6. april 2018
Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist
Værktøjer som ”klubmetaforen” og CMM-trappen har styrket HR-organisationen i bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard, efter at HR-konsulent Bruno Lauritzen uddannede sig som systemisk coach. Læs med nedenfor, og få indsigt i hans oplevelser, som måske kan inspirere dig og din organisation.
Team coaching er et af de værktøjer, som Bruno Lauritzen tog med sig fra sin coachuddannelse, hvor deltagerne får træning i at styre professionelle samtaler og bliver certificerede systemiske coaches.
Bruno Lauritzen havde inden uddannelsen behov for at blive i stand til at coache ledere på et mere professionelt grundlag, og han havde brug for nogle værktøjer til at give lederne i MT Højgaard sparring på diverse problemstillinger. Inden uddannelsen havde han nogle forbehold over for systemisk coaching, men han valgte alligevel den systemiske tilgang, fordi metoden ikke fokuserer på, at problemet ligger hos den enkelte person, men at problemet skal ses i en bredere kontekst.
”Det kan jeg godt lide, fordi vi – især i en ingeniørvirksomhed som vores – kan være tilbøjelige til at lede efter simple, lineære løsninger på problemer og være hurtige til at pege fingre ad hinanden eller udpege den skyldige uden at se lidt bredere på, at der kan være flere årsager til, at problemerne opstår for den enkelte,” forklarer Bruno Lauritzen, der sidenhen har købt fuldstændigt ind på den systemiske metode.
For eksempel har CMM-modellen (Coordinated Management of Meaning) været et værktøj, Bruno Lauritzen har anvendt til at gøre den leder, han har coachet, opmærksom på, at man ikke skal tage kulturen for givet, men at man selv har mulighed for at påvirke den. I CMM-modellen betragter man en samtale på forskellige niveauer – organisationens kultur, selvfortælling, relationer, episode, talehandling – for at belyse en problemstilling.
Et andet værktøj fra uddannelsen, han har brugt flere gange med succes, er ”Klubmetaforen”, som er et greb inden for den narrative tilgang. Her begynder den, der coaches, at se sig selv lidt udefra. Det går i al sin enkelhed ud på, at coachen stiller en række spørgsmål og hører, hvordan den coachede reagerer, og hvilke udfordringer personen ofte har. På den baggrund spørger coachen, hvilken klub personen ser sig selv som medlem af, som eksempelvis ”perfektionisternes klub”.
”Det har jeg fået meget ud af at bruge, fordi man begynder at holde det ud i en armslængde og taler om det med humor. Når klubben er blevet defineret, kan man tale om, at man godt kan melde sig ud af klubben. Så med klubmetaforen kan man visualisere, at den coachede selv kan ændre situationen – i stedet for at se det som en del af personens natur, som man ikke kan lave om,” siger HR-konsulenten.
”Man kan derefter tale om, hvilke andre klubber man kunne tænke sig at være medlem af. Eller hvilken klub den coachede tror, at chefen gerne vil have, han eller hun er medlem af. Det skaber refleksion og perspektiv, energi og humor,” forklarer han.
For MT Højgaard har Bruno Lauritzens uddannelse til systemisk coach været med til at styrke kvaliteten af virksomhedens lederudviklingsprogrammer. Samtidig har det givet virksomheden nogle besparelser, fordi de med hans uddannelse har kunnet skære nogle af de eksterne coaches væk.
”Alt i alt har det styrket vores HR-organisation, fordi vi kan gå ind i HR-problematikker med mere tyngde, og fordi medarbejderne bruger mig mere end tidligere,” opsummerer Bruno Lauritzen.
