Indstil dit globale kompas

Mange af vores forestillinger om en globaliseret verden er forudfattede og sjældent underbygget af fakta. Resultatet er, at ledere alt for ofte hælder til et mangelfuldt beslutningsgrundlag og forfølger globale one size fits all-strategier. I et interview med Pankaj Ghemawat, der er en af verdens førende eksperter i globalisering og internationale strategier, ser Mannaz nærmere på verdens reelle tilstand, og hvad det kræver at navigere som leder i globaliseringens tidsalder.

En tidlig morgen i 1971 satte John Lennon sig ved sit Steinway-flygel i soveværelset i Tittenhurst Park, hans landejendom i Ascot, England. Resultatet af hans anstrengelser den morgen er senere blevet beskrevet som hans største musikalske gave til verden. Lennon vidste allerede, at han havde fat i noget særligt, da teksten materialiserede sig:

“You may say I’m a dreamer But I’m not the only one I hope someday you’ll join us And the world will be as one”

Sangen, som Lennon komponerede, var Imagine – en hyldest til en forenet verden uden landegrænser eller religioner. Ser man på globaliseringsdebatten de seneste ti år, så kunne man foranlediges til at tro, at Lennons vision om en indbyrdes forbundet verden er tæt på at gå i opfyldelse. Den almindelige opfattelse er, at globaliseringen ikke længere blot er en populær trend, men derimod som en kendsgerning, der sker i rasende tempo. Det er i hvert fald den centrale antagelse i Thomas Friedmans bog fra 2005 The World is Flat – en bestseller som har præget mange prominente lederes verdensopfattelse, fra Colin Powell til Tony Blair, i løbet af det første årti af det 21. århundrede. Det overordnede budskab i Friedmans ideologi er, at verden er flad, og at virksomheder og lande er blevet tættere forbundet af internettet, afkortede værdikæder og teknologiske fremskridt i samfundet. Det er en letforståelig opfattelse af verden og for mange ledere en belejlig forenkling af et kompliceret anliggende. I hvertfald hvis man spørger Pankaj Ghemawat.

	Kun 2% af alle telefonsamtaleminutter er internationale
	Kun 2% af studerende læser ved et universitet uden for deres hjemland
	Kun 3% af alle mennesker bor uden for deres fødeland
	Kun 7% af verdens risproduktion handles på tværs af landegræser
	Mellem 2006 og 2008 foregik kun ca. 17-18% af al internettrafik ud over de nationale grænser
	Kun 7% af ledere fra S&P 500-virksomheder er udlændinge
	Den procentdel af verdens befolkning, der udgøres af immigranter, er den samme som i 1910
	Mindre end 1% af alle amerikanske virksomheder har afdelinger i udlandet
	Den globale eksport udgør kun 20% af verdens samlede bruttonationalprodukt
	Direkte investeringer fra udlandet har ligget på gennemsnitligt ca. 10% i de seneste år – hvilket tyder på, at 90% af alle faste investeringer i verden er indenlandske
	Folk får 95% af deres nyheder fra indenlandske kilder, og disse kilder fokuserer størstedelen af deres nyhedsdækning på indenlandske nyheder. 21% af amerikansk nyhedsdækning er international og deraf handler halvdelen om amerikansk udenrigspolitik. I europæiske lande er ca. 38% af nyhederne internationale, men næsten halvdelen omhandler emner, der involverer andre lande i Europa

Globaliseringens virkelighed

Indiskfødte Pankaj Ghemawat tilhører en ny generation af ledelsesguruer i det internationale erhvervsliv. Han er professor i global strategi på Anselmo Rubiralta-centret for Globalisering og Strategi ved IESE Business School i Barcelona, Spanien. Hans seneste bog World 3.0: Global Prosperity and How to Achieve It vandt tidligere i år den prestigefyldte Thinkers50-pris, som den bedste internationale ledelsesbog udgivet i 2011. I bogen indtager Pankaj Ghemawat en position, som barnet i Kejserens nye klæder, der insisterer på, at verden ikke ser helt ligesådan ud, som folkestemningen ellers giver indtryk af. Han mener, at debatten om globalisering er afsporet, og at de økonomiske data ganske enkelt ikke understøtter det synspunkt, at vi lever i en flad, sammenhængende verden, selvom vi er teknologisk forbundet med alle, overalt, hele tiden. Ifølge Ghemawat lever vi i bedste fald i en semi-globaliseret verden, hvor de fleste lande fortsat er mere lokale end globale. I bogen fremfører han en lang række beviser for udviklingen:

Ghemawat kalder verdens nuværende tilstand for World 3.0. En tilstand, der hverken er fuldt globaliseret eller lokal. Det er en forkastelse af to eksisterende paradigmer: World 1.0 der består af isolerede nationstater med begrænset samhandel, og World 2.0 der er et statsløst ideal, hvor markederne er fuldt integrerede og landegrænser er uden betydning, hvilket synes at være gennemsyret i mange virksomheders strategier.

