Prioriteringsfirkanten er en metode, der hjælper et projektteam med at skabe overblik over opgavernes effekt og deres mulighed for implementering. Det skaber en retning for teamets prioriteringer. Ofte anvender man kriterier, som kompleksitet og omkostninger overfor effekt. Teamet kan selv vælge de udvælgelseskriterier, som er relevante for de opgaver, som der skal prioriteres mellem.
Interessen for de enkelte opgaveforslag har stor betydning for, hvorvidt en idé bliver til virkelighed eller ej. Derfor kan det også være en god idé at medtage en motivationsdimension i sin prioriteringsfirkant, der kan synliggøre teammedlemmers egen vurdering af, hvor motiverede de er for at påtage sig opgaven.
Vi har beskrevet metoden nedenfor, så du sammen med dit projektteam kan sætte en retning for prioriteringen af jeres opgaver.
Illustrationen viser modeller der hjælper agile projektteams med kloge prioriteringsprocesser, der skaber overblik og giver mulighed for agere på ændrede eller nyopståede behov.
Step 1: Udvælgelseskriterier
Tegn koordinatsystemet på en flipover eller tavle – alternativt kan du sætte malertape op på en væg eller på gulvet.
Forklar henholdsvis X- og Y-aksen sammen med de fire kvadranter. Eller bed teamets medlemmer om at redegøre for deres forståelse af kompleksitet og effekt. Skriv deres beskrivelser langs akserne.
Step 2: Placer opgaveforslagene
Skriv de opgaver, som teamet er kommet frem til, på post-it. Noter én opgave på hver post-it. Spørg teammedlemmerne, i hvilket kvadrant de mener, at den enkelte opgave bør placeres.
Step 3: Prioritering
Teamet har nu et overblik over opgavens effekt overfor opgavens ressourceforbrug ift. opgavens kompleksitet eller omkostning. Er der opgaver, som er placeret i kvadranten høj effekt / lav kompleksitet, og hvis gruppen er motiveret, har vi kun at sige ”go do!”
Bemærk
Ved stor uenighed i teamet kan det være nødvendigt at markere meningerne i teamet med prikker, som de enkelte teammedlemmer sætter ud for de opgaver, de synes skal prioriteres. Efter en runde, hvor alle fortæller om deres bagvedliggende argumenter for de markerede prikker, kan du facilitere en runde mere, hvor teammedlemmerne sætter nye prikker for at se, om fordelingen har flyttet sig.
Bogen er en værktøjskasse til dig der vil skabe agile teams i din organisation, og til alle de ledere og facilitatorer, der er optaget af at få organisationens projektteams til at lykkes med at blive selvstyrende.
Bogen indeholder konkrete procesmetoder indenfor fem fokusområder:
Bogen klæder dig på til at sikre en facilitering der fremmer de agile principper, og tydeliggøre, hvad man skal lykkes med, hvis man vil have projektteams der er selvstyrende, og som formår at arbejde agilt.
Dyk ned i faciliteringen og procesmetoderne, der gør det muligt for agile projektteams at lykkes med udviklingsindsatserne, opgaveløsningen, samarbejdet og problemløsningen.
Køb bogen hos Djøf Forlag
Få mere viden indenfor projektledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.