5 tips til mundtlig formidling

Er du ikke helt tryg ved præsentationer? Vi giver dig her 5 tips til at slippe nerverne og gøre din mundtlige formidling skarp og professionel.

Kender du også til nervøsitet eller utryghed før og under en præsentation eller tale? Vi ved, at det kan være en stor hindring for nogle menneskers profession, hvis de lider meget af nervøsitet og frygt, når de skal stå frem foran mange mennesker. Vi giver derfor her 5 tips til, hvordan man giver slip på utrygheden under et oplæg.

1. Skab ro udefra og ind

Hvis præsentationer gør dig meget nervøs, og du har tendens til at være urolig, kan det være en stor hjælp, hvis du forinden har fået styr på din neutralstilling – en position, hvor kroppen er i balance.

Neutralstillingen arbejder udefra og ind. Du skaber ydre ro, der efter et stykke tid også vil smitte af på dig, så du får inde ro. Øv dig i at vende kroppen til at kunne finde tilbage til neutralstillingen. Begynd nedefra og gennemgå kroppen ”trinvis” opad:

• Fødderne parallelstilles med en behagelig afstand, ikke for tæt, ikke for bredt.
• Fordel vægten, så kroppen støtter lige meget på begge fødder.
• Knæene skal være afspændte, dvs. kunne bøjes.
• Hofterne centreres.
• Brystkassen centreres, pas på ikke at løfte brystet eller ”hænge” i brystet.
• Skuldre og nakke rystes let for at fjerne eventuelle spændinger
• Armene hænger ned langs med kroppen, fingrene er let krummede.
• Hovedet balancerer øverst, gå ansigtet efter for spændinger.

Nu balancerer kroppen.

Neutralstillingen er god at vende tilbage til, når du har brug for ro i din formidling, det vil sige, når du holder pause i din gestikulation eller opdager uro i kroppen.

2. Problemer med at stå stille?

Hvis du virkelig har brug for at bevæge dig meget under præsentationer og dermed kommer til at virke urolig, kan du med fordel vælge et par stationer/punkter at bevæge dig imellem – for eksempel forskellige borde, steder på scenen osv. Bevæg dig mellem disse punkter, men hold en lille pause på mindst et minut ved hver station, hvor du lige finder ind til din neutralstilling. Ved at bevæge dig, finde ro et par minutter og bevæge dig videre kan du få uroen levet ud, uden at du fremstår urolig. Når du oplever, at du fremstår rolig, begynder du som sagt ofte at føle dig rolig.

3. Undgå at fingerere

Når vi er nervøse kan vi ofte komme til at fumle og pille ved ting omkring os. Men det kan fjerne opmærksomheden fra det egentlige budskab, hvis formidleren foretager sig ubevidste bevægelser – såsom at fingerere med kuglepenne, vielsesringe eller andre rekvisitter. Tilskuerne kan komme til at sidde og fokusere på den samme bevægelse, der gentages, og dermed miste vigtige ting i indlægget. Derfor er det godt at blive bevidst om sine ”dårlige” vaner. Dette kan du gøre ved for eksempel at filme dig selv give et oplæg, eller øve præsentationen foran en kollega eller familiemedlem og bede dem notere sig dine ubevidste bevægelser.

4. Øhhh…

Kommer du også til tider til at bruge lidt for mange fyldord som ”øh”, ”æh” og ”rent faktisk” eller måske ligefrem hele sætninger som ”Hvad er det nu lige, det hedder?” eller ”..havde jeg nær sagt”? Det er helt naturligt at sådanne fyldord og fraser fra tid til anden sniger sig ind i vores formidling. Det gælder bare om at være bevidst om dem, og eventuelt bede dine kolleger om at gøre dig opmærksom på det, når du bruger dem.

Du kan aflære din vane med at sige ”øh” ved at prøve at holde en pause, hver gang du hører ordet dukke op. Så kommer det i første omgang til at lyde eksempelvis sådan: ”I går var jeg, øh… på cafe med en veninde”. Det næste skridt er at erstatte fyldordet med en pause, så det i stedet lyder sådan: ”I går var jeg… på cafe med en veninde”.

Nogle gange skyldes øh-vanen, at formidleren er bange for pausen – men tænk på, at vi som tilhørere elsker pauser. De giver os tid og rum til at se det, du formidler til os for vores indre blik og fordøje dine guldkorn.

5. Er du gået i sort?

Hvad gør man, hvis man får et black out? Altså hvor man slet ikke kan samle tankerne i situationen? De fleste har prøvet det i et eller andet omfang, hvor man fuldstændig mister tråden og dermed må prøve at finde tilbage til pointen.

Her får du en potentiel løsning på, hvad du kunne gøre i forskellige “black out-situationer”.

Tre scenarier kunne være:

1. Hvis det sker midt under din egen ”enetale”.
   • Gå stille og roligt hen og kig i din drejebog/manuskript.
2. Hvis det er under en dialog.
   • Spørg, om nogle af tilhørerne har nogle tanker om den problematik, du lige har talt om.
3. Hvis det er fordi, der pludselig er mange bolde i luften, så bed om hjælp på en elegant måde og sig noget i retning
   • ”Lige nu er der ret mange bolde i luften. Er der en af jer, der vil prøve at samle op?”
   • “Er der nogen, der har et forslag til, hvordan vi kommer videre herfra?”.

For alle scenarierne gælder det også, at man bare kan være ærlig og sige: ”Hov! Der mistede jeg lige tråden, hvor kom vi til, er der en der kan hjælpe mig?”.

Langt de fleste tilhørere vil nemlig gerne have, at præsentationen går godt. Bed om hjælp. Smil til dem og sig tak. Gem din ærgrelse, og tag det med godt humør! Når du mister tråden, har du den allerbedste mulighed for at øve dig i ikke at være selvhøjtidelig, når du er på. Det er et sympatisk træk at kunne håndtere sine små fejl. Vi ser mennesket bag facaden, og det er der stærke lederkvaliteter i.

Hvis du kan lide de 5 tips, kan du finde flere af samme slags i bogen Præsentationsteknik – Hvordan tryllebinder jeg mine tilhørere?”. I bogen finder du svaret på 101 af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med mundtlig formidling. Køb bogen her.

Artiklen blev først gang udgivet i december 2017, og den er siden hen blevet opdateret.