eller for ‘hårde’, enten har for ensidigt fokus på kompetenceudvikling, socialpsykologiske kvaliteter og kultur eller for snævert et fokus på struktur, systemer og økonomi. Omend bogen primært henvender sig til organisationskonsulenter vil også ledere og andre faggrupper, der arbejder med udvikling af arbejdspladser få glæde af bogen.

Køb bogen her.
Bemærk: Bogen forhandles via vores samarbejdspartner saxo.com.

The potential is people