15. maj 2023
Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist
Synes du også, den systemiske tilgang er “guds gave” til processerne i din organisation? Men synes du måske ikke helt, din organisation har forstået det? Så kan du lave en “systemisk sniger”. Læs med nedenfor.
Selv om din organisation ikke helt har forstået pointen med den systemiske tilgang, kan du godt få systemiske elementer “listet ind” helt uden at sætte ord på.
Hvis du for eksempel kommer ind i en tung ingeniørvirksomhed, kan det godt lyde lidt for blødt eller rigeligt abstrakt, hvis du lægger ud med at kalde det “systemisk tilgang” eller siger, at ”vi nu skal til at lytte noget mere til hinanden”, erfarer Dorthe Steen.
”Hvis du er i en organisation, der ikke lige har armene op over hovedet over det systemiske, så handler “snigeren” om at tale mindre om den systemiske tilgang og i stedet begynde at lave små ændringer i måden, du driver processer på. For eksempel kan du helt lavpraktisk afholde møder og workshops, hvor du processuelt sørger for, at deltagerne forholder sig til hinanden på en anden måde,” siger hun.
Uden at det bliver rundkredspædagogisk, kan du ifølge konsulenten begynde at stille flere spørgsmål og komme med færre svar eller konklusioner.
I det systemiske siger vi, at vi udforsker multiverset. Men det behøver man jo ikke sige højt, for at det virker!
Hvis man gerne vil arbejde systemisk uden at kalde det systemisk, så handler det blandt andet om at have fokus på relationer, være nysgerrig og have stor opmærksomhed på sprogbrugen, understreger Dorthe Steen.
Hvis man for eksempel sidder med en leder, der brokker sig over et team eller en medarbejder, kan man stille spørgsmålet: ”Hvis “Hanne” var med ved det her møde, hvad tror du så ville være hendes gode grunde til at gøre, som hun gør?”
Målet med at stille spørgsmålet er at hjælpe lederen til at sætte sig i Hannes sted og dermed forsøge at få lederen til at se efter den gode intention med det, Hanne gør, frem for bare at “pege fingre” ad hende.
”I det systemiske siger vi, at vi udforsker multiverset,” siger Dorthe Steen: ”Men det behøver man jo ikke sige højt, for at det virker!”
En anden manøvre, du nemt kan implementere uden at kalde det systemisk, er de såkaldte tjek ind/tjek ud-øvelser, som er en måde at få hørt alle på. Hvis du oplever, at møderne mest foregår på en måde, hvor alle taler i munden på hinanden, eller kun én taler, så er der en række teknikker, du kan benytte som proces- eller mødeansvarlig. Du kan bede alle tjekke ind i mødet rent mentalt ved at bede alle om at sige noget højt – som for eksempel hvem de er, eller hvad de mener, der skal komme ud af mødet. I den anden ende af mødet skal du sørge for, at der er sat lidt tid af til at tjekke ud og eksempelvis give deltagerne mulighed for at tale om, hvad de tager med sig fra mødet, eller hvad der gik godt, som I med fordel kan gøre endnu mere af på næste møde.
Hvis en organisation gerne vil væk fra vanen, hvor det kun er lederen, der står og taler på møderne, kan man også “snige” det systemiske ind ved at begynde mødet med, at alle lige tager en snak med sidemanden om, hvilke dele af dagsordenen, der er vigtigst og hvorfor.
Jeg møder mange konsulenter, ledere og projektledere, der er frustrerede over, at deres organisation er 80 procent i produktionsdomænet, og at de ikke ved, hvad de skal gøre for at ændre det.
Et andet greb, du kan snige ind, er at være bevidst om, at kommunikation kan foregå i forskellige domæner. De tre domæner er: produktions-, refleksions- eller det personlige/æstetiske domæne.
”Pointen er, at vi har brug for alle tre domæner, men at man som organisation eller afdeling godt kan have en kultur, der gør, at man måske primært befinder sig i det ene,” siger Dorthe Steen.
