Coaching & Persontypetests

Hvad er coaching, og hvordan bliver man en god coach?

Coaching er en metode, hvor en person hjælper et menneske med at nå sine mål og udleve sit fulde potentiale. Den person, der hjælper med dette, kaldes for en coach. Coachens rolle består i at lytte og stille de nødvendige spørgsmål, så den coachede selv kan komme frem til sine svar.


Artikel

En god coach bruger blandt andet redskaber som åbne spørgsmål, aktiv lytning og feedback til at hjælpe den anden med at finde sine styrker og svagheder, så vedkommende kan udvikle sig. På den måde er samtale en helt essentiel del af coaching.

Coaching bruges ofte af virksomheder til at få medarbejderne til at performe bedre. Her vil vi gøre dig klogere på, hvilke positive forandringer man kan skabe gennem coaching. Du kan også læse mere om vores kursus i professionel coaching her.

Hvad er coaching?

Coaching er en praksis, der søger at hjælpe et menneske med at udvikle sig og nå sine personlige mål. Gennem samtale skal coachen søge at skabe et forum, hvor personen bliver inspireret og på organisk vis finder frem til sine styrker og svagheder.

Metoderne bag coaching adskiller sig fra dét at rådgive og give opgaver til den coachede, fordi den i højere grad stiller åbne spørgsmål og giver feedback, så den anden part selv kan komme frem til sine svar og udvikle sig på et personligt og professionelt plan.

Målet med coaching er at benytte de konkrete redskaber til at hjælpe med at bryde den anden parts negative handle- og tankemønstre. De mønstre, der spænder ben for, at personens fulde potentiale kan udfoldes. På sigt vil denne udvikling både skabe resultater for organisationen som helhed og for medarbejderens selvopfattelse og trivsel.

Læs også: Systemisk coaching: 5 gode råd

Tips til at blive en god coach

Der findes forskellige typer af coaching, som alle har som mål at udvikle den anden part til at skabe det liv, som de inderst inde ønsker sig og trives i. Der findes for eksempel både ledelsescoaching, personlig coaching og medarbejder- og performancecoaching.

Fælles for alle former for coaching er, at selve samtalen, spørgsmålene og den aktive lytning er helt essentiel for at nå frem til de barriere og udfordringer, der forhindrer personen i at udfolde sit potentiale. Herunder har vi samlet et par gode råd til at praktisere god coaching til gavn for medarbejderne i en virksomhed.

  • Empati og tillid: En forudsætning for at samtalen mellem coachen og medarbejderen kan være ærlig, empatisk og på den måde skabe forandring er, at en tillid bliver skabt mellem de to parter. Tilliden er vigtig for, at den coachede får lyst til at åbne sig op og dele ud af sine erfaringer og udfordringer. Den gode coach gør sig umage med at skabe et trygt forum, hvori samtalen kan opstå, og udviser empati overfor den coachede.
  •  

  • Aktiv lytning og feedback: Hvis den coachede mærker empati, kan de åbne op i visheden om, at coachen støtter og anerkender personens ønsker om forandring. Her er det vigtigt, at coachen lytter til den anden parts ord uden at afbryde og rådgive. I stedet er det coachens rolle at lytte og give feedback på, hvad der bliver delt med dem, således at medarbejderen får mulighed for at se sine udfordringer fra nye perspektiver.
  •  

  • Forstå behov og vejlede: For at skabe en god coaching skal coachen forsøge at spore sig ind på det andet menneskes behov. Det er den coachedes behov og ønsker, der danner rammerne om selve samtalerne, så begge parter i fællesskab kan nærme sig det endelige mål for coachingen. Her spiller coachen en rolle i at hjælpe og vejlede personen i at opnå klarhed over deres egne behov ved at lytte, give feedback og dermed støtte udviklingen mod målet.
  •  

  • Motivation og selvtillid: Den gode coach formår gennem empati, aktiv lytning og støtte at motivere mennesket over for én til dels at turde åbne op for sine behov og svagheder og dels at finde styrke og selvtillid i at turde lade sig vejlede og udvikle. Gennem coachingen får medarbejderen opbygget mere selvtillid og klarhed til at bryde de forhindringer, der står i vejen for at udleve deres fulde potentiale.

