14. november 2024
Pelle Nicolaisen, associated og underviser på ’Risikostyring i projekter’
Vores evne til at vurdere risici korrekt er afgørende for at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Men psykologiske mekanismer kan nogle gange forårsage, at vi enten bliver overforsigtige eller undervurderer farer, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige handlinger.
Vores forfædre levede i miljøer, hvor potentielle farer kunne udgøre en trussel mod livet. For dem var det ofte klogt at reagere med frygt eller forsigtighed over for det ukendte, da det kunne betyde forskellen mellem liv og død.
Derfor har mennesker udviklet en stærk tilbøjelighed til at være forsigtige over for det ukendte. Dette kommer til udtryk i den såkaldte ’loss aversion’, som refererer til tendensen om, at vi frygter tab mere, end vi ønsker at opnå gevinster.
Denne evolutionært indlejrede forsigtighed kan blive overdrevet i moderne sammenhænge, hvor de fleste trusler ikke længere er livstruende.
For eksempel kan en person være så bange for at miste sine penge i en investering, at de undgår at investere til trods for at risikoen er relativt lav og potentialet for gevinst er højt.
Denne overforsigtighed kan hindre os i at tage initiativer og gribe muligheder, som kunne have været gavnlige. Det kommer også til udtryk i overdreven bekymring om sygdomme eller ulykker, hvor frygten for det ukendte kan få os til at tage uforholdsmæssigt mange forholdsregler, selvom risikoen reelt er lav.
På den anden side kan den menneskelige psyke også være præget af det, der kaldes optimisme-bias – en tendens til at tro, at dårlige ting er mere tilbøjelige til at ske for andre end for os selv. Denne kognitive skævhed kan føre til en undervurdering af risici og en falsk følelse af kontrol over potentielt farlige situationer. Det kan for eksempel ses, når folk vælger at køre bil uden sikkerhedssele, fordi de tror, at de aldrig vil blive involveret i en ulykke, eller når unge undervurderer risikoen ved ekstremsport.
Optimisme-bias kan også få folk til at ignorere advarsler om klimaændringer, sundhedsfarer, eller økonomiske trusler, fordi de opfatter sådanne farer som noget, der kun rammer andre, eller som noget, der først bliver alvorligt langt ude i fremtiden.
Denne undervurdering af risiko kan føre til farlige handlinger og manglende forberedelse i situationer, hvor det er nødvendigt at tage forholdsregler.
Selvom både overforsigtighed og undervurdering af risiko har deres rødder i evolutionære mekanismer, kan begge være uhensigtsmæssige i den moderne verden. Den optimale tilgang er at udvikle en realistisk vurdering af risiko, hvor vi hverken bliver lammet af frygt eller uforberedt på potentielle farer.
For at opnå denne balance kan det være nyttigt at forstå de mekanismer, der ligger bag vores risikovurderinger.
For eksempel kan vi bruge risikoanalyse til at vurdere sandsynligheden for, at noget sker, og hvilke konsekvenser det ville have, hvis det gjorde det. Dette kan hjælpe os med at træffe informerede beslutninger baseret på fakta snarere end følelser. Ved at kvantificere risici kan vi få et mere objektivt syn på dem og undgå at lade os styre af frygt eller optimisme alene.
Vores opfattelse af risiko er også dybt påvirket af sociale faktorer og de normer, vi oplever i vores omgivelser. Hvis vi ser, at vores venner eller kolleger tager chancer, kan vi være mere tilbøjelige til selv at tage dem, selvom vi måske ellers ville være mere forsigtige. Dette er særligt tydeligt i finansverdenen, hvor investorer kan blive revet med af en ’flock behaviour’ og enten kaste sig over nye aktier eller trække sig ud af markedet i panik. Gruppepres kan derfor både forstærke en overforsigtig adfærd eller føre til, at vi ignorerer risici.
For at reducere de negative konsekvenser af både overforsigtighed og undervurdering af risici kan det være hjælpsomt både at styrke vores selvindsigt og anvende kritisk tænkning i vores beslutningstagning.
Forbedret selvindsigt kan hjælpe os med at blive opmærksomme på vores egen frygt og kognitive skævheder, mens kritisk tænkning giver os værktøjer til at analysere informationer objektivt og rationelt.
En anden strategi er at opsøge forskelligartet information og perspektiver.
Når vi er informeret fra flere kilder, kan vi lettere vurdere risici på en mere balanceret måde, da vi bliver mindre afhængige af et bestemt dominerende perspektiv. Desuden kan det at sætte sig ind i sandsynligheder og statistik hjælpe os til at forstå, hvornår noget virkelig er en trussel, og hvornår vores frygt er ubegrundet.
Den menneskelige psykologi i relation til risici er en svær balancegang mellem to yderpunkter—overforsigtighed og urealistisk optimisme.
Vores evolutionære baggrund har givet os både et sikkerhedsnet og en faldgrube, når det kommer til at vurdere farer. Men ved at kombinere selvindsigt, kritisk tænkning og objektiv information kan vi lære at navigere mere hensigtsmæssigt mellem de mange risici, vi møder i livet. På denne måde kan vi sikre, at vi hverken lader os paralysere af frygt eller bliver blinde over for farerne i vores omgivelser, men i stedet træffer velovervejede beslutninger, der gavner både os selv og dem omkring os.
Risikostyring er afgørende for ethvert projekt. Det handler ikke kun om at identificere trusler, men også om at udnytte muligheder og minimere usikkerhed. På dette kursus vil vi udforske metoder og værktøjer inden for risikostyring, så du kan navigere sikkert gennem projektets udfordringer.
Kurset er for dig der ønsker at forbedre dine risikostyringsfærdigheder, som projektleder eller teamleder.
Det kan også være at du arbejder med projektvurdering og -styring som risiko manager, forretningsanalytiker eller konsulent.
Få mere viden indenfor projektledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