”Jeg møder mange konsulenter, ledere og projektledere, der er frustrerede over, at deres organisation er 80 procent i produktionsdomænet, og de ikke ved, hvad de skal gøre for at ændre det. Her kan proceskonsulenten igen benytte sig af spørgsmålsteknik ved eksempelvis kun at stille spørgsmål som “tvinger” deltagerne hen i refleksionsdomænet,” forklarer hun.
Den systemiske tilgang handler i bund og grund om at sætte sig i andres sted og at træne sin nysgerrighed.
Spørgsmålsteknikken, du anvender, kan for eksempel være brugen af nøgleord. Her skal du forestille dig at have flere døre omkring dig. Afhængig af, hvilken dør du åbner, fører det samtalen i en bestemt retning – og dermed resultatet af processen.
Det er ikke lige meget, hvilken dør du vælger at gå ind ad. Hvis du sidder over for Mads, der fortæller, at han ikke kan se sig selv i det her længere, hvis det fortsætter på samme måde, er der stor forskel på, om du som proceskonsulent siger: ”Så hvis du skal kunne se dig selv i det igen, hvad skal der så til?” eller siger: ”Hvorfor kan du ikke se dig selv i det længere?”
Det første spørgsmål kan være med til at skabe en følelse af håb og give ham konkrete ideer til handlemuligheder. Det andet spørgsmål kan derimod være med til at give ham en følelse af magtesløshed og bekræfte ham i, at situationen ikke kan ændres.
”Pointen er, at spørgsmålet, du vælger at stille, får afgørende betydning for, hvor samtalen fører jer hen,” siger Dorthe Steen.
En anden måde at illustrere “spørgsmålsteknikken” er ved at sammenligne den med en papegøje, hvor du gentager det sidste ord, den anden har sagt. Det kunne fx være, hvis en medarbejder siger: ”Jeg synes, der er mange opgaver for tiden”. Man kunne her være tilbøjelig til at svare: ”Det er da ikke godt, hvis du føler dig stresset”. Men i stedet for at ændre på ordene, så handler det om at gentage de ord, der er blevet sagt og spørge ind til de ”mange opgaver”. På den måde øger du sandsynligheden for, at folk føler sig lyttet til på en helt anden måde.
”Nogle gange laver vi i Mannaz-regi nogle ti-minutters øvelser, hvor folk efterfølgende siger: “Wow, jeg blev virkelig hørt af det andet menneske, der spurgte ind til det, jeg sagde! Det var jo for sindssygt!’”, hvor man så bagefter tænker: “O.k., der skulle kun ti minutters lytten til”. Det siger noget om, hvordan vi lever vores liv i organisationer i dag,” siger Dorthe Steen.
Den systemiske tilgang handler i bund og grund om at sætte sig i andres sted og at træne sin nysgerrighed. Så at kalde det en “sniger” er ifølge konsulenten måske overflødigt.
”For det handler bare om at være hjælpsom for organisationen og få folk til at koble sig til hinanden, forstå hinanden og lytte til hinanden i stedet for at argumentere imod hinanden,” slår hun afslutningsvis fast.
Udforsk multiverset. Hav fokus på relationerne, vær nysgerrig, og hav stor opmærksomhed på sprogbrugen.
Benyt tjek ind/tjek ud-øvelsen, så alle bliver hørt og mentalt tjekker ind og ud af mødet.
Kommunikationen kan foregå i tre domæner. Vær opmærksom på, hvilket domæne din organisation primært befinder sig i, og anvend spørgsmålsteknikken til at flytte deltagerne hen i de andre domæner.
Flyt kommunikationen over i de forskellige domæner ved at anvende spørgsmålsteknikken fx ved inddragelse af nøgleord. Det er en effektiv teknik, der også får folk til at føle sig lyttet til.