Med et kursus i professionel coaching kommer du rigtig langt mod at være en god coach og mod at tilegne dig de redskaber og metoder, som er nødvendige for at skabe positive forandringer for medarbejderen. Hvis du ønsker at bygge videre på din viden fra kurset i professionel coaching, kan du læse mere om vores systemiske coachuddannelse.

Hvad er fordelene ved coaching?

Hvis du ønsker at fordybe dig i metoderne bag coaching, kan det føre flere positive forandringer med sig. Coachen specialiserer sig i at afdække årsagerne til, at medarbejderen ikke performer på det niveau, de ønsker. Med coachens hjælp får medarbejderen mulighed for at udforske årsagerne hertil og hjælp til at overvinde sine udfordringer.

Der er flere fordele ved coaching, både når det bruges privat og professionelt, fordi det i begge tilfælde hjælper mennesker med at vokse. I en professionel sammenhæng bruges coaching oftest af ledere for at få deres medarbejdere til at udvikle sig og vokse i deres professionelle liv. Her er fordelene derfor relateret til at forbedre medarbejdertilfredsheden og præstationen.

Ved at støtte dine medarbejdere gennem coaching, kan I forbedre problemløsningen af både arbejdsmæssige og relationelle problematikker. Gennem aktiv lytning, sparring og feedback støtter coachen medarbejderne i at udforske udfordringens kerne og årsager til negative handlemønstre.

Når medarbejderne får støtte til sine udfordringer, kan det forbedre arbejdspladsens stresshåndtering, forbedre tilfredsheden og dermed skabe en øget præstation og indtjening for selve virksomheden. Derfor er fordelene ved coaching til at mærke på både et personligt og et professionelt plan.

Læs også: Mød fire personer, der kom videre med personlig coaching

Hold dig opdateret på coaching

Coaching er et felt, som hele tiden er i forandring, fordi der løbende tilegnes ny viden og gøres brugbare erfaringer. For at være den bedste og skarpeste coach er det vigtigt at holde sig opdateret og engageret i nye workshops, kurser og artikler.

Hos Mannaz har vi samlet al den viden, du behøver, for at holde dig opdateret inden for feltet. Her finder du masser af spændende og brugbare artikler om coaching, som kan gøre dig meget klogere på, hvordan coaching kan føre til store positive forandringer i en virksomhed.

Coachinguddannelser hos Mannaz

Ud over vores spændende artikler kan du også danne dig et overblik over alle vores kurser, forløb og uddannelser inden for coaching. Her vil du få redskaber til at bruge al din læring og erfaring i praksis, så du kan skabe resultater på arbejdspladsen.

Vi tilbyder både kursus i professionel coaching, hvor vi klæder dig godt på til at bruge samtalen som aktivt redskab til at skabe forandring. Vi tilbyder også en coachinguddannelse med en internationalt anerkendt certificering, som er en af de bedste uddannelser i Danmark til dig, der gerne vil videreuddanne dig.

Inspiration
Coaching & Persontypetests Mød fire personer, der kom videre med personlig coaching

Personlig coaching kan bringe dig videre og hjælpe dig med det, du tumler med. Du vil blive udfordret og få nye perspektiver på dine dilemmaer. Det kan være håndtering af vanskelige ledelsessituationer, samarbejdsudfordringer eller måske dit næste karrierestep. For Tanja, Thomas, Hanne og Emil blev personlig coaching lige netop det, der fik dem godt videre. Læs deres historie her …

Coaching & Persontypetests ”Jeg blev en bedre leder med en coachinguddannelse”

I en tid hvor ledelse handler mere om at facilitere end at diktere, bliver coaching et stadig vigtigere redskab for ledere. For Ulla Wiese, der til dagligt leder 30 medarbejdere, har coachinguddannelsen ændret hendes ledelsesstil, skabt mærkbare forbedringer i teamets dynamik og medarbejdernes selvstændighed.

Coaching & Persontypetests Systemisk coaching: 5 gode råd

Systemisk coaching kan skabe fundamentet for fremdrift, motivation og performance. I denne artikel får du fem gode råd til at styrke dine professionelle organisatoriske samtaler.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden indenfor coaching ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

The potential is people