Justér på den rigtige måde

Pankaj Ghemawat har de seneste år optrådt flittigt i verdens mest toneangivende ledelsesmedier, men hans datadrevne globaliseringskamp, der forholder sig kritisk til den overdrevne tro på globaliseringens indflydelse og omfang, har mødt modstand undervejs. Han husker særligt en episode, der opstod i forbindelse med offentliggørelsen af en artikel i det anerkendte tidsskrift Foreign Policy. “Da jeg skrev en artikel i Foreign Policy, fik jeg en vred henvendelse fra Thomas Friedman, som mente, at mine data var begrænsede. Det ansporede mig til at gennemgå hans bog The World is Flat side for side, og jeg indså, at bogen på 450 sider ikke indeholdt én eneste tabel, tal, referencer, diagrammer eller fodnoter. Så hvis det er herfra, politikere og erhvervsledere former deres forestilling om globaliseringen, er det ikke en overdrivelse at sige, at debatten stort set foregår uden data og langt fra virkeligheden. Det kan godt være, at der er nogen, der ikke kan lide mine data, men de bør i det mindste forholde sig til reelle fakta, før de danner deres mening og baserer deres handlinger på det,” siger Ghemawat.

“Vi skal være forsigtige med ikke at begå den fejl at tro, at resten af verden er ligesom os selv”

Er der andre årsager til, at vi overvuderer globaliseringen?

“Det skyldes også, at mange af de mennesker, der deltager i debatten lever et mere globalilseret liv, end folk generelt gør. Når jeg spørger mine elever på IESE Business School i Barcelona, hvor stor en procentdel af verdens telefonopkald, de mener, foregår på tværs af landegrænser, er svarene meget høje. Men da 80% af de studerende er udlændinge, er deres personlige telefonregninger mere internationale end hos almindelige mennesker. Vi skal derfor være forsigtige med ikke at begå den fejl at tro, at resten af verden er ligesom os selv. Vi har også en tendens til at tro på dét, som vi ønsker eller frygter mest, som den franske fabelforfatter, Jean de la Fontaine, så rigtigt observerede. Det er et psykologisk element eller en prædisposition, vi der ligger dybt i os mennesker. Erhvervsfolk er tiltrukket af ubegrænsede fortjenester i en grænseløs verden. Mens andre har en dybtliggende frygt for, at globalisering kan være udnyttende, skadelig for vores dyrbare kulturer og farlig for det naturlige miljø. Samtidig er der et socialt pres for, at vi skal være globale for at være med på noderne. Det er in at sige, at verden er flad. At grænser ikke betyder noget og lande er irrelevante eller idéen om afstand er død. Det er næsten et tegn på modernitet. Og hvis du ikke tror på det, bliver du behandlet som en dinosaurus, som ikke aner, hvad der er foregået i de seneste årtier. Men den måske største grund til, at de fleste tror på apokalyptiske opfattelser om globalisering hænger sammen med vores næsten religiøse tilbedelse af teknologi. Jeg kalder dette for techo-trance, fordi det er forbundet med en overdreven tillid til, at teknologi fjerner kulturelle forskelle,” fortæller Ghemawat. Hvorfor er det vigtigt ikke at lade sig rive med af opfattelsen af en totalt globaliseret verden? “Det er der to årsager til. Hvis vi tror, at verden er fuldt integreret, så går vi glip af de store potentielle fortjenester, der er at hente fra yderligere integrering. Hvis vi antager en integrering på 100%, så ender det med at vække folks frygt for globalisering som værende noget ødelæggende, der overtager deres liv, efterlader dem uden uafhængighed og udvisker kulturer. I virkeligheden er begge disse perspektiver en misforståelse. For når den økonomiske integration er begrænset, har vi fortsat et gigantisk potentiale for økonomisk vækst, men det sker ikke ved at udvikle virksomheder, som sælger det samme til alle overalt. De fleste af de bange anelser om globaliseringen er desuden overdrevne eller på anden måde mulige at reducere. Derfor er det vigtigt, at folk justerer deres verdensopfattelse,” understreger han.

Tag afstanden med i overvejelserne

I dag foregår kun 10-15% af den økonomiske aktivitet i de fleste lande på tværs af grænser. Holland er en undtagelse, som verdens mest globaliserede land, hvor eksporten udgør 30-40% af BNP. I sin bog illustrerer Ghemawat nogle rammer, som han kalder CAGE, der kan bruges til at organisere, hvordan afstande påvirker forhold og handelsmønstre mellem lande og virksomheder på forskellige markeder. Rammen giver et let forståeligt overblik over de barrierer og afstande, som er vigtige, når virksomheder skal udvikle deres forretningsstrategier. Han arbejder med fire grundlæggende afstandstyper: kulturelle, administrative, geografiske og økonomiske. Hvad bør virksomheder gøre for at være succesfulde i World 3.0? “Der er for mange ledere, der tror på en verden uden grænser og dermed adgang til øget omsætning og fortjeneste. Men de møder en verden, hvor der er store forskelle inden for hvert marked. De skal koncentrere sig om det, jeg kalder “Den kosmopolitiske virksomhed”, som forstår og respekterer forskellene mellem landene. Den største udfordring ligger i sammensætningen af topledelsen. En virksomhed som General Electric genererer eksempelvis halvdelen af deres indtægter uden for USA, men alligevel har 80% af deres ledere i Top-200 amerikansk baggrund. Det viser, at der stadig er en tendens til at udnævne lederer af samme nationalitet som én selv. For jo større det kulturelle fællesskab er, jo mere kontakt har man med hinanden,” fortæller Ghemawat.

