23. marts 2023
Af Per Krull , Senior Consultant, Ph.d. i ledelse
Inden for de seneste par år er der kommet fokus på vigtigheden, af at være nysgerrig. Når man er interesseret i verden omkring, tilegner man sig mere viden, opdager nye vinkler og skaber sig dermed et bedre udgangspunkt for fx. at tage beslutninger eller udføre en opgave. At være åben for ny viden, hjælper dig med andre ord, til at agere mere kompetent i dit arbejdsliv.
Nysgerrighed er ikke en ”hyggekompetence”. Evnen til at være nysgerrig er direkte kraftfuld, hvis du formår at tilegne dig ny viden effektivt. Men det indebærer også, at du formår at tie og lytte i stedet. Det er helt menneskeligt at ville dele ud af sin viden. At være optaget af det, man ved. Desværre står den iver ofte i vejen for ny viden, da dit fokus kommer til at hvile på det, du allerede ved. Hvis du sidder med ”svaret” på læben, så lukker du af for ny viden. Den erkendelse er en afgørende præmis, hvis man er interesseret i at tilegne sig mere viden.
Hvis man skal få en fornemmelse for kraften i nysgerrighed, så prøv at forestille dig det modsatte: at der ikke bliver stillet spørgsmål – at ingen er interesseret i nye måder at gøre ting på. Det ville betyde stilstand. Kraften i tilegnelsen af ny viden kan ikke undervurderes. Den er benzinen, der driver innovationen. Kniven, der skærer processer til. Limen, der skaber varige relationer.
Nysgerrighed drives af evnen til at lytte, men også af evnen til at stille de rigtige spørgsmål. Det er en ret konkret kompetence, og jeg har i flere år undervist i, hvordan man lærer at stille bedre spørgsmål. Mere præcist: at udvide værktøjskassen med nye spørgeteknikker og vide, hvornår hvilket slags spørgsmål skal på banen. Er det et cirkulært eller refleksivt spørgsmål, der vil kunne bane vej for en åbning og nye perspektiver. Måske sågar et kraftfuldt spørgsmål, som defineres som et spørgsmål, der tvinger dig til at tænke i nye baner og være undersøgende.
Et spørgsmål jeg ofte selv møder, er hvorvidt ens naturlige nysgerrighed kan øges? Det mener jeg godt, at den kan. Først og fremmest handler det om at blive bevidst om de mange fordele ved at være optaget af ny viden. Alene den bevidsthed vil få dig til at opsøge mere viden, men man kan også lade som om, man er mere nysgerrig, end man egentlig er, og dermed kickstarte en proces.
Personligt har jeg selv skullet lære at tie stille lidt mere og lytte mere aktivt. Jeg havde en masse viden, som jeg brændte for at dele, men jeg indså, at fokus på min eksisterende viden pludselig blev en barriere for udveksling og udvikling fagligt og relationelt. Selvfølgelig skal jeg stadig dele ud af min viden, men jeg er mere bevidst om balancen.
I det hele taget er jeg blevet meget mere opmærksom på nysgerrighed i alle dens varianter. På et tidspunkt registrerede jeg fx, hvordan en person i mit liv ringede op og fortalte den samme historie til en række forskellige mennesker. Jeg undrede mig over hvorfor personen orkede det, indtil det slog mig, at personen, dermed fik en bred vifte af forskellige input og perspektiver. Processen var faktisk rigtig brugbar, og det samme gælder med tilegnelsen af ny viden. Pas på med antagelserne. Lad være med at antage noget på forhånd, for så risikerer du, at du leder efter fakta, der bekræfter dine antagelser, og så er du ikke kommet meget videre. Det er meningen, at interessen for andre perspektiver og ny viden skal åbne din spillebane op, ikke hegne den ind.
Det er dog vigtigt at pointere, at nysgerrighed i sig selv ikke skaber værdi. Den viden, du tilegner dig, bør anvendes og analyses – og bruges aktivt. Gør du det, kan du nå dine mål ved fx at inddrage nye metoder eller undgå faldgruber. En aktiv søgen efter ny viden og forskellige perspektiver er særlig vigtig i dataindsamlingsfasen. Her skal data hentes fra forskellige kilder, indtil der opstår en mætning og et mønster eller en tendens viser sig. Vi skal blive ved med at spørge. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at når vi ikke stiller spørgsmål, så sjusker vi. Så bygger vi bare videre på antagelser, gætterier, og det vi allerede ved.
Nysgerrighed er også en vigtig faktor i opbygningen af relationer. Når vi interesserer os for hinanden, både menneskeligt og fagligt, så bliver det nemmere at opnå en fællesskabsfølelse og den psykologiske tryghed, vi ved er så vigtig, når der skal skabes resultater. Som konsulent oplever jeg tit, at det netop er det relationelle, der halter i en organisation eller et team.
Når vi er interesserede i hinandens holdninger og input, inviterer vi folk ind i projektet eller fællesskabet. Men husk at fordele din interesse. Spørger du altid dem, der hurtigt kommer på et svar, så lukker du måske af for andre. Introverte har lige så gode idéer som alle andre, de skal bare have lidt mere tid, og de tænker typisk lidt mere over problemstillingen, inden de taler. Nysgerrighed er også vigtig i forhold til inklusion. Når du stiller spørgsmål, opstår der nemlig netop det modsatte af at ekskludere.
Som tidligere nævnt kan nysgerrighed trænes, og når først man begynder at opleve kraften og værdien i den nye viden, man tilegner sig, så bliver man opmuntret til at gøre mere.