Ledelse & Teamudvikling

5 tips til at tænke som en topleder

En positiv karriere og et godt liv. Er det noget for dig? Læs med, når Stephen Bruyant-Langer, personlig rådgiver for topledere og stifter af The Personal Business Plan, guider dig til at tænke som en topleder.


En positiv karriere og et godt liv. Er det noget for dig? Læs med nedenfor, når Stephen Bruyant-langer, personlig rådgiver for topledere og stifter af The Personal Business Plan, guider dig til at tænke som en topleder.

Hvad vil det sige at have executive presence eller oversat til danske at tænke som en topleder? Ifølge Stephen Bruyant-Langer betyder det at få et perspektiv på tilværelsen, hvor du er i stand til at iagttage, hvad der sker på individ-, gruppe-, organisations-, samfunds- og verdensniveau. Du får et overblik, hvor du ser på din egen rolle i det store perspektiv. Det handler i bund og grund om distance.

”Distancen gør, at du kan italesætte og beslutte ting ganske naturligt, som du ellers aldrig ville kunne arbejde med, hvis du selv skulle sidde og famle med det.” siger han.

At tænke som en topleder kræver dybdegående arbejde med sig selv. For du skal finde din mening med livet. Det er så nemt at føle sig utilstrækkelig i dag, mener Stephen Bruyant-Langer, så vi er nødt til at finde nogle holdepunkter og finde ud af, hvad vi står for. Du skal gøre det, der giver dig energi og skaber en følelse af momentum og kontrol.

 

“Det er så nemt at føle sig utilstrækkelig i dag. Så vi er nødt til at finde nogle holdepunkter og finde ud af, hvad vi står for.”

Du kan blive som Superman

Når du skal i gang med at tænke som en topleder er det et eksistentielt projekt. Du arbejder med nogle af livets store spørgsmål og store valg. Måske drømte du om at kunne flyve eller måske ligefrem at være Superman, da du var barn. Men hvor blev den drøm af?

I den eksistentielle proces arbejder du med at skabe et idealbillede, som du bevæger dig hen imod. Det gør du ved at rydde op i fortiden og sætte nogle mål for fremtiden.

En af de indledende øvelser til at tænke som en topleder går ud på at afdække din situation igennem en øvelse, der hedder Pinocchio. Her skal du se på, om du har noget med i bagagen, som ikke er hensigtsmæssigt at have med i nutiden. Måske har du et billede af dig selv som klodset eller introvert, fordi nogen engang har sagt det.

”Når vi har etableret de elementer, som ikke er hensigtsmæssige, kan vi gå ind og redigere fortiden og se på, hvad der skal forandres, så du kan udvælge, hvad der kan være interessant for nutiden, og bringe dit liv mest mulig værdi,” forklarer Stephen Bruyant-Langer.

Et eksempel på en tidligere deltager på forløbet The Personal Business Plan er en topleder, der ville stoppe karrieren efter 28 år i virksomheden. Men hvordan skulle han gøre det, når hans renommé og status var hængt op på rollen i virksomheden? Over to år udviklede han en overordnet vision om at hjælpe sundhedssektoren i et udviklingsland.

”Hemmeligheden er at kaste en krog ind i fremtiden, og den skal være ambitiøs nok. For så bliver du ikke rådvild og tøvende, men i stand til at overbevise andre, fordi du har overbevist dig selv først,” siger Stephen Bruyant-Langer.

 

Lær at tænke som en topleder Læs mere

 

“Måske drømte du om at kunne flyve eller måske ligefrem at være Superman, da du var barn. Men hvor blev den drøm af?”

Design DIN fremtid

I det personlige udviklingssystem The Personal Business Plan går du gennem en proces, der får dig til at forstå dig selv, så du kan designe din fremtid. Ifølge manden bag systemet, er resultatet nemlig uundgåeligt.

”Vi garanterer, at folk kommer ud på den anden side som en bedre version af sig selv,” siger Stephen Bruyant-Langer, der har haft flere tusinde ledere igennem systemet.

5 tips til at tænke som en topleder

  1. Lær mere og få bedre trivsel:
    Vedtag med dig selv, at i de næste tyve år skal du lære mere og trives bedre end de foregående tyve år. Kravet til dig selv betyder, at du er tvunget til at kaste dig over noget nyt, lære noget mere eller tage imod udfordringer, hvis du skal bibeholde en stejl læringskurve.
  2. Vær opmærksom på livets faser:
    Der er faser i livet, hvor der opstår mæthed eller behov for, at man ryster sig ud af hverdags-trummerummen. Sådan er vi som mennesker indrettet, så vær åben over for, når det sker, så du kan handle derefter. Måske skal du skifte spor i arbejdet i stedet for at købe en motorcykel, en båd eller blive skilt. Sørg for, at dine faser i livet også afspejler sig i arbejdslivet i stedet for udelukkende kun i privatlivet.
  3. Bevar lysten til at lære:
    Accepter, at alle mennesker dybest set er inkompetente – indtil man har haft mulighed for at lære. Du skal turde at gøre dig selv til grin. Hold fast i lysten til at kaste dig ud på dybt vand, lære noget nyt og udvikle dig – uanset hvilket fag det handler om.
  4. Bryd rammen, før du bryder sammen:
    Hvis du føler, at du ikke kan holde dit arbejde ud én eneste dag mere, så vælg om. På dødslejet fortryder man aldrig det, man gjorde, men snarere det, man ikke gjorde. Når man skifter spor, er man samtidig mere modtagelig for nye ideer og inspiration. Det er ikke spirituelt, men simpel fysik.
  5. Gør kroppen langtidsholdbar:
    Du bør betragte en generelt sund livsstil som en langtidsinvestering på linje med pensionsopsparingen. Jo mere du sætter i banken nu, des bedre er du rustet til alderdommen. Ved hjælp af styrke- og konditionstræning kan du hæve kroppens loft. Hvis din arbejdsbyrde er tæt på kroppens loft, kan du mindske byrden, hvis du hæver loftet.

 

 

The personal business plan kursus

Viden om
Bliv inspireret indenfor ledelse & teamudvikling
Ledelse & Teamudvikling Få succes som ny leder. Her er 5 tips.

Som ny leder bliver du ofte værkfører, ikke hærfører, og det stemmer måske ikke overens med dine ambitioner. Derfor må du sætte nye ambitioner og succeskriterier op for det job, du er landet i. Læs her, hvordan du bedst lykkes med det.

Ledelse & Teamudvikling Søren Kierkegaard gør dig til en bedre leder

Det er ikke på forhånd givet, hvordan du vil reagere på de ledelsesudfordringer, du bliver stillet over for. At blive menneske er en opgave, du er stillet, som Kierkegaard skriver, og det samme kan man sige om det at være leder. Læs med, og få indblik i, hvordan eksistentialisme gør dig mere autentisk som leder.

Ledelse & Teamudvikling Transformation er centralt for ledere i 2019

Hvis din virksomhed er i forandring, er dine medarbejdere det også. Og hvis dine medarbejdere er i forandring, transformeres dine ledelsesopgaver og din lederrolle også. Det er en trend, der vokser, så hvis du ikke allerede er i gang, så er der stor sandsynlighed for, at du kommer det i 2019. Læs med her, når Mannaz’ ledelseskonsulenter beskriver det nye års store trend.

The potential is people