21. maj 2024
Af Jesper Teglgaard – Mannaz
Mange konflikter og misforståelser opstår, fordi vi ikke lytter og lader hinanden tale ud. Det sker ofte, fordi vi er for opsatte på at fremføre egne synspunkter, og derfor glemmer at lytte til det, modparten siger.
I aktiv lytning arbejder vi med at lytte til, hvad den anden part siger – og ikke kun at fremføre egne meninger. Det er med til at skabe en gensidig forståelse hos begge parter og dermed et bedre udfald af samtalen.
Aktiv lytning er en vigtig færdighed, når det kommer til interpersonel kommunikation. Det betyder, at du lader taleren være i centrum, og gør dig umage for at høre efter, sætte dig selv til side og stille åbne og nysgerrige spørgsmål. Det er den form for lytning, der kræver størst koncentration og fokusering.
Når vi indgår i private samtaler med andre mennesker, lytter vi ofte med et halvt øre, når modparten taler, og venter på, at det skal blive vores tur til at tale. De fleste af os er også ofte forudindtagede, når vi lytter, og “fælder dom”, inden vi har hørt alt, hvad modparten har at sige.
Når vi lytter aktivt fokuserer vi omvendt på at lægge vores forudindtagede holdninger til side, og i stedet koncentrere os om det, den anden siger. Vi lytter altså til det, der bliver sagt, samtidig med at vi opfanger, hvad vedkommende udtrykker med sine bevægelser, kropsholdning og sit ansigtsudtryk. At lytte med empati kræver, at man er nærværende og åben, og er i stand til at sætte sig ind i den andens situation.
Aktivt lytning anvendes på alle niveauer i en virksomhed eller organisation. Lige fra den enkelte medarbejder uden lederansvar til den øverste leder. I takt med at ledelsesansvar vokser, oplever vi, at aktiv lytning bliver en vigtig teknik, metode eller fremgangsmåde, der er kraftfuld og gør dig til en uundværlig sparringspartner/leder, på den gode måde.
Der findes generelt fem lytteformer inden for aktiv lytning teorien, som man kan gøre brug af i forbindelse med samtaler.
De fem lytteformer er:
Du bliver trænet i aktiv lytning på flere Mannaz kurser bl.a. på kurset Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft, Coaching, Lederuddannelser og Proceskonsultation.
Vil du blive bedre til at praktisere aktiv lytning? Vi har samlet fem gode råd til, hvordan du kan lytte aktivt og blive bedre til at fokusere på det, der bliver sagt.
Der er mange fordele ved at bruge aktiv lytning på arbejdspladsen.
Aktiv lytning kan blandt andet være gavnligt i forbindelse med forhandlingssituationer, hvor det er særlig vigtigt at kunne forstå, hvad modparten forsøger at opnå. Det kan netop gøres ved hjælp af aktiv lytning.
Aktiv lytning kan desuden have en positiv indvirkning på andre arbejdsrelaterede situationer, hvor du interagerer med kolleger og ledere. Det er en vigtig evne at have, hvis du f.eks. har en vejledende rolle i virksomheden, eller har en anden type rolle, hvor du ofte interagerer med andre i virksomheden. Her hjælper aktiv lytning dig med at forstå de udfordringer og problemer, dine kolleger giver udtryk for, og finde de rette løsninger i samarbejde med dem.
Når der opstår konflikter på arbejdspladsen, kan aktiv lytning også være med til at eliminere misforståelser, der typisk opstår på grund af forskellige synspunkter. Ved at lytte aktivt, kan I som team forebygge, at konflikter opstår, og se nye perspektiver af det, I hver især oplever og giver udtryk for.
Hvis alle medlemmer af teamet forsøger at lytte til hinanden med åbenhed, respekt og nysgerrighed, kan I nemlig øge chancen for at opnå gensidig respekt.
Vil du blive endnu bedre til at kommunikere klart og tydeligt?
Se vores kursus i kommunikation og dialog
For eventuelle spørgsmål kan du kontakte Mannaz erfarne konsulenter.
De har arbejdet med mennesker og organisationsudvikling er mange år hos både virksomheder og organisationer.
Skab bedre resultater med klar kommunikation.
Styrk din kommunikation med overbevisning og personlig gennemslagskraft, så du opnår følgeskab og øger motivationen.
På coaching kursus hos Mannaz lærer du at bruge samtalen som et redskab til udvikling og forandring.
Coaching er brugbar i mange situationer og på alle niveauer i organisationen. På dette kursus får du effektive samtale- og coachingteknikker til at motivere kunder, medarbejdere, kolleger m.m.
Lederuddannelse med fokus på den grundlæggende teori og praksis.
På denne grundlæggende lederuddannelse får du styr på teori og praksis. Du bliver udfordret, styrket og får skabt et solidt fundament for dit lederskab. Samtidig opbygger du et aktivt ledernetværk med ligesindede.