Er det en illusion, at der findes én perfekt global strategi?

“Jeg råder ledere til at kombinere flere strategier efter deres virksomheds branche, stilling, kompetencer og hensigt. I min tidligere bog, Redefining Global Strategy, har jeg beskrevet tre grundlæggende måder, hvorpå virksomheder kan angribe udfordringen. Jeg kalder dem “AAA-strategierne”, som står for adaptation, aggregation og arbitrage. Tilpasningsstrategier forsøger at tilpasse sig diverse forskelle mellem lande for at dække lokale behov. Sammenlægningsstrategier forsøger at overvinde diverse forskelle for at opnå store og omfangsrige besparelser på tværs af landegrænser. Arbitragestrategier søger at udnytte diverse forskelle – ved f.eks. at købe til en lav pris i ét land og sælge til en høj pris i et andet,” siger Ghemawat. Han fremhæver desuden, at den ældste misforståelse på internationale markeder er formodningen om, at en strategi, der fungerer på det hjemlige marked, vil fungere tilsvarende godt i udlandet. En “verden er flad”-opfattelse vil oftere være beslægtet med en sådan fejltagelse og overbevisning om, at en global strategi ganske enkelt kan kopieres uden tilpasning. Det er en udbredt opfattelse, at vi er nødt til at blive verdensborgere for at kunne overleve i fremtiden. Men er idéen om et globalt mindset overhovedet realistisk? “Det er ikke sundt at bruge modeord som et “globalt mindset”, for det er et indholdsløst udsagn. Idéen om, at nogen er totalt tilpasset og afslappet overalt i verden tyder for mig på, at personen ikke er hjemmehørende nogen steder overhovedet. Udtrykket “Glocal” antyder på en måde en lineær kombination af en totalt flad verden (World 2.0) og en totalt national verden (World 1.0). Jeg foretrækker udtrykket “rodfæstet verdensborger” frem for at skelne mellem national og global, fordi det indikerer, at det er nødvendigt at have nære forbindelser til visse mennesker og steder, for at opdyrke en evne til at leve et kosmopolitisk liv. Jeg kan illustrere det med min egen baggrund. Jeg er født i Indien, har fuldført min uddannelse i USA, arbejdet for Mckinsey i London og arbejder i dag med base i Barcelona, men jeg gør mig ingen forestillinger om, at jeg dermed er fuldbyrdet ekspert på kinesiske forhold,” understreger Ghemawat. Hvis man skulle forberede et menneske til at overleve i fremtidens verden, hvilke områder bør man så fokusere på? “Alle bør grundlæggende have respekt for kulturelle forskelle samt en forståelse for ens egne rødder, og hvordan det påvirker, hvordan man som individ bliver kompetent. Desuden anbefaler jeg, at internationale ledere tilegner sig en vis viden om globaliseringen. Her kan virksomheder hjælpe deres ansatte med at udvikle en kosmopolitisk adfærd ved at fokusere på fire centrale områder,” siger han.

Hvordan vil du rådgive ledere i at håndtere den ekstreme kompleksitet, de står over for i dag? “Kompleksitet slipper vi ikke for fremover. Det er et grundvilkår i enhver virksomhed og branche, men der er visse ting, som kan lette udfordringen. For nylig arbejdede jeg sammen med en virksomhed, som har afdelinger i over 100 lande. I deres business case tegner ti lande sig for over 95% af deres salg og indtægter. Her var en af mulighederne at reducere kompleksiteten ved at lægge mindre vægt på eller ligefrem lukke afdelinger i lande, som ikke har stor betydning for virksomheden,” siger Ghemawat. Ghemawats data for den reelle strøm af handel, kapital, information og mennesker punkterer effektivt myten om, at vi lever i en flad og sammenhængende verden. Men trods en naturlig skepsis mener Ghemawat, at den gradvise globale politiske og økonomiske integreringsproces er uigenkaldelig. Vi vil fortsat opleve, at verdens lande og markeder tilnærmer sig hinanden. “Det er afgørende, at vi justerer vores verdensanskuelse til World 3.0 for at undgå et strukturelt sammenbrud undervejs, fordi vi er desperate efter øget velstand og sikkerhed. Men i virkeligheden har vi intet andet valg end at tilskynde integrering på tværs af grænserne gennem bedre og klogere globale strategier – særligt for at skabe global vækst, som kan få os ud af den nuværende økonomiske krise,” afslutter Pankaj Ghemawat.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Seneste artikler inden for ledelse:

• Varm velkomst eller kold skulder?