Ledelse & Teamudvikling

Honnør for den personlige udvikling

·

Militære ledere står over for mange af de samme udfordringer som ledere i det private erhvervsliv. Personlig udvikling kan begge steder styrke lederen yderligere. Kaptajn Hans Christian Neerup Rørvang kan sagtens råbe en kommando, så han er sikker på at blive hørt og forstået første gang. Men som kompagnichef med ansvaret for 130 mænds udvikling oplevede han, at det var langt sværere at blive forstået under nogle af de personlige og vanskelige samtaler.

”Jeg var sikker på, at mit budskab var A, men alligevel oplevede medarbejderen, at jeg havde sagt B. Det undrede mig meget, at man kunne komme ud af et møde med så forskellige opfattelser? Måske var det fordi, vi som soldater havde været igennem meget sammen, eksempelvis i Afghanistan, at det var svært for mig at få sagt det ubehagelige. Måske skøjtede jeg for hurtigt videre?”

 

Supplerende personlig udvikling

Oplevelserne med at få leveret det rigtige budskab satte nogle tanker i gang. ”Jeg har været leder i Forsvaret siden 1995, og her gør man rigtig meget for at udvikle folk. Min faglige og menneskelige ballast er derfor solid, men jeg tænkte alligevel, at det kunne være lærerigt at få nye input og indblik i andre metoder som supplement. Og det var særligt personlig udvikling, jeg fandt interessant.” Hans Christian Neerup Rørvang tilmeldte sig et personligt læringsforløb hos Mannaz, som dækker Personlig vækst og gennemslagskraft, Kommunikation og dialog samt Styr på tid og ressourcer. Mannaz tilbyder et væld af forskellige personlig udvikling kurser, hvor du har mulighed for at finde det kursus, der passer dig bedst.

 

Ny kommunikation til ny generation

”Forsvaret er på mange måder et spejl af omverdenen. En leder i Forsvaret står derfor over for mange af de samme udfordringer som en leder i erhvervslivet. Eksempelvis skal vi forholde os til, at en ny generation af soldater i højere grad sætter spørgsmålstegn ved hierarki. Det gør, at vi skal tænke på nye måder at kommunikere på i visse situationer. Selvom en direkte ordre selvfølgelig stadig er en ordre. Jeg er også kontaktofficer, og det gør, at jeg gerne vil være endnu bedre til at levere svære budskaber, eksempelvis når jeg ikke er i stand til at imødekomme alle ønskerne fra de pårørende til en omkommen soldat,” forklarer Hans Christian Neerup Rørvang.

 

”En leder i Forsvaret står derfor over for mange af de samme udfordringer som en leder i erhvervslivet.”

Ny mail igen, igen, igen

Tid og ressourcer er under pres i Forsvaret, præcis som alle andre steder i samfundet, og netop derfor har Hans Christian Neerup Rørvang ønsket nye input på området. ”Jeg kan klart bruge nogle nye måder at arbejde mere effektivt foran computeren på. Det er fristende lige at afbryde arbejdet og tjekke min mailbox, hver gang der lyder et ”pling”, og jeg har brug for noget mere struktur på området, så jeg kan nå mere på den samme tid. En situation, som jeg tror, mange kan nikke genkendende til, om de er i uniform eller ej.”

 

Netværk er vigtigt

Efter 17 år som militær leder og udstationeringer i både Kosovo og Afghanistan er Hans Christian Neerup Rørvang ikke bleg for at indrømme, at han stadig er interesseret i at udvikle sig videre. ”Som militær leder forventes det, at du er i stand til at få et budskab ud over rampen til enheden og få alle til at brænde for missionen eller projektet. Jeg har allerede gjort mig mange erfaringer, og jeg ved, at man kommer langt med at være sig selv. Men samtidig skal man også lære at håndtere, at der er forventninger til loyalitet både nedefra og oppefra. Gennem et læringsforløb hos Mannaz får jeg mulighed for at sparre og netværke med private ledere, som står med de samme udfordringer i forhold til gennemslagskraft, motivation og kommunikation, og det glæder jeg mig meget til.”

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail

Viden om
Bliv inspireret indenfor ledelse & teamudvikling
Ledelse & Teamudvikling Styrk din autenticitet, og bliv hørt

Selvbevidsthed og autenticitet er nogle af de vigtigste forudsætninger for at kunne motivere andre og brænde igennem med dine budskaber. Kender du din signaturhistorie, og kan du formidle med gennemslagskraft, autenticitet og troværdighed? Læs med nedenfor, og få gode råd til at styrke din personlige power.

Ledelse & Teamudvikling Personlig power retter op på ubalancerne

At udvikle sin personlige gennemslagskraft har også en masse fordele på arbejdspladsen. I denne artikel fortæller en Senior Process Driver fra Lundbeck, hvordan personlige power har forbedret hendes arbejdsliv.

Ledelse & Teamudvikling Genvind din personlige styrke og kraft

Bruger du dine ressourcer og dit potentiale? Og står du fast? Eller går du på kompromis og har mistet dig selv på vejen? I en tid med fart på er det nærmest en forudsætning at kende sig selv på et dybere plan, hvis du vil brænde igennem. Læs med i denne artikel, og bliv inspireret.

The potential is people