18. november 2024
Reinhard Stelter er Ph.d. i psykologi og professor i sport- og coachingpsykologi. Han er leder af Coaching Psychology Unit ved Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) på Københavns Universitet, hvor han desuden forsker og underviser inden for psykologi, coaching, læring, udvikling og ledelse.
Reinhard Stelter er især kendt for sit arbejde inden for fremtidens coaching, som han kalder for “3. Generations coaching”, og på hans fokus på at finde mening igennem dialog og reflektion.
Stelter har udgivet mere end 200 artikler og 10 bøger om psykologi og coaching, herunder hans bog ’The Art of Dialogue in Coaching’, som blev kåret til ’The Coaching Book of the Year 2019’ af Henley Business School. Han har også skrevet Third Generation Coaching: A Guide to Narrative-Collaborative Theory and Practice, som er en central tekst inden for feltet.
Reinhard Stelter er kendt for sin banebrydende forskning og praksis inden for coaching, hvoraf særligt hans udvikling af tredje generations coaching – som fokuserer på en narrativ og kollaborativ tilgang – har skabt genklang vidt og bredt.
Han er professor i sport og coaching psykologi ved Københavns Universitet og leder til dagligt Coaching Psychology Unit. Han har også ledet forskningsprojekter, der dokumenterer positive effekter af narrativ-kollaborativ gruppecoaching.
Ifølge Stelter er der et tæt bånd mellem coaching og psykoterapien, hvoraf forskellen ligger i individets udviklingsfokus, og hvorvidt man arbejder med personlige problemer eller skuer fremad mod personlig udvikling.
Reinhard Stelters tredje generations coaching er en innovativ tilgang, der fokuserer på en narrativ og kollaborativ dialog mellem coach og klient. Denne metode adskiller sig fra tidligere generationer af coaching ved at lægge vægt på meningsskabelse og refleksion frem for blot målopnåelse. Han mener, at en dybere, mere meningsfuld dialog kan føre til personlig vækst og transformation.
I tredje generations coaching er dialogen ikke kun et middel til at nå målet – men derimod en proces, hvor klienten udforsker og forstår sine egne værdier, overbevisninger og livshistorie. Stelter argumenterer for, at denne tilgang skaber en mere bæredygtig og autentisk udvikling, da klienten bliver mere bevidst om sine indre ressourcer og potentialer.
Dialogens rolle er central, da den skaber et trygt rum for refleksion og selvindsigt, hvor klienten kan dele og bearbejde sine oplevelser. Reinhard Stelter fremhæver, at en effektiv dialog kræver, at coachen er åben, nysgerrig og empatisk, hvilket skaber en ligeværdig og respektfuld relation. Gennem denne proces kan klienten finde nye måder at forstå og håndtere sine udfordringer på, hvilket fører til dybere og mere vedvarende forandringer.
Som coach i tredje generation bliver man meget mere engageret i coachingprocessen end tidligere generationer. Der foregår en “af-professionalisering”, hvor man fastholder sin professionelle rolle, men samtidigt har en mere afslappet og menneskelig attitude. Det kræver meget af coachen, idet denne skal have ’et vist niveau af resonans’ med sig selv og derved kunne agere spejl for sin klient.
Målet for fremtidens coach, og det man søger at opnå for sin klient, kan opsummeres i et citat fra Søren Kierkegaard, som Reinhard Stelter ynder at fremhæve:
“At staae ene – ved en andens hjælp.”
Fremtidens coach skal derved ikke blot hjælpe sin klient med at løse sit problem eller få øje på sin kontekst – de skal hjælpe klienterne med at udvikle sig, reflektere over deres værdier og finde fodfæste i deres værdier midt i en omskiftelig verden.
Hvis du er nysgerrig på Stelters filosofi og tanker, kan du lære mere om hans arbejde og bøger her:
Få mere viden indenfor coaching ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.