3. januar 2025
Det kan give både dig selv, dine kolleger og din leder et værdifuldt perspektiv på dine mønstre og potentialer, som kan bruges i samarbejde, idéudveksling og eksekvering af projekter. Her kan du læse meget mere om personlighedstyper, -tests, og hvad du kan bruge resultatet til.
Vil du få indsigt i din personlighedstype? Se alle Mannaz’ persontypetest for medarbejdere.
Måske har du hørt ordet personlighedstype før, og måske har du også forsøgt at tage en test for at finde frem til netop din personlighedstype. Enten har du selv været nysgerrig på, hvad din type kan kategoriseres som, eller også har du måske været i en arbejdskonstellation, hvor en personlighedstest blev brugt til at komme nærmere din ‘type’ som medarbejder.
Ved at bruge en test til at finde frem til din personlighedstype kan du komme nærmere din adfærd, præferencer, udviklingsmuligheder og mønstre. Disse personanalyser opdeler nemlig de klassiske personlighedstyper i overordnede kategorier, som beskriver ens måde at tænke og handle på.
Ofte bliver personlighedstyper vurderet i en arbejdsmæssig sammenhæng, fordi kendskab til medarbejdernes overordnede type kan give et værdifuldt indblik i, hvordan medarbejderen både arbejder og trives bedst på en arbejdsplads – og især i relation til sine kolleger.
Hvis I som organisation har haft for øje at styrke jeres interne kommunikation og samarbejde i de forskellige teams, så kan et målrettet fokus på personlighedstyper give jer et solidt startskud. Her kan et indblik i de forskellige personlighedstyper nemlig styrke medarbejdernes egen selvindsigt og deres samspil med andre ‘typer’.
Med en personlighedstest kan du blive klogere på dig selv og komme nærmere, hvad næste skridt i din karriere kan være – om du er klar på forandringer, har gennemslagskraft og får mest muligt ud af hverdagen. Herunder kan du blive klogere på en af de mest anvendte personlighedstests: DiSC-personanalysen.
DiSC-personanalysen er en af de mest populære personprofilværktøjer og kan bruges af alle medarbejdere i en virksomhed. Denne personanalyse zoomer ind på menneskers adfærd i organisationer og hvilke personlighedstræk, der er mest fremtrædende hos personen.
Ved DiSC-personanalysen bliver din typiske adfærd som medarbejder i forskellige situationer kortlagt. Personlighedstesten er velegnet til både at rekruttere og udvikle medarbejdere, og derfor kan den både bruges i MUS-samtaler, til situationsbestemt ledelse og til ansættelsessamtaler.
Til ansættelsessamtaler kan en test af personlighedstyper som DiSC-analysen være et nyttigt redskab, fordi det lader beslutningstageren få indblik i den komplette personprofil, reaktionsmønstre, kommunikationsformer og præferencer i arbejdslivet.
Læs også: Personprofiler som udviklingsværktøj
I DiSC-personanalyse er personlighedstyperne opdelt i fire kategorier svarende til hvert bogstav i ‘DiSC’. D står for dominans, I står for indflydelse, S står for stabilitet, og C står for kompetent.
Når du tager DiSC-personanalysen, vil du finde frem til, at du ikke nødvendigvis passer ind under én gruppering. Snarere er du en sammensætning af de forskellige typer. Det betyder, at du vil kunne genkende dig selv i flere forskellige typer, eftersom du varierer som type afhængigt af sammenhængen.
Ofte vil du have en overvægt af en personlighedstype, hvilket betyder, at du i visse situationer har en adfærd, der falder dig mere naturligt end i andre situationer. Du er en sammensat person, fordi du kan agere på den mest hensigtsmæssige måde afhængigt af situationen. Nogle væremåder ligger dig bare mere naturligt end andre.
Vil du have skræddersyede råd til din karriere og kompetenceudvikling? Bliv ringet op af en af Mannaz’ konsulenter
Gennem tiden er der udviklet en del forskellige personlighedstests til at blotlægge menneskers personlighedstyper, nogle mere anerkendte og autoriserede end andre. Nogle personlighedstests er for alle, andre er udviklet med særligt fokus på at styrke ledere og projektledere.
Der findes flere personlighedstests, som er bygget op omkring 16 personlighedstyper, herunder Jung Type Index (JTI), Myer Briggs (MBTI) og Jung Personlighedstest. Fælles for disse tests er, at de er bygget op omkring de samme 16 personlighedstyper, som hver er en sammensætning af fire parametre.
Din personlighedstype er baseret på en vurdering af, hvilken ende af de fire parametre, din personlighedstype passer bedst i. De fire kategorier er:
Der er 16 mulige kombinationer af de fire forskellige parametre, som tilsammen udgør forskellige personlighedstyper. For eksempel kan din type være INTJ, hvis du er overvejende introvert, intuitiv, tænkende og planlæggende som person.
Læs mere: Mød fire personer, der kom videre med personlig coaching
Ligemeget om du skal til en ansættelsessamtale eller arbejder på at udnytte dit fulde potentiale på din arbejdsplads, så kan det være meget brugbart at kende til sin egen personlighedstype. På den måde kan du nemlig få dybere indsigt i dig selv og have fokus på din personlige udvikling.
Som tidligere nævnt er du som medarbejder sammensat af både elementer, der falder dig naturligt og elementer, der kræver mere af din energi at udføre. Ved at få blotlagt din personlighedstype kan du selv få mere klarhed over, hvad du bringer til bordet i en arbejdsrelation.
Hvis I som virksomhed benytter jer af personlighedstest til jeres medarbejdere, kan I kortlægge medarbejdernes personprofiler og på den måde effektivisere situationsbestemt ledelse. Med kendskab til jeres forskellige personprofiler, kan I fordele roller og sammensætte synergiske arbejdsgrupper med kolleger, der komplimenterer hinandens profiler.
Hos Mannaz har vi både personlighedstests for medarbejdere, tests for ledere og tests for projektledere. Vores forskellige tests til at blotlægge personlighedstyper koncentrerer sig om forskellige dele, herunder menneskers adfærd i organisationer, præferencer, individuel udvikling og dyb indsigt i dine adfærdsmønstre.
Det kan hjælpe dig med at opbygge gode relationer og udvikle dig som medarbejder. Vi har et særligt blik på udviklingspotentiale og den efterfølgende rådgivning. Derfor får du en praktisk orienteret handlingsplan, som skal lede dig gennem din videre selvudvikling, når du eksempelvis tager en DiSC®-Personanalyse hos os.
Er du nysgerrig på din personlighedstype? Se alle Mannaz’ personlighedstests, eller prøv DiSC®-Personanalyse.
Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.