15. november 2024
Christian Seidelin, underviser på Mannaz coaching EMCC uddannelse
Et væsentligt begreb inden for systemisk teori er autopoiese. Autopoiese blev introduceret i slutningen af forrige århundrede af to chilenske neurobiologer, Humberto Maturana og Francisco Varela (Maturana & Varela, 1987), som på baggrund af deres studier af biologiske systemer argumenterede for, at levende systemer er cirkulært lukkede, selvskabende og selvrefererende.
Det betyder, at alle levende systemer har en iboende evne til at skabe og forny sig selv. Derfor kaldte Maturana og Varela begrebet for autopoiese (græsk: auto = selv; poise = skabelse). Skønt ordet har sine oprindelser inden for biologien, vil denne artikel fokusere primært på autopoiese som et socialt begreb, og hvordan det kan være et relevant koncept inden for coaching.
Autopoiese er etableret som et socialt begreb af den tyske sociolog Niklas Luhman, som en del af systemteorien. Systemteorien beskriver mennesket (men også grupper og organisationer) som selvrefererende systemer.
Det vil sige, at mennesket, ligesom en celle inden for biologien, er selvskabende og selvrefererende. Det betyder, at mennesket har en form for egenlogik og legitimerende blik på verden omkring sig. Systemet bearbejder og registrerer kun information, som kan oversættes til denne logik, og har en værdi inden for systemet.
Samtidigt bliver vores indre oplevelse af verden (vores eget system/virkelighedsopfattelse) hele tiden forstyrret af udefrakommende påvirkninger. Luhman beskriver, at disse ”forstyrrelser” skal ramme en gylden middelvej for at blive registreret, internaliseret og bearbejdet af systemet. Hvis forstyrrelsen er for ”lille”, for velkendt eller familiær, vil den simpelthen ikke blive opdaget. Hvis den derimod er for ”stor”, for skræmmende, overvældende eller fremmed, vil den blive skubbet væk som værende truende/skadende for systemet.
Vi observerer og bearbejder altså alle verden ud fra vores eget system. Disse udefrakommende påvirkninger, som enten bearbejdes eller afvises af vores system, er altså med til at danne vores personlige forståelse af verden.
Teorien om Autopoiese kan give os et fundament for, hvordan vi anskuer kommunikation mellem mennesker, og hvordan vi kan gå skævt på hinanden, når vores respektive verdensanskuelser ikke matcher overens.
Et håndgribeligt hverdagseksempel er bl.a. møder eller situationer, hvor der er forskellige opfattelser af, hvad der skete, eller hvad der blev aftalt. Det skal vi kigge nærmere på, vi undersøger begrebet multiverser.
Christian Seidelin er EMCC certificeret og personligt akkrediteret organisatorisk coach og har haft flere hundrede samtaler med ledere og medarbejdere.
Christian har de sidste ti år været fast underviser på Mannaz’ coaching kurser og uddannelser.
Få mere viden, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
